Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

Skepsis. I stedet for at haste videre med store planer om om mere union efter Brexit, bør de resterende 27 medlemslande standse op og lytte til borgerne, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark vil træde på bremsen i møde med Merkel

Interview. Gamle kernelande kan godt glemme drømme om mere union efter Brexit, siger udenrigsministeren på dagen, hvor Lars Løkke besøger kansler Merkel.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tysklands leder vil føle sig blandt venner, når hun i aften spiser middag på slottet Meseberg nord for Berlin sammen med statsministrene fra Holland, Sverige, Finland og Danmark.

I Angela Merkels omhyggeligt planlagte penduldiplomati oven på Brexit samler hun her en nordgruppe af lande, der fører en stram økonomisk politik, og som er enige med tyskerne i langt det meste. Så gør det ikke så meget, at to af landene er med i euroen, mens to af dem ikke er.

Men forbundskansleren vil samtidig møde en advarsel fra sine venner mod nord om, at hun ikke må lade sig friste af primært italienernes drømme om et nyt stort fremstød for mere union.

Vi er nødt til at søge andre løsninger end det, som nogle af de gamle grundlæggerlande hælder til

Det er i hvert fald den besked, hun vil få af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). For Danmarks regering ser den udbredte skepsis blandt Europas borgere som et signal om, at EU skal bremse op snarere end træde på speederen.

»Hver eneste gang, EU har haft en krise, så har man lavet et projekt om mere union. Nu ser vi det samme reaktionsmønster. Men EU er bare noget andet i dag. Vi må finde nogle andre løsninger«, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Diskussionen om de løsninger skal i gang nu, siger udenrigsministeren. Resten af EU kan ikke bare vente på, hvornår briterne vil tage konsekvensen af deres folkeafstemning 23. juni og melde sig ud.

ANALYSE

»Jeg tror, mange regnede med, at vi skulle ned i skyttegravene og vente på et britisk udspil her i 2016. Først den store ansøgning om skilsmisse, og så skulle vi tage slagsmålet derfra«, siger han.

Men her to måneder senere konstaterer Kristian Jensen, at Storbritanniens nye premierminister, Theresa May, »på ingen måde har travlt« med at aktivere EU’s formelle procedure for udmeldelse.

Briterne skal ikke have frit løb

»Derfor skifter pendulet i øjeblikket mere og mere i retning af, at vi nu må i gang med at lave de ting om ved EU, som vi ønsker. Så må Storbritannien komme med deres anmodning, når de engang er klar«, siger udenrigsministeren.

Kristian Jensen understreger, at Danmark vil gøre meget for at øve indflydelse på forhandlingerne med briterne, når de først kommer i gang. Han ønsker at beholde Storbritannien så tæt på EU som muligt – men det kan også »skade Danmarks interesser«, hvis briterne får »frit løb« i det indre marked.

BAGGRUND

»Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, hvis de ikke vil efterleve de normer og standarder, der er i det indre marked. Det ville jo skabe et negativt incitament, der hedder, at du kan få alle fordelene, men du slipper for forpligtelserne til at leve op til forbrugerbeskyttelse eller miljøbeskyttelse for eksempel«, siger han.

Tre gange nej, og hvad så?

Den diskussion med briterne begynder formentlig først næste år. I mellemtiden mener udenrigsministeren, at resten af EU må tage bestik af den folkelige modstand i mange medlemslande.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der har været tre folkeafstemninger i træk i Danmark, Holland og Storbritannien, der alle tre er endt med et nej til EU. Borgerne har jo ikke stemt nej, fordi de synes, at der er for lidt EU. De har stemt nej, fordi de synes, at der er for meget – eller at EU ikke vil levere det rigtige«, siger han.

Regeringens holdning er, at EU nu skal koncentrere sig kortsigtet om tre »borgernære og konkrete« områder: jobskabelse, migration og bekæmpelse af terrorisme. For det er her, hvor »borgerne forventer, at EU skal levere noget«.

Men lande som Italien, Belgien og Luxembourg vil jo meget mere. De taler om en ny stor pagt for et stærkere EU?

»Vi har ikke brug for nye konventer. Vi har ikke brug for indadvendte samtaler om, hvordan man ændrer EU’s institutioner. Vi har brug for at være borgernære. Vi har brug for, at EU er konkret«.

Har Danmark allierede i kredsen af de 27, når det gælder den tilgang, du taler om?

»Det synes jeg, at vi har. Ikke mindst blandt de gæster, der kommer til middag hos Merkel fredag. Det er jo den klassiske kreds af lande, vi instinktivt har følt os allieret med. Men også hvis man taler med de baltiske lande og nogle af de andre østeuropæiske lande, så har de den samme vinkel på, at vi skal have EU reformeret i en mere borgernær retning«.

Gamle EU-lande må vågne op

Skal nogle af de gamle EU-lande vænne sig til, at sådan bliver balancen fra nu af?

»Nogle af de oprindelige lande er måske stadig meget præget af historien. Men 27 lande, der skal finde fælles fodslag, er noget andet end 6 lande. Lande, der spænder fra Irland til Grækenland, er mere forskellige, end landene er fra Belgien til Italien. Derfor er det bare en anden opgave, der ligger nu. Vi er nødt til at søge andre løsninger end det, som nogle af de gamle grundlæggerlande hælder til«.

Hvor lang tid kommer den her fremtidsdiskussion til at tage?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vi jo selv herre over. Vi kan sætte os ned i skyttegravene og forberede os på, at briterne kommer med deres krav – eller vi kan gå i gang med at lave det Europa, vi gerne vil have bagefter«.

Dine forslag er jo ret kortsigtede. Så de skal vel vedtages, mens briterne er med i EU?

»Ja, men jeg tror ikke, at jeg kan blive uenig med Boris Johnson (EU-skeptiker og ny britisk udenrigsminister, red.) om noget af det, jeg har sagt her. Jeg tror nærmere, det vil gøre det sværere for Storbritannien at finde ud af, hvad det egentlig er, de ikke vil være med i«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden