Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Ringo H.W. Chiu/AP
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gerningsmænd bag massakre havde huset fyldt med bombemateriale

FBI tør stadig ikke sige, om masseskyderi i Californien i går var et terrorangreb. Spor peger i forskellige retninger.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Onsdag morgen sagde fødevareinspektør Syed Farook og hans hustru Tashfeen Malik fra Californien farvel til deres seks måneder gamle datter og overlod hende til bedstemoren.

Få timer senere lå de dræbt i en bil af typen SUV gennemhullet af skud fra 23 betjente. Inden da havde de dræbt 14 mennesker og såret 21ved en fest for Farooks kolleger i amtet. Dermed oplevede USA det værste masseskyderi i USA i tre år - og muligvis det værste terrorangreb på amerikansk jord siden 11. september 2001.

»Han var tydeligvis på en mission, men vi ved ikke hvorfor. Var der noget, der udløste det? Vi ved det simpelthen ikke«, siger David Bowdich, souschef for FBI i Los Angeles.

OVERBLIK

Politichef Jarrod Burguan fortæller, at betjente efterfølgende fandt 12 rørbomber i parrets hjem. Desuden var 3.000 stykker ammunition og i øvrigt masser af materiale til at lave såkaldte IED’er - der blandt andet bruges som vejesidebomber.

Masseskyderiet fandt sted i byen San Bernardino en times kørsel øst for Los Angeles. Målet var en fest for ansatte i amtets sundhedsforvaltning. 28-årige Syed Farook var som medarbejder med til festen, inden han ifølge øjenvidner forlod den efter et skænderi.

Inden længe vendte han tilbage sammen med sin ét år yngre hustru. De var iklædt kampudstyr og bevæbnet med angrebsvåben og affyrede mindst 65 skud. Øjenvidner fortæller, at de skød uden at sige et ord. Da de løb tør for patroner, ladede de deres våben og skød igen. De nåede også at efterlade tre sammenbundede rørbomber, der kunne fjernbetjenes, før de flygtede. Men bomberne var konstrueret forkert og blev aldrig udløst.

Det hele skete så hurtigt, at politiet ikke nåede frem, før ægteparret var væk. Optakten til skyderiet antyder, at motivet skulle findes i en medarbejders vrede over sin arbejdsgiver. Men angrebet var alt for veludført til, at der kan være tale om et spontant angreb.

Født og opvokset i USA

Syed Farook var født og opvokset i USA. Han var sidste sommer ude af landet på en tur, hvor han i hvert fald besøgte Pakistan. Han kom tilbage til USA sammen med sin nye kone, der rejste på et pakistansk pas.

FBI efterforsker, om Farook var blevet radikaliseret, men Bowdich tør ikke sige noget i den retning. Bekendte til Farook har fortalt til amerikanske medier, at han var religiøs, men på ingen måneder fanatisk. Kolleger har desuden fortalt, at han i foråret besøgte Saudi-Arabien.

Ægteparret endte deres dage nogle timer efter masseskyderiet på en villavej ikke langt fra gerningsstedet. Efter en kort biljagt blev de indhentet af betjente, og de blev dræbt i en ildkamp, hvor de sårede en betjent.

»Det er muligt, at det var terrorrelateret. Måske var det arbejdsrelateret (...). Det kan være en blanding af motiver«, siger USA’s præsident, Barack Obama, i går.

ØJENVIDNER

Onsdag aften forlød det, at i alt tre personer kunne stå masseskyderiet. En tredje person er tilbageholdt, men det er uvist, om vedkommende har forbindelse til massakren. Politiet er overbevist om, at der ikke er gerningsmænd på fri fod.

Massakren adskiller sig på markante punkter fra lignende masseskyderier i USA. En rapport fra FBI over 160 angreb oplistede blot to eksempler på masseskyderier med mere end én gerningsmand. Det er også ganske unikt, at en kvinde var involveret.

»Jeg kan love det amerikanske folk, at vi kommer til bunds i det her«, sagde præsident Barack Obama.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden