Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Afgang. Myndighedernes orientering om, hvordan de vil rydde ’junglen’ i Calais, fik i løbet af weekenden flere af lejrens beboere til at pakke deres ting og begive sig ud i det uvisse på egen hånd. Foto: Emilio Morenatti/AP

Afgang. Myndighedernes orientering om, hvordan de vil rydde ’junglen’ i Calais, fik i løbet af weekenden flere af lejrens beboere til at pakke deres ting og begive sig ud i det uvisse på egen hånd. Foto: Emilio Morenatti/AP

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Junglen' i Calais bliver ryddet i dag - hvad skal der ske med børnene?

Over 6.000 flygtninge skal fordeles rundt omkring i Frankrig. Men mange vil ikke blive i flygtningecentre, og mange børns skæbne er uvis trods myndighedernes løfter om særlige vilkår for dem.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den samme sætning går igen og igen i Europas største flygtninge- og migrantlejr, der har tilnavnet ’junglen’ og ligger i den nordfranske havneby Calais: »Hvad skal der blive af os?«.

Og frygten gælder ikke mindst de mange uledsagede børn, som myndighederne lover at tage hånd om, men hvoraf mange ifølge flere flygtninge allerede har forladt lejren.

Rydningen af lejren begynder i dag, når 60 busser kører de første af de 6.400 flygtninge, som officielt befinder sig i lejren, til midlertidige flygtningecentre rundt omkring i Frankrig.

1.200 bevæbnede betjente er mobiliseret ud over de omkring 2.000, der allerede befinder sig i området, og belgisk politi er klar til at fange eventuelle ’afhoppere’ fra busserne, som forsøger at overskride grænsen.

Men trods frygten for fremtiden, kulden under teltene, volden og pløret på engen mellem klitterne og en grusvej ønsker mange at blive.

29-årige Salman fra Afghanistan, som Politiken mødte, kort før politiets aktion skulle gå i gang, peger selv på paradokset.

»’Junglen’ er et helvede. Den er en skamplet på Frankrig og hele Europa. Jeg har boet i noget, vi kalder et telt, men som bare er en presenning på pæle, i over et halvt år. Men vi vil ikke væk, for vi ved ikke, hvad der venter os«.

Han frygter at blive sendt tilbage til Afghanistan.

»Det er helt udelukket. Jeg har familie i Manchester, og jeg har brugt alle mine sparepenge og penge fra familien til rejsen hertil. Rygterne siger, at nogle af os skal helt ned til Pyrenæerne. Men jeg kommer tilbage, for det er her fra Calais, jeg har den bedste chance for at komme til England«.

Han vil stige op i en af busserne, men han overvejer »at stå af undervejs«. Andre siger rent ud, at de vil gøre modstand, og de kan regne med støtte fra de omkring 200 medlemmer af organisationen ’No Border’, som kræver fri adgang for flygtninge til Europa, og som har været i slagsmål med politiet både i Calais og Menton ved den fransk-italienske grænse.

Frygt for børnene

Salmans gode ven Hamid hører til dem, som har taget imod tilbuddet om en plads i en af de opvarmede containere, som myndighederne installerede tidligere på året, da en del af ’junglen’ blev ryddet.

»Jeg og to andre lavede en aftale med ledelsen af flygtningecentret ved siden af om, at vi tager os af tre drenge på 12 og 14 år, som boede i lejren alene. Deres brødre hoppede på en lastvogn til England, men det var alt for risikabelt at udsætte drengene for det, så nu er de her«, fortæller Hamid.

Omkring 1.300 uledsagede børn befinder sig i området, og de franske myndigheder har i de seneste uger forhandlet med den britiske regering om at overføre børnene til Storbritannien.

I sidste uge accepterede briterne 60 børn med familie i Storbritannien. 60 såkaldt ’svagelige og udsatte’ børn forlod Calais med retning mod Dover i weekenden, og regeringerne i de to lande forhandlede i går om yderligere 500.

Men mange frygter, at mange børn allerede har forladt ’junglen’. Politiken så lørdag eftermiddag tre grupper af større børn alene inde i byen, hvilket ifølge Hamid, der er tidligere lærer i Jalalabad i Afghanistan, ikke er et godt tegn.

Hvad sker der, hvis jeg bliver sendt mod nord, og børnene bliver sendt mod syd?

»Det er netop det, vi har advaret mod«, siger han med henvisning til tidligere begivenheder: Da regeringen ryddede en del af ’junglen’ tidligere på året, forsvandt mindst 130 uledsagede børn sporløst.

Politiken havde mødt flere af dem kort tid før, da de spillede fodbold på en mark over for indgangen til flygtningecentret Jules Ferry, og ingen af dem havde kontakt med myndighederne.

Grupper vil ikke spredes

Ifølge Hamid har de fleste børn i dag fast kontakt med voksne. Men nu er alt usikkert.

»Hvad sker der, hvis jeg bliver sendt mod nord, og børnene bliver sendt mod syd? De vil helt sikkert ikke blive et sted, hvor de ikke kender nogen landsmænd, de har tillid til. Så vil de bare stikke af. Hvorhen? Vi kan kun håbe på, at de ikke havner i kløerne på folk, som vil misbruge dem«.

Inde i ’junglen’ går den samme vending igen: »Vi skal holde sammen«. Og det er nemt at forklare, fastslår sudaneren Jamal.

»Her i ’junglen’ holder vi os for os selv. Vi sudanere klarer os, fordi vi holder sammen. Nu risikerer vi at blive spredt for alle vinde, og vi bliver anbragt steder, hvor vi ikke er velkomne«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For rygterne om skyderier og ildspåsættelse på midlertidige flygtningecentre rundt omkring i landet er allerede nået til ’junglen’, hvilket øger frygten blandt mange.

Jamal peger ligesom andre på, at der trods spændingerne mellem de forskellige grupper var en vis tryghed i ’junglen’.

»Der var opstået små miljøer med butikker, en form for restauranter og en kirke. Og så var der skolen«, siger han med henvisning til l’ Ecole Laïque, en skole oprettet af frivillige, som indtil for få dage siden var åben for alle børn.

De blev undervist af pensionerede lærere, og en britisk organisation havde leveret solceller, som sørgede for den nødvendige elektricitet.

I den forgangne weekend var lærerne ved at pille det hele ned:

»Måske bliver der brug for det igen – her eller et andet sted«, siger en lærer, som ikke tror på myndighedernes forsikringer om, at flygtningene ikke vender tilbage.

Problemerne forsvinder ikke

Salman, Jamal og de øvrige i lejren er i de seneste dage blevet orienteret om forløbet af rydningen, som kommer til at strække sig over flere dage, og som blandt andet omfatter destruktion af telte og andet materiale.

De 6.400 mennesker i lejren – ifølge de humanitære organisationer er tallet større – skal dele sig i fire køer for hhv. enlige mænd, uledsagede børn, svagelige og familier i en stor hal, som er opført til formålet.

Her opgiver de personlige data, hvorefter de får valget mellem to bestemmelsessteder i Frankrig. Når køen til en by i for eksempel Alsace er fyldt op, kører en bus frem, flygtningene går om bord, ledsaget af to hjælpere, som bliver sammen med dem. Når de er nået frem, tager de lokale myndigheder over.

Asylansøgere bliver anbragt i lejre, hvor deres ansøgninger bliver behandlet.

Andre, som ikke søger asyl i Frankrig, bliver placeret i nedlagte skoler, sportshaller og tilfældige, ledige bygninger rundt omkring i landet. Nogle vil blive sendt tilbage til Italien og Grækenland, der for manges vedkommende var første opholdssted i Europa, mens andre vil blive sat på fly til for eksempel Afghanistan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er en lang og kompliceret sag at udvise flygtninge og migranter, og mange gør det allerede nu klart, at de ikke vil blive i de såkaldte modtage- og orienteringscentre, hvis de risikerer udvisning.

»I forvejen ved vi, at mange flygtninge allerede nu forsvinder fra steder selv i mindre byer, hvor modtagelsen har været god. Hvis de risikerer udvisning, vil det blive endnu mere udbredt«, lød det forleden fra Vincent de Coninck, lokalformand for organisationen Secours Catholique.

Udtalelsen faldt efter et møde mellem myndighederne og de humanitære organisationer. Men myndighederne lytter ikke til advarslerne, siger en af veteranerne fra hjælpearbejdet i Calais, Christian Salomé fra organisationen l’ Auberge des Migrants.

»Selvfølgelig skal lejren væk. Den er umenneskelig. Men hvorfor har Calais været en magnet i over 20 år. Fordi flygtningene og migranterne vil til England. Nu nærmer præsident- og parlamentsvalget sig, og politikerne vil kunne bryste sig af at have fjernet ’junglen’. Men alle de fundamentale problemer er der fortsat«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden