Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Protester. I dag, 1. maj, vil protestbevægelsen 'Nuit Debout' slutte sig til et af fagforeningernes optog i Paris i forbindelse med arbejdernes internationale kampdag. Hertil kommer også en sammenslutning af gymnasieelever, som føler sig ladt i stikken af landets præsident, François Hollande.
Foto: Christophe Ena/AP

Protester. I dag, 1. maj, vil protestbevægelsen 'Nuit Debout' slutte sig til et af fagforeningernes optog i Paris i forbindelse med arbejdernes internationale kampdag. Hertil kommer også en sammenslutning af gymnasieelever, som føler sig ladt i stikken af landets præsident, François Hollande.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Reform af arbejdsmarked mødt med bølge af vold

Efter uger med vold under demonstrationer frygter fransk regering 1. maj. Mobiliseringen mod upopulær arbejdsmarkedslov fortsætter.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Området omkring Austerlitz-banegården i Paris lignede torsdag aften en slagmark efter voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, som brugte molotovcocktails og kastevåben. En af ti sårede betjente svæver fortsat mellem liv og død, og scenerne var endnu mere dramatiske i Nantes i det vestlige Frankrig, hvor en studerende blev ramt i øjet af en flash ball.

Voldsomhederne er kulminationen på flere ugers demonstrationer mod en ny arbejdsmarkedslov, som skal gøre det nemmere at afskedige ansatte i faste stillinger, og myndighederne frygter det værste op til dagens 1. maj-demonstrationer.

I de senere år har de været en kedsommelig affære med kun få deltagere i et land, hvor under fem procent af lønmodtagerne er medlemmer af en fagforening.

»Men nu har mange forstået, at der er noget at kæmpe for. Den såkaldt socialistiske regering viser sit sande ansigt med en lov, som får arbejdsgiverne til at juble«, siger den 21-årige Nadia Kadouri til Politiken.

Præsidenten sagde i sin valgkamp i 2012, at hans valgperiode skulle stå i ungdommens tegn

Hun har ligesom 2.000-3.000 andre unge og ældre venstrefløjsaktivister tilbragt hver aften i de seneste uger på Place de la République i Paris, hvor de drøfter den nye arbejdsmarkedslov, miljøspørgsmål og massearbejdsløsheden blandt de unge.

Hovedparten af de faglige organisationer med den kommunistisk ledede landsorganisation CGT i spidsen deler denne vurdering. »1. maj skal være et magtfuldt signal til regeringen fra lønmodtagerne«, lyder det fra CGT’s formand, Philippe Martinez.

Spørgsmålet er, om det bliver med eller uden vold. For efter torsdagens begivenheder er sindene i kog, og stemningen er ikke blevet bedre af, at politiet torsdag aften ryddede Place de la République.

Her er bevægelsen ’Nuit Debout’ – ’Vågen hele natten’ – blevet et symbol på mange unges dybe mistillid til det politiske system og til præsident François Hollande i særdeleshed.

»Præsidenten sagde i sin valgkamp i 2012, at hans valgperiode skulle stå i ungdommens tegn. Arbejdsløsheden blandt unge er steget, i mange skoler bliver eleverne ikke undervist, fordi der mangler lærere, og unge med indvandrerbaggrund bliver flere gange om ugen udsat for ydmygende kontrol af politiet«, siger Nadia Kadouri, som læser til lærer.

Velorganiserede ballademagere

Aktivisterne fra ’Nuit Debout’ vil sammen med gymnasieelever og de studerendes organisation Unef vil i dag slutte sig til et af fagforeningernes optog.

Hidtil har de demonstreret alene, og de mangler fagforeningernes og især kommunisternes erfaring i at organisere vagtværn og holde ballademagere, de såkaldte ’casseurs’ (’ødelæggere’), på afstand.

Ifølge politimester Michel Cadot fra Paris er der tale om 300-400 »meget voldelige, meget velorganiserede individer … som tilhører en yderligtgående protestbevægelse«, som han udtrykte det på et pressemøde forleden.

Men torsdag deltog flere demonstranter med armbind fra CGT i opgøret med politiet og efterfølgende afbrænding af biler og hærværk.

CGT afviser ethvert kompromis med regeringen, mens den næststørste landsorganisation, den socialistisk orienterede CFDT, er i dialog med regeringen.

Delt arbejdsmarked

I dag er det franske arbejdsmarked delt mellem et mindretal med permanente kontrakter, som det er vanskeligt og kostbart for arbejdsgiverne at afskedige, og et stort flertal af ansatte på tidsbegrænsede kontrakter, deltids- og vikararbejde med ofte dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Arbejdsminister Miriam El Khomri og arbejdsgiverne begrunder ønsket om at lette procedurerne ved afskedigelser af fastansatte med, at det vil opmuntre arbejdsgiverne, som er bange for i krisetider at hænge på overflødig arbejdskraft, til igen at ansætte arbejdskraft i job med faste rammer i stedet for som nu udelukkende at hyre midlertidig arbejdskraft.

»Det vil hjælpe ikke mindst de unge ind på arbejdsmarkedet«, lyder det igen og igen fra premierminister Manuel Valls.

1. MAJ

»Det er ren propaganda«, lød det i en udtalelse torsdag fra formanden for studenternes fagforening Unef, William Martinet.

Han og mange unge frygter, at regeringen ønsker at skabe et arbejdsmarked, hvor arbejdsgivernes interesser dominerer. »Det er ikke sådan et arbejdsliv, vi uddanner os til«, siger en af de unge på Place de la République til Politiken.

De unge fortsætter mobiliseringen i de kommende uger. Imens holder regeringen vejret, for et dødsoffer under en af demonstrationerne kan udløse en vrede blandt især de unge, som bliver svær at kontrollere.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden