0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Operation Anti-terror Tornado': 700 tilbageholdt i Volgograd

Enorm politistyrke har gennemsøgt Volgograd i stor aktion efter terrorangreb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Denis Tyrin (arkiv)/AP
Foto: Denis Tyrin (arkiv)/AP

Terror. Soldater og politifolk patruljerer gaderne i Volgograd efter terrorangreb i flere omgange har rystet millionbyen. På billedet ses russiske soldater patruljere ved monumentet 'Slaget om Stalingrad'. Volgograd hed fra 1925 til 1961 Stalingrad.

Rusland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rusland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terrorangrebene over nytår har sat myndighederne i den russiske by Volgograd i allerhøjeste beredskab.

I en politiaktion med kodenavnet 'Anti-terror Tornado' har en styrke på mere end 5.000 mand gennemsøgt Volgograds offentlige pladser, togstationer, butikscentre, restauranter, cafeer, kiosker og andre mulige terrormål.

Det skriver de engelsksprogede russiske medier The Moscow Times og Novinite.

Fuld mand sendte bombetrussel Myndighederne har tilbageholdt mere end 700 personer i aktionerne, som er en direkte reaktion på de to terrorangreb, som ramte byen 29. og 30. december.

Politiet har modtaget mere end 50 opringninger fra beboere, som har lagt mærke til mistænkelige objekter og mulige trusler, oplyser det russiske indenrigsministerium ifølge The Moscow Times.

En 24-årig mand indtelefonerede en bombetrussel mod en bus i en forstad, men det viste sig at være en tom trussel. Manden har efterfølgende forklaret, at han var fuld og gjorde det for at »højne sit humør«, skriver The Moscow Times.

Myndighederne har ikke kædet nogen af de mere end 700 tilbageholdte personer sammen med terrorangrebene 29. og 30. december.

Muligvis dobbelt sort enke
Angrebet 29. december var rettet mod togstationen Volgograd-1 og blev angiveligt udført af en af de såkaldt 'sorte enker', som er kvinder, der søger hævn for dræbte familiemedlemmer.

Den 26-årige sorte enke, som mistænkes for at stå bag angrebet 29. december, har angiveligt været gift med to islamister, som er blevet dræbt i kampe med russiske styrker i det uroprægede Nordkaukasus.

Russiske myndigheder har hverken be- eller afkræftet mistanken mod kvinden, som blev identificeret af det russiske netmedie Lifenews.ru.

Selvmordsbomberen udløste en sprængladning ved metaldetektorerne ved indgangen til togstationen i Volgograd og dræbte 17 mennesker.

Dagen efter sprængte en anden selvmordsbomber, angiveligt en mand, sig selv i luften i en bus. 14 personer blev dræbt i angrebet, som for anden dag i træk rystede den russiske millionby.

Den 27. december dræbte en bilbombe i den nærliggende by Pyatigorsk tre personer.

Tidligere, 21. oktober 2013, dræbte en anden formodet 'sort enke'-selvmordsbomber seks personer, da en bombe blev detoneret i en bus i Volgograd.

Dermed er i alt 40 mennesker blevet dræbt i terrorangreb i Volgograd den seneste tid.

Terror før vinter-OL

Volgograd ligger 690 kilometer nordøst for byen Sotji, hvor vinter-OL bliver afholdt om få uger.

Terrorangrebene bliver fra flere sider kædet sammen med et forsøg på at destabilisere Rusland forud for de olympiske lege og så tvivl om de russiske myndigheders evne til at beskytte atleter og tilskuere under legene.

LÆS OGSÅ

Området i det nordlige Kaukasus har i årevis været præget af væbnede kampe mellem oprørsbevægelser og de russiske myndigheder.

Ind til videre har ingen påtaget sig ansvaret for terrorangrebene.

I Danmark anbefaler Udenrigsministeriet danskere, som skal til Rusland, at opholde sig mindst muligt i menneskefyldte områder, men ministeriet fraråder ikke rejser til Rusland.

Læs mere:

Annonce

Læs mere