Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I 2014 besøgte Ruslands udenrigsminister Kirkenes til 70 års markeringen af Finnmarks befrielse under Anden Verdenskrig. Han er også inviteret til 75 års markeringen næste år.
Foto: Roald, Berit/AP

I 2014 besøgte Ruslands udenrigsminister Kirkenes til 70 års markeringen af Finnmarks befrielse under Anden Verdenskrig. Han er også inviteret til 75 års markeringen næste år.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rusland forstyrrer gps-signaler og laver militærøvelser ud for kysten. Alligevel forsøger det nordlige Norge at holde naboskabet varmt

Borgmestre i det nordøstlige Norge opfordrer til at droppe Nato- og EU-sanktionerne mod naboen Rusland og åbne grænsen.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vinduet i musikbutikken 9900 Watt AS er dekoreret med russiske balalajkaer og matrjosjka-dukker ved siden af amerikanske Marshall-forstærkere og Fender-guitarer. Butikken ligger på byens hovedgade, som fører trafikken ned til fjorden og videre mod Rusland.

Vi er i Kirkenes. En by, der ligger i Finnmark – den del af Norge, der lige snor sig ind over Sverige og Finland for at kysse grænsen til Rusland.

Dermed er det også her, hvor Nato-alliancen grænser op til Rusland. Nato og Rusland har været på kollisionskurs, siden Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014. Konflikten blussede endnu en gang op i sidste uge, da Rusland skød mod tre ukrainske flådefartøjer, og Ukraine indførte undtagelsestilstand. Samtidig truer USA’s præsident, Donald Trump, med at opsige den nedrustningstraktat, som USA og Sovjetunionen underskrev i 1987, og som førte til afslutningen på den kolde krig. Det skyldes, at Rusland ifølge USA og Nato har udviklet atomvåben i strid med traktaten.

I dag skal Nato’s 29 udenrigsministre mødes i Bruxelles, og det er angiveligt sidste chance for at overbevise amerikanerne om, at aftalen ikke skal skrottes.

Nato- og EU-landene har sanktioneret Rusland siden annekteringen af Krim, som ligger 2.650 kilometer syd for Kirkenes. Russerne har blandt andet svaret igen på sanktionerne ved at stoppe importen af norsk fisk, hvilket har gjort ondt på de norske fiskere. Året før sanktionerne gik 12 procent af den norske fiskeeksport til Rusland.

En russisk by i Norge

Efter sanktionerne har regeringerne i Oslo og Moskva gentagene gange været på kollisionskurs. Det blev understreget under den nyligt afholdte Nato-militærøvelse Trident Juncture, hvor omkring 50.000 soldater fra de 29 Nato-lande samt Sverige og Finland deltog. Russerne kaldte øvelsen for en »demonstration af kamppotentiale af tydelig antirussisk karakter« og svarede igen med tre raketøvelser ud for den norske kyst.

Ligeledes oplevede både norske og finske piloter pludselig, at de mistede gps-signalet i nærheden af den russiske grænse. Russiske landstyrker sendte signalstøj over grænsen, og udenrigsminister Ina Marie Erik Søreide (Høyre) fortæller, at det er noget, hun både taler med russerne og Norges allierede om.

»Annekteringen af Krim ændrede den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Ikke bilateralt i Norge, men i Europa som helhed. Det ændrede, hvordan Nato tænker på sit beredskab, vores politiske engagement, tilknytning til Nato, og det har medført en række ændringer. Jeg vil også sige, det har øget opmærksomheden på Rusland«, siger Ina Marie Eriksen Søreide.

Men heroppe i Kirkenes er det slet ikke til at mærke, de voldsomme spændinger på begge sider af floden Pasvikelven, som markerer grænsen mellem Norge og Rusland. Vejskiltene er både på norsk og russisk. Folk gifter sig med hinanden på tværs af grænsen og taler hinandens sprog. Du skal blot køre 15 kilometer i bil. Så er du ved grænseovergangen til Rusland, og når russerne på den anden side af grænsen skal shoppe, kører de til Kirkenes.

Ja, faktisk strækker byens socialdemokratiske borgmester, Rune Rafaelsen, sig så langt som at sige: »Kirkenes er en russisk by i Norge«.

Der er så mange russere i Kirkenes, at gadeskiltene er på både russisk og norsk.
Foto: Perry MacLeod Jensen

Der er så mange russere i Kirkenes, at gadeskiltene er på både russisk og norsk.

Der er åbnet både en ny bro og tunnel mod Rusland, så det kun tager tre timer at køre til den russiske storby Murmansk – tidligere tog det fem timer. For 30 euro kan indbyggerne tæt på grænsen købe et særligt kort, så de uden visum kan krydse grænsen lige så tosset, de vil, og efter Norge sidste år lukkede ned for fm-radiosignalet, er de lokale begyndt at lytte til russisk radio på deres gamle fm-radioer. Derfor vil man heller ikke lade uenighederne mellem regeringerne i Oslo og Kreml påvirke det eksisterende naboskab.

»Mange vil sige, at jeg er russervenlig som en negativ ting. Men jeg siger: Ja, jeg er russervenlig, men her i Kirkenes er du nødt til at have et godt forhold til din nabo«, siger Rune Rafaelsen.

Han medgiver, at alt ikke er perfekt i Rusland, og frygter, at det konstruktive grænsesamarbejde kan blive ødelagt, hvis Donald Trump trækker sig fra nedrustningsaftalen. Alligevel slår borgmesteren også koldt vand i blodet.

»I Oslo skælver de hver nat, fordi de er bange for russerne. Men her er folk meget rolige og tænker ikke over det. Jeg tror ikke, at vi skal sige, at på grund af det I gør i Sortehavet, hvor I har angrebet ukrainske marineskibe, lukker vi grænsen«.

»Hvis vi lukkede grænsen og ventede på, at Rusland ville blive ligesom Danmark og Norge, tror jeg, vi skulle vente i lang tid«.

Kirkenes-borgmesteren bliver bakket op af amtsborgmesteren i Finnmark, Ragnhild Vassvik (Arbeiderpartiet).

Skal regeringen i Oslo gøre mere for at skabe dialog med Rusland?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, det synes jeg absolut. Det vil være en stor fordel at have en dialog, selv om der sker ting i Ukraine«, siger Ragnhild Vassvik.

Så regeringen er for fokuseret på sanktioner og for lidt på dialog?

»Ja«.


Ønsket om dialog er et miniatureeksempel på den slags diplomati, som de europæiske ledere skal have med russerne, mener den anerkendte britiske professor Jolyon Howorth, som har specialiseret sig i forsvarspolitik og er tilknyttet Harvard University.

»Det er interessant, at folk langt mod nord ikke automatisk ser Rusland som en fjende for deres velbefindende. Det er yderst afgørende at have en dialog med Rusland. Selvfølgelig hjælper situationen i Ukraine ikke på det, men Europa har intet alternativ. Europa skal tale med Rusland, og sådan har det været de seneste 300 år«, siger Jolyon Howorth.

Udenrigsminister Ine Marie Eriksen Søreide mener dog ikke, at nattesøvnen i Oslo er påvirket af en frygt for Rusland, og hun mener, at regeringen har et velfungerende samarbejde med Rusland inden for fiskeri, økonomi og nuklear sikkerhed.

»Samtidig er vi bevidste om, at de genopbygger væbnede styrker, har en mere fremadtruende militær indstilling og annekterer en del af et andet europæisk land. Hvis vi ikke skulle reagere på det, ville det være et brud med, hvad der har været norsk udenrigspolitik i årtier«, siger udenrigsministeren.

Skal Putin med til jubilæum?

Lige nu kæmper de lokale for, at den russiske regering bliver inviteret, når Finnmark næste efterår fejrer, at det er 75 år siden, at tyskerne blev drevet ud af området, som de havde besat under Anden Verdenskrig.

Det var Sovjetunionen, som fordrev tyskerne, og derfor står der midt i Kirkenes et kæmpe mindesmærke med hammer og sejl. Da tyskerne var blevet drevet væk fra Finnmark, tog russerne hjem og holdte sig på deres side af Pasvikelven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rune Rafaelsen og amtsborgmester Ragnhild Vassvik skriver i et åbent brev til statsminister Erna Solberg, at det rigtige vil være at invitere politikere fra det øverste niveau i Rusland til markeringen af 75-året, ligesom den russisk udenrigsminister, Sergej Lavrov, deltog i fejringen, da 70-års jubilæet blev fejret i 2014.

Og den opfordring har regeringen i Oslo allerede taget til sig.

»Vi har allerede inviteret Lavrov til at deltage fejringen. Og det er på linje med, hvad der skete i 2014«, siger Ine Marie Eriksen Søreide.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden