Erobret. Billedet her viser ifølge nyhedsbureauet AP krigere fra den radikale organisation Islamisk Stat under en parade, hvor amerikansk producerede militærkøretøjer, tunge automatvåben og missiler erobret fra den irakiske hær bliver vist frem. Billedet er offentliggjort af den syriske oppositionsgruppe Raqqa Media Center.
Foto: Uncredited/AP

Erobret. Billedet her viser ifølge nyhedsbureauet AP krigere fra den radikale organisation Islamisk Stat under en parade, hvor amerikansk producerede militærkøretøjer, tunge automatvåben og missiler erobret fra den irakiske hær bliver vist frem. Billedet er offentliggjort af den syriske oppositionsgruppe Raqqa Media Center.

Mellemøsten

Amerikansk udstyr kan ende i hænderne på radikale islamister

Islamisk Stats fremmarch i Syrien og Irak har fået debat om støtte til syriske oprørere til at blusse op igen.

Mellemøsten

Milliarder af kroner er postet i medicinsk og militært udstyr til de syriske oprørere, siden 2011 hvor oprøret mod Syriens præsident Bashar al-Assad og hans regering startede.

Støtten er primært kommet fra USA og golfstater som Qatar og Saudi-Arabien, men også europæiske nationer har givet deres bidrag.

Men sammen med militært isenkram fra de irakiske sikkerhedsstyrker, ser våben og udstyr betalt af Vesten og golfstaterne nu ud til at lande hos ekstreme islamiske bevægelser, blandt andet Islamisk Stat.

Årsagen er især bevægelsens militære sejre i Irak, men også en stigende tilslutning til Islamisk Stat fra folk og grupperinger, som tager våben og udstyr med sig, mener Sune Haugbølle, der er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

»Det er ret sikkert, at efterhånden som Islamisk Stat er har vokset sig større, har de overtaget våben og midler fra andre grupper. Og nogle af de grupper er støttet af Vesten og Vestens allierede i regionen«, siger han.

Lars Cramer-Larsen, major i Forsvarsakademiet og en af Danmarks førende Syrien-eksperter, er enig i, at der foregår en stærk rekruttering fra de sekulære grupperinger i Syrien til de mere radikale.

Han vil ikke afvise, at medlemmer af den Frie Syriske Hær kan have taget springet til Islamisk Stat, men understreger, at det vil være et stort spring at tage, og at rekrutteringen til Islamisk Stat primært foregår i de miljøer, som i forvejen er radikalt islamistiske.

»Jeg anser det for usandsynligt, at de har taget våben med over, så Vesten indirekte har støttet de ekstreme islamistiske bevægelser«, siger han.

Til gengæld er der stor sandsynlighed for at Islamisk Stat har fået fat i våben og udstyr fra den irakiske hær, mener han.

»Hvis man ser amerikansk udstyr på de sociale medier, er det sandsynligvis noget, de har erobret, når de har indtaget områder i Irak. Men det er et irakisk problem i langt højere grad, end det er et vestligt«, siger han.

Vesten har ikke leveret våben til ekstremister

Det er ikke usædvanligt, at våben og udstyr skifter hænder i en væbnet konflikt, og slet ikke i en borgerkrig som den syriske, hvor der er mange forskellige militser involveret.

Lars Cramer-Larsen fortæller, at der er gjort meget for at sikre, at vestlig støtte til syriske oprøere ikke skulle ende hos radikaliserede islamiske organisationer.

»På et tidspunkt havde blandt andre USA tiltro til, at man kunne samarbejde med Den Frie Syriske Hær, der udgjorde den sekulære del af oprøret, hvis man støttede dem med lette våben, radioudstyr og ikke-dødeligt udstyr«, siger han.

Den vestlige støtte blev koordineret med Tyrkiet, Qatar og Saudi-Arabien, der ifølge Financial Times og The Guardian i massivt omfang har bevæbnet de syriske oprørere. For at undgå at støtte ekstremistiske bevægelser, deltog den amerikanske efterretningstjeneste CIA i udvælgelsen af de oprørsgrupper, der ville modtage våben. Det skrev New York Times i juni 2012.

Men ved siden af landenes officielle støtte har enkeltpersoner i Qatar og Saudi-Arabien støttet mere ekstreme islamistiske bevægelser, fortæller Lars Cramer-Larsen. Blandt andet blev gruppen Islamist Front dannet i november 2013, og har siden modtaget støtte fra Saudi-Arabien.

Det gælder dog ikke de vestlige lande, understreger han.

»Jeg er meget sikker på, at ingen vestlige lande har leveret våben til grupper uden for den Frie Syriske Hær«, siger han, og forklarer, at der er meget langt fra oprørsgrupperne i den Frie Syriske Hær til de radikale islamistiske grupperinger.

Usikkerhed om adgang til amerikansk udstyr

I en rapport fra 27. juni 2014 til den amerikanske kongres påpeger kongressens researchtjeneste, at der mangler konkret information om, hvilke enheder og personer der har adgang til våben af amerikansk oprindelse.

Rapporten påpeger, at kapret militærudstyr af amerikansk oprindelse, som i sin tid blev givet til irakiske sikkerhedsstyrker, er dukket op på sociale medier på billeder, der menes at være taget i Syrien. Vurderingen er, at Islamisk Stats landvindinger i Irak vil gøre det endnu lettere at få både våben og krigere ind i det østlige Syrien.

»I december (2013 red.) tog Islamisk Front kontrollen over faciliteter og udstyr, som tilhørte til det amerikansk støttede syriske militærråd, herunder materiel, som USA havde leveret«, står der i rapporten, som også fortæller, at gruppen afviser USA's foretrukne strategi, nemlig forhandling, og at gruppens mål på langt sigt er etableringen af en islamisk stat i Syrien.

DOKUMENTATIONLæs rapporten fra kongressens researchtjeneste

Ifølge Sune Haugbølle kommer de fleste af de våben, som Islamisk Stat i dag besidder, fra erobringer især i Irak. Særligt efter organisationens stormløb på byen Mosul 10. juni i år begyndte man at se de ekstremistiske krigere med amerikanske våben fra den irakiske hær.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grupper samarbejder hemmeligt med Islamisk Stat

Men der er også en del kræfter især i Syrien, der har tilsluttet sig Islamisk Stat og har taget deres våben med.

En medieaktivist fra den syriske opposition i Deir Ezzo, Samer al-Ani, fortæller til The Guardian , at flere af de oprørsgrupper, som var tilknyttet det vestligt støttede syriske militærråd, selv før Islamisk Stats seneste fremstød arbejdede hemmeligt sammen med den ekstremistiske organisation.

Liwa al-Ansar og Liwa Jund al-Aziz er ifølge Samer al-Ani navnene på to organisationer, som har indgået en alliance med Islamisk Stat, men de er ikke de eneste.

Ifølge The Guardian sluttede den Frie Syriske Hærs tidligere kommandør, Saddam al-Jamal, sig til Islamisk Stat i november. Også gruppen Liwa Fajr al-Islam fra Homs har sluttet sig til den ekstreme islamiske organisation, ligesom den moderat religiøse Liwa Ahl al-Athar, der blev etableret for at bekæmpe ekstreme islamiske krigere, hemmeligt samarbejder med Islamisk Stat.

Sune Haugbølle bekræfter, at både grupper og enkeltpersoner kan have tilsluttet sig Islamisk Stat, men kan ikke sige, hvem der konkret er tale om.

»Det er et meget omskifteligt landskab, hvor der foregår en hel masse. Når en gruppe splintres og tilslutter sig andre grupper, tager de nogle af våbnene med«.

ANALYSE

Og selvom andre radikale muslimske grupper forsøger at bekæmpe Islamisk Stat, har også de mistet medlemmer til den fremadstormende bevægelse.

»Det er klart, at når Islamisk Stat vinder områder så hurtigt, bliver de anset som et mere fordelagtigt parti at tilhøre. Det er en kamp om at blive de stærkeste«, siger Sune Haugbølle.

Støttede akkurat nok til at krigen kunne fortsætte

Bølgerne i debatten om hvad og hvor meget støtte Vesten skulle give til det syriske oprør har gået højt i flere år nu, og frygten for at de vestlige bidrag skulle ende i hænderne på ekstreme islamister er mere nærværende end nogensinde.

Alligevel argumenterer blandt andre Venstres Søren Pind vedholdende for, at støtten til Syriens oprørere skulle have været langt mere omfattende, og have kommet langt tidligere.

Ifølge Sune Haugbølle har en nølende og ubeslutsom holdning fra både USA, Danmark og resten af verdenssamfundets side været med til at skabe de kaotiske forhold, som hersker i Syrien og Irak i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skal passe på med at være for bagklog, men tingene ville nok have set meget anderledes ud, hvis vi havde ageret anderledes i Syrien-konfliktens tidligere faser. Hvis man havde lavet en mere koordineret indsats, er det muligt at den Frie Syriske Hær havde vundet over Assad-regimet. Især i 2012, hvor de islamiske grupper stod meget svagere end i dag«, siger han.

Hans vurdering er, at de islamistiske grupper måtte have affundet sig med en mere sekundær rolle, hvis den frie syriske hær havde vundet over regimet.

»Det vi ser, er resultatet af en politik, der ikke rigtigt har kunnet bestemme sig. Så kan man altid diskutere, hvad man skulle have gjort i stedet. Men man støttede akkurat nok til, at krigen kunne fortsætte, og det har ført til et kaotisk tomrum, hvor Islamisk Stat har kunnet vokse sig stærk«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce