Verden befinder sig i et nyt teknologisk videnskapløb, og vinderen vil forme de værdier og normer, som bliver styrende for det 21. århundrede. Derfor er det afgørende, at allierede demokratier som Danmark og USA står sammen og modstår Kinas forsøg på at tilegne sig viden på uærlig vis. Det siger USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands, i et interview med Politiken.
»Det er meget vigtigt, at demokratiske nationer laver reglerne, og at alle spiller efter de samme regler, for vi har set, hvad Kina eksporterer. Hvis Kina kontrollerer ting som kunstig intelligens og kvantecomputere, vil vi miste frihed og muligheder. Vi elsker vores friheder. Vi ønsker, at vores børn og børnebørn kan nyde de smukke, sikre og velstående liv, som vi har skabt«, siger Carla Sands.
Hun nævner Hongkong og Xinjiang-regionen i Kina som eksempler på steder, hvor det kinesiske styre allerede benytter teknologi til at undertrykke befolkningerne.
Ambassadørens advarsel kommer oven på Politikens og andre mediers afsløringer af danske forskningssamarbejder med Kinas militær- og overvågningsindustri. Sagerne viser ifølge Carla Sands, at Vestens åbne forskermiljøer i dag bliver udnyttet til at fremme Kinas teknologiske ambitioner:
»Det er noget, som USA først er ved at forstå omfanget af, ligesom I er i Danmark. Vi har set igen og igen, at medlemmer af den kinesiske hær er gået ind i forskningslaboratorier og har forsket i ting, som har en direkte militær anvendelse eller er dual use (teknologi, som både kan benyttes civilt og militært, red.). Ting, som ser uskyldige ud, men som kan benyttes til at gøre deres militær mere magtfuldt«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her