Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Baltikum. Udenrigminister Kristian Jensen var onsdag vært for repræsentanter fra de baltiske lande, inden torsdagens nordisk-baltiske udenrigsministermøde. Litauens viceudenrigsminister Neris Germanas (t.v.), Letlands udenrigsminister Edgars Rinkevics (midt) og Estalnds udenrigsminister Marina Kaljurand (t.h.).
Foto: Finn Frandsen

Baltikum. Udenrigminister Kristian Jensen var onsdag vært for repræsentanter fra de baltiske lande, inden torsdagens nordisk-baltiske udenrigsministermøde. Litauens viceudenrigsminister Neris Germanas (t.v.), Letlands udenrigsminister Edgars Rinkevics (midt) og Estalnds udenrigsminister Marina Kaljurand (t.h.).

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De tre baltiske lande er enige: Putin vil ikke angribe os ligesom i Ukraine

Baltikum bliver ikke et nyt Ukraine. Men derfor er det stadig nødvendigt at svare hårdt igen på Ruslands aggressioner, mener de tre baltiske lande.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Estland, Letland og Litauen er glade for deres venner i Nato.

De føler, at Danmark og andre medlemslande står fast på forpligtelsen til at sikre deres sikkerhed. Umiddelbart ser de tre små baltiske lande heller ingen tegn på, at Rusland vil forsøge at skabe uro inden for deres grænser, på samme måde som det er sket i det østlige Ukraine.

»Jeg er helt sikker på, at Rusland har forstået, at de baltiske lande er medlemmer af Nato og derfor befinder sig i en helt anderledes situation end Ukraine«, sagde den estiske udenrigsminister, Marina Kaljurand, da hun i går var samlet til en form for minitopmøde i København med sine kolleger fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Litauen og Letland.

Her var forholdet til Rusland det helt store emne, fordi de alle var enige om, at Rusland optræder stadig mere aggressivt.

Lige nu oplever vi ikke nogen stor trussel

Ikke blot har Rusland annekteret Krimhalvøen og hjulpet prorussiske separatister i det østlige Ukraine med våben og soldater.

Spændingerne er også nået op til de nordeuropæiske breddegrader, hvor Rusland holder militærøvelser tæt på grænsen til de baltiske lande, og hvor der har været flere eksempler på, at russiske militærfly er fløjet meget tæt på bl.a. dansk luftrum. I nogle tilfælde har flyene også haft slukket for de signaler, der fortæller andre fly om deres tilstedeværelse, hvilket har øget risikoen for kollision og bragt flysikkerheden i fare.

»Vi vil svare igen på den aggression, der kommer fra russisk side. Det eneste, Rusland vil respektere, er, hvis vi står sammen og svarer hårdt igen«, sagde udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Seks nye kommandocentre

Nato åbnede i går seks nye kommandocentre – et i hvert af de baltiske lande samt i Polen, Bulgarien og Rumænien. Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har kaldt centrene for »den største forstærkning« af organisationens kollektive forsvar siden den kolde krig.

Centrene skal koordinere indsatsen, hvis det bliver nødvendigt at indsætte den nye reaktionsstyrke, som Nato er ved at etablere til brug i krisesituationer.

Derudover er EU i gang med at etablere en informationsstrategi som et modstykke til den nyhedsdækning af situationen i Ukraine og resten af Europa, der kommer fra Kreml-tro russiske medier.

Rusland har til gengældt beskyldt EU og Nato for at være dem, der provokerer og opfører sig aggressivt.

Som en person, der har gjort tjeneste i den russiske hær, og som er blevet trænet til at kæmpe imod Nato, er jeg sikker på, at jeg forstår Rusland

Kreml har fremhævet, at Nato også laver militærøvelser tæt på grænsen til Rusland, og at det er Nato, som med indlemmelsen af tidligere østbloklande er rykket tættere på Rusland – ikke omvendt.

Da Politiken i går på et pressemøde spurgte, om regeringerne i de tre baltiske lande kan følge Kremls tankegang, og om Nato eventuelt fejlfortolker Rusland, vakte det en vis reaktion.

»Som en person, der har gjort tjeneste i den russiske hær, og som er blevet trænet til at kæmpe imod Nato, er jeg sikker på, at jeg forstår Rusland«, sagde Eduards Stiprais, der er politisk direktør i udenrigsministeriet i Letland. Han repræsenterede på pressemødet i går den lettiske udenrigsminister.

Marina Kaljurand, den estiske udenrigsminister, pegede på, at det er Rusland, som har overtrådt internationale love ved at annektere Krimhalvøen, og at det er Rusland, som har skabt konflikt i det østlige Ukraine, fordi Rusland ikke har villet acceptere, at den ukrainske regering foretrækker EU frem for Moskva.

»Så jeg forstår ikke, hvad det er, vi ikke skulle forstå. Tværtimod er det vigtigt, at vi nu står sammen og sikrer, at Rusland ikke får lov til at gøre disse ting ustraffet«, sagde hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De tre baltiske lande er dog samtidig enige om, at de trods russiske militærøvelser tæt på deres grænser ikke behøver at frygte Rusland militært.

»Lige nu oplever vi ikke nogen stor trussel«, sagde den litauiske viceudenrigsminister, Neris Germanas, mens Eduards Stiprais fra Letland sagde, at situationen ikke var »alarmerende«, selv om det russiske kampberedskab er højt.

Mediekrig

Marina Kaljurand fra Estland understregede, at hendes regering følger Rusland tæt og er »parat til at reagere«, hvis det bliver nødvendigt.

Estland har en stor russisktalende minoritet, og selv om dette mindretal ifølge Marina Kaljurand føler sig som estiske statsborgere, ser hendes regering med alvor på det, som den opfatter som en russisk propagandakrig.

»Det russisktalende mindretal bliver udsat for en meget stærk påvirkning fra russiske medier. Derfor arbejder vi meget seriøst med at åbne vores egen tv-kanal, som på russisk skal formidle kendsgerninger«, sagde hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden