Fællesskab. De europæiske lande må gøre meget mere for at få styr på de fælles, ydre grænser, siger direktøren for EU's grænseagentur, Fabrice Leggeri.
Foto: Geert Vanden Wijngaert

Fællesskab. De europæiske lande må gøre meget mere for at få styr på de fælles, ydre grænser, siger direktøren for EU's grænseagentur, Fabrice Leggeri.

Europa

»Vi står i en fuldstændig exceptionel situation, som EU aldrig har været i før«

Interview. Flygtningekrisen betyder, at EU's grænseagentur har brug for mere mandskab og større myndighed. Det siger direktøren for Frontex, Fabrice Leggeri.

Europa

Myriaderne af lysende pletter bevæger sig rundt i Middelhavet, samler sig i store plamager som blødende sår ved de østlige græske øer og fortsætter i strømme op gennem Balkan. Vi er i ’Situationsrummet’, der fylder en halv etage i en skyskraber midt i Warszawa, som huser et indtil for nylig ret ukendt EU-agentur.

Her sidder dusinvis af eksperter foran storskærme, som illustrerer tusinder af løbende informationer fra nationale grænsemyndigheder leveret gennem netværket Eurosur. Endnu en lille båd i fare, endnu en redningsoperation undervejs, endnu en landegrænse overrendt eller lukket med hegn af desperate myndigheder. Tilsammen tegner de billedet af det daglige kaos, som er Europas største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig.

Danskernes grænse befinder sig ikke et sted mellem Danmark og Sverige, eller mellem Danmark og Tyskland. Danmarks grænse befinder sig i virkeligheden et sted på Lesbos, på Kos eller på Lampedusa

»Vi står i en fuldstændig exceptionel situation, som EU aldrig har været i før«, siger chefen for det europæiske grænseagentur, Frontex, Fabrice Leggeri.

Direktøren sidder højere oppe i bygningen og bearbejder de mange analyser, som hans over 300 medarbejdere i hovedkvarteret leverer i realtid, så Leggeri kan rådgive EU-kommissionen og de europæiske regeringer.

TOPMØDE

»Det er ikke bare tal på papir det her. I går fik jeg en besked fra mine folk på den lille græske ø Lesbos: ’Det regner, der er mudder overalt, og der er kommet 12.000 mennesker i dag’, lød den. Og hvad gør man så?«, siger han.

Behov for fælles grænsekontrol

I foråret var det tusinder af bådflygtninge stævnet ud fra Libyens kyster med kurs mod Malta og Syditalien, der fyldte skærmene i Frontex’ situationsrum.

Nu er det de græske øer og landegrænserne op gennem Balkan, der er fyldt med blinkende pletter dag og nat: Omkring en halv million mennesker, især syriske flygtninge, er kommet denne vej siden foråret. Mens krisens omfang i årets løb er gået op for de europæiske ledere, har EU på det ene topmøde efter det andet øget budgettet og opgaverne for Frontex. Ikke et øjeblik for tidligt, siger Fabrice Leggeri.

»Vi er alle en del af et område, hvor der er fri bevægelighed. Danskernes grænse befinder sig ikke et sted mellem Danmark og Sverige, eller mellem Danmark og Tyskland. Den grænse, hvor man effektivt kan gøre noget, er den ydre grænse. Derfor befinder Danmarks grænse sig i virkeligheden et sted på Lesbos, på Kos eller på Lampedusa«, siger han.

Jeg siger mange tak for de 300 grænsevagter, som er en anstrengelse. Men det er slet ikke nok. Dette er en helt usædvanlig krise, som kræver helt usædvanlige bidrag fra medlemslandene

I det meste af agenturets 10-årige levetid har Frontex været et relativt obskurt koordinerende kontor uden det store budget, uden egne operationelle ressourcer og uden selvstændig myndighed. Det er hastigt ved at ændre sig nu, hvor Leggeri på få måneder har fået sit budget øget med 50 procent, så Frontex arbejder med over 1 milliard kroner alene i år.

»Vi er ved at udvide størrelsen af agenturet, fordi vi vil få nye kompetencer. Og fordi, at omfanget af operationerne nu er helt anderledes«, siger direktøren.

»Alle i EU er nu klar over, at vi har behov for en mere fælles kontrol af de ydre grænser. Så der mangler ikke penge til at drive hovedkvarteret her. Men jeg har et alvorligt flaskehalsproblem, når det gælder mandskab ude i marken«, siger han.

ANALYSE

Frontex har ikke sit eget korps af grænsevagter og politifolk, og agenturet råder heller ikke over hverken køretøjer, fly eller skibe. Alt skal leveres frivilligt af medlemslandene, når Frontex har identificeret et behov og bedt om bidrag.

Det princip fungerede nogenlunde, så længe behovet ikke var særlig stort. Men efterhånden som flygtningekrisen udvikler sig – og på trods af de europæiske lederes mange ord om fælles løsninger – så har Fabrice Leggeri fået store problemer med at få de bidrag, han har brug for.

Medlemslande leverer ikke nok

I begyndelsen af oktober udsendte direktøren den største enkeltstående anmodning om mandskab, som Frontex nogensinde har dristet sig til: 775 grænsevagter, hvoraf langt de fleste skal bruges til at få styr på Grækenlands kaotiske situation. Næsten en måned senere har medlemslandene kun tilbudt godt 300 tilsammen.

»Jeg siger mange tak for de 300 grænsevagter, som er en anstrengelse. Men det er slet ikke nok. Vi har brug for en endnu større kraftanstrengelse. Dette er en helt usædvanlig krise, som kræver helt usædvanlige bidrag fra medlemslandene«, siger han.

Situationen udstiller, hvor milevidt EU stadig er fra forslag fra kommissionen og den franske regering om, at unionen bør have et fast korps af grænsevagter.

»Vi har i dag indsamling af information og fælles analyse løbende. Det kunne være spiren til et europæisk system for grænsekontrol. Vi er endnu ikke der, hvor vi har fælles grænsevagter. Jeg ved ikke, om vi nogensinde når så langt«, siger Fabrice Leggeri.

Hvis Frontex sporer svagheder, og hvis vi kan se et kommende behov, så kan jeg høfligt foreslå et land, at vi laver en operation. Men hvis medlemslandet siger: 'Nej, det klarer vi selv, vi har ikke brug for Frontex', ja så er der ikke nogen operation

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Direktøren fortæller, hvordan Frontex allerede arbejder med planer om selv at leje overvågningsfly eller køretøjer med penge fra et fælles budget for at kunne organisere operationer hurtigere.

Men selve beslutningen om at iværksætte en grænseoperation i et medlemsland er stadig op til myndighederne i det pågældende land, som også har kommandoen over operationen.

»Hvis Frontex sporer svagheder, og hvis vi kan se et kommende behov, så kan jeg høfligt foreslå et land, at vi laver en operation. Men hvis medlemslandet siger: ’Nej, det klarer vi selv, vi har ikke brug for Frontex’, ja så er der ikke nogen operation«.

REPORTAGE

Faktisk er netop den situation det mest politisk ømtålelige problem, som de nye ambitioner med Frontex støder ind i.

Det har for eksempel i Grækenland været et problem, at grækerne trods deres store vanskeligheder ikke har haft lyst til at lade deres grænser sætte under administration af EU.

Men de har på den anden side ikke selv kunnet varetage kontrollen af den grænse, som ifølge Fabrice Leggeri også tilhører danskerne og alle andre EU-borgere.

EU-myndighed et følsomt emne

»Fælles myndighed over grænser er et meget følsomt emne. Det er et spørgsmål om medlemsstaternes suverænitet. Jeg er godt klar over, at det er et ømtåleligt spørgsmål, også i Danmark. Derfor er vores operationer altid under kommando af nationale myndigheder«, siger Frontex-chefen.

Men vil det fortsætte med at være sådan, at Frontex aldrig kan rykke ud af egen drift?

»Altså… det er som sagt meget følsomt politisk. Men det er korrekt, at der på politisk niveau bliver taget flere og flere beslutninger om at udvide mandatet for Frontex«.

Kan det betyde, at dit agentur på længere sigt får myndighed til at gennemtvinge en operation ved de ydre grænser?

»Det er noget, der er diskussioner og overvejelser om. Nærmere kan jeg ikke komme det i øjeblikket«.

Fælles myndighed over grænser er et meget følsomt emne. Det er et spørgsmål om medlemsstaternes suverænitet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Direktøren ved, at han skal passe på ikke at foregribe nogle af de vanskelige politiske beslutninger, som de europæiske ledere kan blive nødt til at tage i den kommende tid. Men samtidig lægger Leggeri ikke skjul på, at han er ved at forberede grænseagenturet på en fremtid, hvor det kan blive udviklet til en større institution med mere selvstændig myndighed.

For selv om det lyder kontroversielt, så kan EU blive nødt til at tage fælles kontrol over Middelhavets kyster og Grækenlands grænse til Tyrkiet. Alternativet er, at stadig flere lande gør som Ungarn, der har forseglet grænserne til både Serbien og EU-landet Kroatien med pigtrådshegn.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg som direktør som Frontex skulle se et EU-land sætte hegn op ved grænsen til et andet EU-land. Det er ikke vores filosofi. Derfor må vi gøre alt for at få kontrol over vores ydre grænse. Det er den, der tilhører os alle«, siger Fabrice Leggeri.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce