<cutline_leadin>Forargelse.</cutline_leadin> Den olympiske libanesiske skiløber Jackie Chamoun poserede for tre år siden for en østrigsk skikalender, og det er nu blevet opdaget af en lokal tv-station. Sagen er nu blevet til en skandale i Libanon. <fotograf>Foto: YouTube</fotograf>

<cutline_leadin>Forargelse.</cutline_leadin> Den olympiske libanesiske skiløber Jackie Chamoun poserede for tre år siden for en østrigsk skikalender, og det er nu blevet opdaget af en lokal tv-station. Sagen er nu blevet til en skandale i Libanon. <fotograf>Foto: YouTube</fotograf>

Mellemøsten

Bare bryster skaber skandale i Libanon

Frække billeder af en olympisk skiløber har sat det lille land på den anden ende.

Mellemøsten

Er der en ting, Libanon har rigeligt af, er det problemer. Borgerkrigen i Syrien har knust den økonomiske vækst og sendt så massive flygtningestrømme over grænserne, at syriske flygtninge nu udgør op imod en fjerdedel af befolkningen i det lille naboland.

Samtidig har krigen forværret de sekteriske spændinger i landet og ført til voldsomme kampe i havnebyen Tripoli, gjort store dele af Bekaa-dalen til et dødsensfarligt ingenmandsland og skabt så meget uro, at selv hovedstaden Beirut gentagne gange i de seneste måneder er blevet rystet af massive bilbomber. Så sent som i onsdags blev to biler spækket med sprængstof fundet i den libanesiske hovedstad.

LÆS OGSÅ

Der er nok at bekymre sig om, skulle man tro, men det, der virkelig har optaget sindene og domineret debatten i Libanon de seneste dage, er noget ganske andet. Nemlig den olympiske libanesiske skiløber Jackie Chamoun, der har poseret topløs i skiområdet Faraya-Mazar lidt uden for Beirut, hvilket er blevet opdaget af den lokale tv-station Al Jadeed.

Billederne er taget for tre år siden til en østrigsk skikalender, men mens hendes barm i selve kalenderen blev skjult af et par ski, er brysterne tydeligt synlige på de optagelser, Al Jadeed fandt frem og viste. Billederne fik Libanons fungerende sportsminister, Faisla Karami, til at sige, at det skadede landets omdømme. Samtidig krævede han en større undersøgelse af sagen.

#StripforJackie
Men det var for langt ude, mente mange unge, der under hashtaggen stripforjackie har oversvømmet de sociale medier med topløse billeder af sig selv – dog ofte med et støtteskilt strategisk placeret foran sig – til støtte for Jackie, der for tiden kæmper for landets ære ved vinter-OL i Sotji.

Sagen understreger splittelsen i det lille land, der på den ene side er berømt – eller berygtet – for sit frisind og hovedstadens Beiruts vilde natteliv og på den anden side er hjemsted for den magtfulde shiamuslimske Hizbollahmilits og andre konservative islamistiske bevægelser.



Chamoun selv har undskyldt for episoden – og takket sine fans for deres støtte – men for mange unge libanesere har hele miseren yderligere øget mistilliden til landets politikere.

»Det er jo for latterligt. De kan ikke finde ud af noget som helst. Landet er totalt underdrejet og i krise, og så kaster de sig over et par bare bryster. Come on«, siger den 24-årige studerende Natalie Khoury, der sidder og skriver på en café i Beirut.
Har løst ét problem

Dog er der tegn på, at det langt om længe er ved at lykkes Libanons politikere at løse i al fald et problem, nemlig at få en ny regering. Den nuværende regering gik af sidste forår, men uenighed mellem den Hizbollahledede 8. bevægelse og den mere pro-vestlige 14. marts-gruppe har siden gjort det umuligt at blive enige om en ny regering.

LÆS OGSÅ Men efter stort internationalt pres var Tammam Salam, den efter planen kommende premierminister, dog efter vedholdende forlydender i går på nippet til at kunne præsentere en regering og dermed i det mindste på det punkt få stabiliseret landet. Bare bryster eller ej.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce