Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Facebook betalte i 2015 kun 0,03 procent i skat af sit overskud i EU-landene.
Foto: AP Photo

Facebook betalte i 2015 kun 0,03 procent i skat af sit overskud i EU-landene.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU vil lave nye regler for at beskatte it-giganter

Torsdag fremlægger EU-kommissionen et katalog over mulige tiltag mod it-giganter i skattely. Herunder en fransk model, som Danmark er imod.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det haster med at få lavet selskabsskatteregler, som passer til den digitale æra, mener EU-Kommissionen, der i dag offentliggør en kort rapport med mulige veje fremad.

I dokumentet, som Politiken har læst, oplister Kommissionen tre muligheder, som EU skal overveje, mens der arbejdes for internationale løsninger.

Den ene er en skat på digitale virksomheders omsætning i stedet for deres profit. En skat på »alle ubeskattede eller underbeskattede indtægter fra alle internetbaserede forretningsaktiviteter«, skriver Kommissionen.

Denne model har opbakning fra Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og en række andre medlemslande.

Forslaget skal ses som en modgift til, at it-virksomheder i mange år har haft held til at betale en meget lav skat i EU-lande ved at flytte deres overskud til de medlemslande, der har de mest gunstige skattevilkår. Således betalte Facebook i 2015 kun 0,03 procent i skat af sit overskud i EU-landene.

Den anden mulighed, som Kommissionen nævner, er en »kildeskat på digitale transaktioner« – en separat skat på køb hos virksomheder, som tilbyder varer og ydelser i medlemslande, hvor de ikke er til stede fysisk.

Den tredje mulighed, som Kommissionen lægger frem til debat blandt medlemslandene, er en afgift på indtægter fra levering af digitale tjenester og annoncer.

En afgift som »kan pålægges alle fjernstyrede transaktioner« for firmaer med en »betydelig økonomisk tilstedeværelse« i en medlemsland, hvor de ikke har kontorer. Altså en afgift målrettet digitale virksomheder af en vis størrelse.

»EU må undersøge alle mulighed for at skabe nye regler for at beskatte den digitale økonomi på det indre marked. EU skal også fokusere på EU-løsninger, hvis fremskridt på internationalt plan viser sig at gå for langsomt«, står der i dokumentet.

EU-Kommissionen har ikke lagt sig fast på en model, men understreger, at handling er påkrævet. Dels fordi visse digitale virksomheder nyder unfair konkurrencefordele under de nuværende regler, og dels fordi medlemslandene går glip af skatteindtægter fra firmaer, der nyder godt af landenes infrastruktur med mere.

Vi støtter, at der kigges mere på beskatning af multinationale selskaber, herunder it-giganter.

»Situationen er uholdbar i en tid med en i stigende grad globaliseret og digitalt forbundet verden, hvor stadig mere aktivitet foregår digitalt. Hvis situationen ikke adresseres, vil det føre til mere skatteunddragelse og færre skatteindtægter på de offentlige budgetter«, skriver Kommissionen.

Allerede i næste uge kommer stats- og regeringscheferne til at tage stilling til diskussionsoplægget, når de mødes til digitalt topmøde i Estland, som for tiden har EU’s roterende formandskab.

Rapporten skal danne baggrund for den politiske diskussion på mødet, og EU-Kommissionen håber på at nå frem til en »fælles position«.

Danmark imod fransk model

Det var onsdag aften ikke muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V), men han forklarede tidligere på ugen, hvorfor Danmark ikke støtter det franske forslag om en omsætningsskat.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi støtter, at der kigges mere på beskatning af multinationale selskaber, herunder it-giganter. Vi støtter Kommissionens arbejde med at sørge for, at de får betalt den rigtige skat. Men jeg er skeptisk over for en omsætningsafgift, som helt tydeligt mangler svar på nogle ret basale spørgsmål««, sagde Kristian Jensen tirsdag til Politiken.

De basale spørgsmål, som Kristian Jensen savner svar på, er blandt andet, hvordan omsætningsskatten vil ramme dem, der i forvejen betaler selskabsskat, og hvordan den vil spille sammen med andre omsætningsafgifter såsom moms.

Med modstanden mod det franske forslag placerer Danmark sig i politisk selskab med skattelylande som Cypern, Luxembourg, Malta og Irland, men også i selskab med Sverige, som mener, man bør lægge kræfterne i at skabe internationale aftaler, der dækker mere end EU.

SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, har indkaldt finansministeren til samråd om hans modstand mod Frankrigs forslag om en omsætningsskat.

»Det er meget tydeligt, at Kommissionen siger, at nu skal der altså findes en løsning på det her. Jeg mangler en klokkeklar tilkendegivelse fra den danske regerings finansminister, at det her er noget af det vigtigste at få styr på. Der skal Danmark altså være med i front. Og når der kom en kritik af det franske forslag fra finansministeren, må han melde sig ind i kampen og selv foreslå ting«, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden