0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stjerneforsker fra den kinesiske flåde så potentiale i dansk forskning

Aalborg Universitet har udgivet forskning med ingeniøren Fei Xiao, som spiller en nøglerolle i moderniseringen af Kinas flåde. USA opfatter udviklingen som en trussel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kina

Universiteter måler ofte sig selv på, hvor prestigefyldte samarbejder de kan indlede med forskere i udlandet. Derfor ville Aalborg Universitet normalt være stolt over at udgive forskning med en stjerneingeniør fra Kina, som personligt er blevet hædret for sit arbejde af præsident Xi Jinping. Men når stjerneingeniøren er hædret for at gøre den kinesiske flåde til en krigsstyrke i verdensklasse, bliver sagen mere kompliceret.

Som Politiken i går kunne berette, har Aalborg Universitet hjulpet militærforskere fra den kinesiske flåde med at forfine en test af elektriske komponenter, som spiller en vigtig rolle i strømsystemer på blandt andet skibe og ubåde. Det fremgår af to forskningsartikler, hvor en af medforfatterne er den kinesiske militæringeniør Fei Xiao.

Politiken kan på baggrund af fotomateriale, alder og cv bekræfte, at der er tale om den samme Fei Xiao, som er del af en eliteenhed af forskere under PLA’s Naval University of Engineering. Det er den kinesiske flådes vigtigste forskningsinstitut. Skal man tro kinesiske statsmedier, har Xiao spillet en afgørende rolle i moderniseringen af Kinas krigsflåde, som spiller en nøglerolle i landets stormagtsambitioner. For sin indsats modtog Fei Xiao i 2018 en militær orden af første klasse, som normalt ikke uddeles i fredstid.

Xiaos arbejde består netop i at ’elektrificere’ den kinesiske flåde. Det skriver Global Times og PLA Daily.

»Forskerens bidrag har gjort Kinas næstegenerations krigsskibe, herunder også hangarskibe og destroyere, i stand til at opnå fuld elektrisk fremdrift (FEP). Det betyder, at strømsystemerne for Kinas nye krigsskibe bliver mere intelligente og kan tilføre mere strøm til våbensystemerne. Det betyder også, at krigsevnen for Kinas næste krigsskibe vil opleve et kvalitativt spring fremad, så de kan måle sig med de mest avancerede krigsskibe fra USA og Storbritannien«, skriver Global Times på baggrund af militære kilder i flåden.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere