Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bønner. En gruppe præster samledes i bøn i San Bernardino i går inden et stor mindearrangement på det lokale standion.
Foto: James Quigg/AP

Bønner. En gruppe præster samledes i bøn i San Bernardino i går inden et stor mindearrangement på det lokale standion.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ophedet våbendebat efter massakre har Gud i centrum

Politikere på stribe beder til Gud efter masseskyderi, mens bønner er ikke nok, siger tilhængere af strammere våbenlove.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Gud løser ikke det her«.

Sådan stod der skrevet med store bogstaver på forsiden af avisen New York Daily Mail i går efter masseskyderiet i Californien.

Budskabet var en direkte melding til den enorme strøm af politikere, der som altid hurtigt stod i kø for at sende »tanker og bønner« til ofrene ikke mindst på de sociale medier.

Mange af de samme politikere har blokeret præsident Barack Obamas forsøg på at stramme våbenloven, men nu er det nok med bønner, mener altså New York-avisen.

OVERBLIK

Den var bestemt ikke alene. Endnu før de to formodede gerningsmænd var blevet dræbt, flød de sociale medier over med kommentarer fra almindelige borgere om, at bønner ikke er et værdigt alternativ til strammere våbenlov.

Demokratiske politikere bakkede op.

»Jeres ’bønner’ skal handle om at bede om tilgivelse, hvis I ikke gør noget – igen«, skrev senator Chris Murphy fra Connecticut – delstaten, hvor 20 børn blev dræbt på skolen Sandy Hook Elementary i 2012.

De vrede opråb mødte har mødt et lige så indigneret modsvar fra den amerikanske højrefløj.

Blandt dem senator og præsidentkandidat Rand Paul, der var en af de politikere, som New York Daily Mail fremhævede på sin forside efter et tweet sine »tanker og bønner«

.

På Fox News var den republikanske præsidentkandidat Rand Paul forarget over, at religion blev »hånet«, før politiet overhovedet var kommet til bunds i sagen.

»Det krænker mig, at folk er storsnudede og arrogante om det faktum, at de tror, at bønner ikke påvirker vores liv, og den holdning chokerer mig ærligt talt«.

Besked fra datter: »Bed for os«

På samme tv-station var også Rudy Giuliani – republikaner og New Yorks borgmester under terrorangrebet i byen 2001 – klar med modsvar til dem, der kritiserede strømmen af bønner.

»De, der siger det, kan ikke have oplevet 11. september«, sagde han med alvorlig mine.

Han og Paul fik indirekte opbakning fra en kvinde, der befandt sig i den bygning, hvor skyderiet fandt sted.

»Bed for os. Jeg er låst inde på et kontor«, lød en besked, som en lokal borger, Terry Pettit, fik fra sin datter, mens skyderiet stod på.

Pettit fortalte medier om beskeden kort efter masseskyderiet. Hans historie fik stor opmærksom på nyhedskanalerne, hvor historier om angrebet fjernede praktisk talt alt andet fra sendefladen.

Obama vil stramme loven

Præsident Barack Obama var mere afmålt end de fleste andre, da han i aftes dansk tid kommenterede angrebet.

Han sendte også bønner og tanker til ofrene, men selv om politiet endnu ikke kan fastslå motivet, brugte præsidenten anledningen til at gentage håb om, at Kongressen vil stramme våbenlovene.

»Lovgivere bør tænke over, om vi kan gøre det bare lidt sværere for dem, der har besluttet sig for at skade os, for lige nu er det bare for let«, sagde den amerikanske præsident.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden