Ruslands præsident, Vladimir Putin, tager aldrig hans navn i munden. Putin og hele det russiske magtapparat følger ganske vist Aleksej Navalnij døgnet rundt, men officielt eksisterer den 42-årige advokat ikke for Kreml. Han er en ikkeperson. Går det højt, omtales korruptionsjægeren og oppositionspolitikeren på pressemøder og i tv som ’ham den kriminelle’.
Hvilket er helt ude i hampen. Navalnij, der siden 2011 har siddet 192 dage i fængsel, blev midt i november sidste år pure frifundet af Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg. Med dommerstemmerne 14-3 fandt domstolen, at myndighedernes 7 anholdelser og domstolenes efterfølgende 7 fængselsdomme i perioden 2012-14 var politisk motiverede og dermed ulovlige.
Dommen beordrede den russiske regering til at betale Navalnij knap en halv million kroner i erstatning og pålagde dertil det russiske parlament at ændre alle de paragraffer, som han var anholdt og dømt efter.
Den russiske oppositionspolitiker regner ikke selv med, at dommen vil ændre meget. Men »hvis nogen tror, at de kan skræmme eller stoppe os med fængsel, så tager de fejl«, som han sagde efter sin seneste løsladelse – igen dømt for at organisere en ’ulovlig’ demonstration – i oktober.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind