Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det muslimske ægtepar, som i onsdags dræbte 14 og sårede 21 i Californien, var gået ned »ad den mørke vej mod radikalisering i omfavnelsen af en perverteret fortolkning af islam« fortalte præsidenten i talen, der adresserede muslimer såvel som ikke muslimer. Kilde: AP

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Obama gik på tv for tale om IS - og om muslimer

Både muslimer og ikke-muslimer skal tage ansvar, hvis IS skal knuses, formanede præsidenten i tale til nationen.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det muslimske ægtepar, som i onsdags dræbte 14 og sårede 21 i Californien, var gået ned »ad den mørke vej mod radikalisering i omfavnelsen af en perverteret fortolkning af islam«.

Sådan lød det i nat dansk tid fra USA’s præsident, Barack Obama, i en tale til nationen fra Det Hvide Hus.

Syed Farook og Tashfeen Malik slog til mod en fest for Farooks ansatte fra sundhedssektionen i amtet i San Bernardino øst for Los Angeles. Barack Obama sagde for første gang selv, at det utvivlsomt var et terrorangreb.

OVERBLIK

Der er ingen beviser på, at de to var styret af terrorgruppen Islamisk Stat, men efterforskerne fra FBI mener, at de var inspireret af IS. Angrebet har rystet nationen, og derfor gik præsidenten på tv for at fortælle amerikanerne, hvordan han vil »knuse« de militante islamister, som USA har bombet siden september sidste år.

Obama havde ingen ændringer i den overordnede strategi, som går ud på at holde amerikanske landtropper væk fra Irak og Syrien og i stedet træne lokale hære til at modstå IS med støtte fra luftbombardementer fra den koalition, som USA har samlet. Præsidenten talte - som han har gjort mange gange før - om strammere våbenkontrol og også om en opstramning af visumreglerne, eftersom Tashfeen Malik var kommet ind i USA på et visum.

En dødskult

Mest bemærkelsesværdig var, hvordan Barack Obama talte direkte til amerikanerne om islam og muslimers rolle i det amerikanske samfund.

»Isil (IS, red.) taler ikke for islam. De er bøller og mordere, en del af en dødskult (…) Det betyder ikke, at vi skal benægte, at en ekstremistisk ideologi har spredt sig i nogle muslimske samfund. Det er et reelt problem, som muslimer må imødegå uden undskyldning«, lød det fra Obama.

»Men lige så vel, som det verden rundt er muslimernes ansvar at udrydde misforståede idéer, der leder til radikalisering, er det ansvaret for alle amerikanere, uanset tro, at afvise diskrimination«, formanede præsidenten.

DEBAT

Han tog afstand fra de religionstest, som republikanske præsidentkandidater har foreslået for at sikre, at USA kun lukker kristne flygtninge ind.

»Det er vores ansvar at afvise, at muslimske amerikanere på en eller anden måde skal behandles anderledes. For hvis vi går ned ad den vej, taber vi. Med den form for splittelse, det bedrageri mod vores værdier går vi Isils ærinde«.

»USA blev grundlagt i troen på menneskelig værdighed; at uanset hvem du er, eller hvor du kommer fra, eller hvordan du ser ud, eller hvilken religion du praktiserer, er du lige i Guds øjne og i lovens øjne (...). Lad os sørge for aldrig at glemme, hvad der gør os exceptionelle. Lad os ikke glemme, at frihed er stærkere end frygt«, sagde Barack Obama.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden