0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ferguson-politi sender betjent hjem efter dødstrussel

En betjent i den amerikanske by Ferguson truede med at slå en tilsyneladende fredelig demonstrant ihjel.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En politibetjent i den uroplagede amerikanske by Ferguson er blevet fritaget for tjeneste på ubestemt tid, efter at han har sigtet med sit våben imod en tilsyneladende fredelig demonstrant og truet med at dræbe ham.

Det skriver det amerikanske medie NBC.

Ferguson har i dagevis været skueplads for voldsomme uroligheder oven på en episode, hvor politiet skød og dræbte en ubevæbnet sort teenager. Tirsdag mistede endnu en person livet under demonstrationerne som følge af politiskud.

Video dokumenterer trussel

Episoden med den nu suspenderede betjent udspillede sig sent tirsdag lokal tid og er i går blevet bekræftet af politiet i St. Louis, som Ferguson er en forstad til.

En talsmand for politiet oplyser, at betjenten pegede en semiautomatisk riffel mod en demonstrant »efter en verbal udveksling«. En anden betjent satte sig imellem og fik sin kollega til at sænke våbnet.

En videooptagelse af episoden afslører ifølge NBC, at betjenten truede demonstranten med ordene: »Jeg dræber dig fandeme«.

Politiets talsmand ønsker ikke at kommentere videoen, men oplyser, at sagen er ved at blive undersøgt.

Minister besøgte byen

I går var den amerikanske justitsminister, Eric Holder, i Ferguson, hvor han blandt andet talte med studerende og lokale ledere.

Hans besøg fandt sted, få timer efter at knap 50 demonstranter var blevet anholdt under de seneste optøjer i byen. Størstedelen af demonstrationerne forløber fredeligt, men andre - særligt dem sent om aftenen - har udviklet sig til sammenstød med politiet.

Den 18-årige Michael Brown blev skudt af en hvid betjent 9. august. Mange vrede indbyggere har krævet, at betjenten, den 28-årige Darren Wilson, bliver anholdt. Han er imidlertid sat på betalt orlov.

Mandag blev Nationalgarden udstationeret i Ferguson i et forsøg på at skabe ro.

ritzau

Læs mere: