Blåt udspil om EU: Så hopper Løkke på Englandsbåden

DF har fået Lars Løkke Rasmussen med på et udspil, der udfordrer regeringen, og som kan ændre Danmarks linje i EU væsentligt.

Europa

Folk har gået og sagt, at EU ikke fylder noget i den danske valgkamp. Det kan ændre sig nu, hvis regeringen bider til den udfordring, som de fire blå partiledere har smidt ind på scenen her en uge før valget.

Selv om udspillet fra V, K, DF og Liberal Alliance på ingen måde lægger op til en revolution af Danmarks medlemskab, så varsler det en væsentlig ændring i den danske EU-kurs, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) bliver statsminister.

Et kursskifte, der i så fald vil blive fulgt med stor interesse på den anden side af kanalen, hvor Storbritanniens premierminister, David Cameron, har god brug for allierede i sit forsøg på at forhandle en ny aftale med unionen.

»Det kunne være interessant, hvis Danmark siger, at I også ønsker en ind-ud folkeafstemning om jeres EU-medlemskab«, siger Simon Hix, professor i europæisk politik ved London School of Economics.

Danmarks blå blok vil støtte Cameron i EU

Lederne af de blå oppositionspartier går ikke så langt som til at tale om en afstemning i stil med den, som Storbritanniens konservative leder har lovet sine vælgere inden udgangen af 2017. Men de erklærer deres fælles ønske om at »stå bag Storbritanniens og andre ligesindede landes arbejde for at sikre, at EU ikke bliver en social union«.

Stærkt inspireret af Dansk Folkeparti lægger de blå partier op til at følge det opgør med fattige EU-borgeres sociale rettigheder i velhavende medlemslande, som Cameron varmer op til.

MORTEN & MORTEN OM EU OG DANSK VALGKAMP

DF satser på, at Venstres formand er mere tilbøjelig til at lade sig inspirere af den britiske skepsis, end Helle Thorning er. Kilde: Politiken.tv / Peter Vintergaard

»Et nyt flertal vil arbejde for at sikre, at danske velfærdsydelser forbliver i Danmark og går til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode«, står der i oplægget – der forudser at »ændre dansk lovgivning« og »indføre optjeningsprincipper, hvor det er muligt« på tværs af alle danske velfærdsydelser.

De blå partiledere lover blandt andet at ændre dagpengereglerne, »så EU-borgere ikke fremover kan opnå fuld ret til danske dagpenge efter bare få ugers medlemskab af en a-kasse og fuldtidsarbejde i Danmark«.

Løkke gør op med Danmarks midtsøgende kurs

Det lyder måske ikke nødvendigvis som et sammenstød med den hårde linje, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har anlagt i udlændingepolitikken op til dette valg. Faktisk har det jo virket som om, at Socialdemokraterne og Venstre kappes om at være hårdere ved indvandrerne end Dansk Folkeparti.

Men i spørgsmålet om EU er det mere kompliceret. Her har Thornings regering længe gået en vanskelig balancegang mellem en kritik af misbrug af sociale ydelser, og så en grundlæggende respekt for EU’s traktatsikrede ret til fri bevægelighed og ligestilling af unionsborgere på tværs af grænserne.

Og i det store slag om EU’s fremtidige udvikling har Helle Thorning gjort et stort nummer ud af at placere Danmark som et de-facto euroland, hånd i hånd med Tysklands forbundskansler, mens statsministeren har taget meget klar afstand fra David Cameron.

VALGET SET FRA EUROPA

Derfor har Danmark under Thornings ledelse respekteret EU’s regler, også når det betød, at regeringen måtte acceptere kontroversiel udbetaling af for eksempel børnecheck til unionsborgere med tvivlsomme krav på danske sociale ydelser.

Ikke fordi, at den socialdemokratiske leder nødvendigvis har fundet det hensigtsmæssigt i alle tilfælde. Men fordi, at regeringens vurdering har været, at det var klogere at rette ind og satse på en gradvis justering af EU-reglerne, end at skabe en larmende konflikt og blive sat i bås med briterne.

Det er dette forsøg på at holde David Camerons reformkrav ud i strakt arm, som Lars Løkke Rasmussen nu gør op med.

Et vigtigt skred for Dansk Folkeparti

Det er ikke ligegyldigt i en europæisk sammenhæng, hvis Danmark hægter sig på Camerons krav. Derfor har britiske medier som den konservative avis The Telegraph også allerede her til eftermiddag fanget historien.

Udspillet markerer samtidig en udvikling i retning af en mere nuanceret og aktiv europapolitik fra Dansk Folkepartis side, som kan komme til at markere dansk politik i de kommende år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kunne leve i 100 år med en rød regering, bare ikke de kommende fire. Det er jo de kommende fire år, hvor vinduet er åbent for genforhandling. Det er jo der, Camerons projekt bliver realiseret«, siger DF’s EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt, i den seneste europapolitiske tv-debat på politiken.dk.

Der er ingen tvivl om, at denne aftale er vigtig for DF-formand Kristian Thulesen Dahls ambitioner om at gøre sit parti regeringsdueligt, om ikke efter dette valg, så i hvert fald efter det næste.

1-2-3 EUROPA

Det er første gang, at den samlede danske højrefløj inklusive DF kommer med et fælles udspil om europapolitikken. Alene det faktum, at det kan lade sig gøre, må blive betragtet som et skelsættende skred.

For det er længe siden, at det var den hårde udlændingepolitik, der forhindrede Dansk Folkeparti i at komme i regering. Det var i høj grad partiets EU-linje, der stod i vejen.

Det gør den måske ikke mere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden