Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Geert Vanden Wijngaert/AP
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP
Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Topmøde: Camerons krav om social undtagelse er det største problem for EU

Trods »positiv« debat er Europas ledere langt fra en løsning på britisk krav om at undtage udenlandske EU-borgere fra socialt løntilskud i 4 år.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter den første store debat blandt Europas ledere om Storbritanniens ønsker om ændringer af landets EU-medlemskab, toner et bestemt britisk krav nu klart frem som det største problem.

Det gælder David Camerons krav om, at EU-borgere fra andre lande skal kunne fratages retten til en bestemt type sociale ydelser de første fire år, de bor og arbejder i Storbritannien.

For en del medlemslande er spørgsmålet om sociale ydelser helt klart det sværeste at acceptere

»For en del medlemslande er spørgsmålet om sociale ydelser helt klart det sværeste at acceptere«, sagde EU-præsident Donald Tusk, da de 28 landes ledere kort før midnat havde afsluttet fire timers intense diskussioner om det britiske problem.

Tusk ser dog »mere optimistisk« på chancerne for et kompromis efter en debat, der var »positiv og konstruktiv«.

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærer sig lidt mere optimistisk. Men han konstaterer, at »en række kolleger her til aften har udtalt en præcis kritik af det punkt« - altså det britiske ønske om en social karensperiode på fire år.

Nej til ændringer af traktaten

En del europæiske ledere, ikke mindst de østeuropæiske, advarede Cameron om, at de ikke vil acceptere forskelsbehandling af deres borgere i Storbritannien.

Samtidig betragter stort set alle de andre EU-landes ledere det som et stort problem, at det ifølge unionens juridiske eksperter vil kræve en ændring af de grundlæggende traktater at give briterne lov til den slags forskelsbehandling.

Der blev ikke konkluderet noget her til aften. Men hvis der er en grænse, så er det nok, at ingen har appetit på at gå i gang med traktatændringer

»Det er svært at sige, hvor grænsen går for, hvad de andre medlemslande kan acceptere. Der blev ikke konkluderet noget her til aften. Men hvis der er en grænse, så er det nok, at ingen har appetit på at gå i gang med traktatændringer«, siger Lars Løkke.

EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, advarer samtidig mod at tro, at der kun er ét problem.

»Alle spørgsmålene dækker over nye spørgsmål. Vi bliver nødt til at arbejde med dem alle frem til februar«, siger Juncker med henvisning til, at lederne nu har sat sig et topmøde om to måneder som måldato for en britisk løsning.

Cameron: »Det bliver meget svært«

Selv siger den britiske premierminister efter topmødemiddagen, at han har fornemmet »meget god vilje og fremdrift« fra de andre ledere – men at »sandheden er, at det her bliver virkelig hårdt arbejde«.

»Der er gjort fremskridt, men det bliver meget svært. Vi er i gang med noget, der aldrig er blevet gjort før«, siger David Cameron, der holdt en 40 minutter lang tale for sine kolleger fra de 27 andre lande.

Cameron har lovet de britiske vælgere store ændringer af det britiske medlemskab forud for en afgørende folkeafstemning om EU næste år eller i 2017, som i tilfælde af et nej kan skubbe Storbritannien helt ud af samarbejdet.

Der er gjort fremskridt, men det bliver meget svært. Vi er i gang med noget, der aldrig er blevet gjort før

Premierministeren har stillet en række krav, hvoraf nogle – for eksempel om et mere konkurrencedygtigt og mindre bureaukratisk EU med mere indflydelse til nationale parlamenter – møder sympati fra en hel del af de andre lande.

Derimod har Camerons krigserklæring imod den såkaldte ’velfærdsturisme’ bragt ham i alvorlige vanskeligheder. Udtrykket dækker over en opfattelse, som også har skabt debat i Danmark, af, at nogle EU-borgere fra især Central- og Østeuropa rejser til rigere medlemslande for at udnytte deres velfærdsydelser.

Løkke ser håb for at begrænse børnecheck

Danmark er et af de få medlemslande, der ganske varmt støtter det britiske ønske om at sætte ind over for, hvad regeringen opfatter som misbrug af sociale ordninger på tværs af EU’s interne grænser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Således håber statsministeren, at de kommende forhandlinger med briterne også kan bane vejen for en begrænsning af for eksempel østeuropæeres mulighed for at sende en dansk børnecheck ud af landet.

Efter aftenens topmødedebat ser Lars Løkke Rasmussen nye muligheder for at komme igennem med en indeksering af børnechecken, der vil gøre det muligt at nedjustere beløbet, så det passer til leveomkostningerne i det land, hvor checken ender med at blive udbetalt.

»Min egen prognose for at komme igennem med totalt at standse det er ikke god. Men indeksering har noget for sig, tror jeg«, siger Lars Løkke.

Der, hvor David Camerons ønsker ser ud til at løbe ind i en mur, drejer det sig netop om et krav om en total undtagelse for en helt særlig social ydelse i Storbritannien.

Et britisk forbehold efter en dansk model?

Den britiske stat udbetaler offentlige løntilskud til specielt lavtlønnede arbejdere for at motivere dem til at gå i arbejde – og det er dette løntilskud, som Cameron vil fjerne for udenlandske EU-borgere i deres første fire år med bolig og job i Storbritannien.

Men medmindre briterne får en særlig tilladelse tilføjet til traktaten, så vil sådan en regel åbne for en masse sagsanlæg ved EU-domstolen om traktatstridig forskelsbehandling af unionsborgere.

Hvor der er en vilje, er der en vej

Frem til februar vil der nu blive brugt mange kræfter på at finde en løsning, der måske kan give briterne en eller anden form for undtagelse på området, uden at det kræver store traktatforhandlinger – og uden, at det sår for meget tvivl om den grundlæggende ret til fri bevægelighed i unionen.

En mulighed kunne ifølge kommissionen være en model i stil med den danske Edinburgh-afgørelse efter nejet til Maastricht i 1992.

Her fik Danmark et løfte fra de andre medlemslande om, at de dengang fire danske forbehold ville blive skrevet ind i traktaterne på et senere tidspunkt. Og de blev de som bekendt.

Men det er ikke sikkert, at den type løsning ser imponerende nok ud for David Cameron til, at han mener at kunne sikre et ja ved den britiske folkeafstemning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvor der er en vilje, er der en vej«, sagde den tyske forbundskansler, Angela Merkel, natten mellem torsdag og fredag.

Men kansleren har ikke fundet den britiske vej endnu. Og det er der heller ingen af de andre europæiske ledere, der har.

Storbritanniens premierminister har lovet en folkeafstemning om EU, hvis han vinder valget. Men kan briterne bare vælge og vrage, og hvordan kan det inspirere Danmark? Kilde: politiken.tv/ Thomas Lauritzen, Peter Vintergaard

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden