Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Lise Mogensen

Illustration: Lise Mogensen

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU: Alle skal kunne beskytte deres privatliv med kryptering

Retten til privatliv er helt fundamental i EU. Men hvis sikkerheden undermineres, fungerer retten ikke i praksis. Det bør være en borgerret at kryptere, mener EU's datavagthund.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fleste tænker nok ikke over det. Men den smartphone, som stort set alle efterhånden bærer rundt på, sladrer om deres privatliv næsten hele tiden. Til firmaer eller til stater, som efterfølgende kan lave præcise profiler på folk for bedre at kunne sælge dem varer eller sætte dem under overvågning.

I EU er det en helt grundlæggende rettighed at være beskyttet mod den slags indtrængen. Men hvis andre bare kan læse med i dine data, fordi myndigheder eller virksomheder ikke beskytter dem godt nok, bliver de rettigheder ikke overholdt, mener Giovanni Buttarelli, der af EU-kommissionen og EU-parlamentet er udpeget til at holde øje med europæernes datarettigheder.

Virksomheder og myndigheder er ifølge EU-reglerne underlagt strenge krav, hvis de vil indsamle data, og alle er forpligtede til at beskytte dataene mod misbrug. De fleste større firmaer bruger kryptering for at yde den beskyttelse, men især i USA er der blandt efterretningstjenester et udtrykt ønske om at åbne bagdøre ind i krypterings-algoritmerne. Giovanni Buttarelli foreslår derfor, at kryptering bør være en grundlæggende frihedsrettighed på linje med ytringsfrihed og retten til privatliv – altså en rettighed, der er uomgængelig.

»Det er selvfølgelig en lille smule provokerende sagt«, siger den 58-årige italiener til Politiken. »Men sikkerhed er ganske enkelt en nødvendighed nu. I dag er der ikke noget alternativ til svær kryptering, hvis vi vil bevare sikkerheden i vores netværk og vores kommunikation mod hackere, totalitære lande og uheld. Der er ingen anden vej. Så jeg tror ikke, det er et spørgsmål om privatliv over for sikkerhed, men et spørgsmål om sikkerhed over for manglen på sikkerhed«, siger han.

Giovanni Buttarelli er i Danmark for at tale om den nye dataaftale mellem EU og USA til en konference, som er organiseret af Det Britiske Handelskammer. Den såkaldte Privacy Shield-ordning forpligter amerikanske myndigheder og virksomheder til at øge databeskyttelsen og forbedrer europæiske borgeres muligheder for at klage over datamisbrug. Omvendt bliver aftalen stærkt kritiseret af EU-landenes datamyndigheder, inklusive Datatilsynet i Danmark, for stadig at lade en port stå åben for vilkårlig masseovervågning fra amerikanske myndigheder.

LÆS DEBATINDLÆG

»Amerikanerne vil gerne samle så mange data som overhovedet muligt, og for dem betyder selve indsamlingen ikke noget, mens det i EU i sig selv er et indgreb. Med al respekt har USA en tilgang, som er blevet forkastet af vores principper. EU-domstolen sagde klart og tydeligt, at indsamling af data om mennesker uden nogen mistanke, bare for at kunne bruge det senere, hvis det skulle blive nødvendigt, er imod vores værdier«, siger Giovanni Buttarelli.

Andre måder at spore terrorister på

Hver databid fungerer som en meget lille brik i et meget stort puslespil, og med ubegrænset adgang til dem alle kan man i dag præcist kortlægge de fleste menneskers bevægelsesmønstre, sociale omgangskreds, vaner, uvaner og i nogle tilfælde endda vores følelser.

Især politimyndigheder har vist appetit på den slags personkortlægning, og i kampen mod terror bliver der indsamlet flere data end nogensinde før. Og mens mange af de store tech-virksomheder som Apple, Google og Facebook i dag som udgangspunkt krypterer alle kunders data, er der et stigende ønske fra efterretningstjenester om at svække krypteringen og lave bagdøre, så myndighederne selv kan kigge med.

Foto: Jens Dresling

I en meget omtalt retssag i USA forsøgte forbundspolitiet FBI tidligere på året at få rettens ord for, at Apple skulle skrive ny software med indbyggede bagdøre til firmaets iPhones. Sagen drejede sig om en iPhone, der havde tilhørt en terrorist, der i december skød og dræbte 14 i San Bernardino i Californien. Apple kæmpede dog hårdt mod kravet, for en sådan software ville ikke kun give myndighederne adgang til den specifikke telefon, men også til alle andre iPhones, lød argumentet.

I sidste ende opgav FBI søgsmålet, fordi det ved hjælp af en hacker selv fik adgang til gerningsmandens telefon, der i parentes bemærket ikke indeholdt betydelige spor for efterforskningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For Giovanni Buttarelli handler den sag om individets konventionsbundne ret til privatliv. Men den handler også om mere end det.

»Sikkerhed er ikke kun sikkerhed på vores devices, det er meget større og handler om sikkerheden på alle former for kommunikation. Så debatten bør være global og ikke kun relateret til Apple-produkter«, siger han. »Hvis vi siger farvel til krypteringen, kommer sikkerheden af vores finansielle institutioner, offentlige institutioner og vores netværk i ekstrem fare. Vi er i begyndelsen af en ny generation af sikkerhedsforanstaltninger, og der er enstemmighed i miljøet om, at der ikke er noget alternativ til kryptering«.

Men bliver det ikke langt sværere for myndighederne at efterforske kriminelle eller terrorister, hvis de også bruger kryptering?

Sikkerhed er ganske enkelt en nødvendighed nu. I dag er der ikke noget alternativ til svær kryptering

»Politiets besvær med at indsamle beviser i nogle få sager er ikke som sådan et vindende argument for at bevæge sig væk fra en generelt stærk sikkerhed«, siger Giovanni Buttarelli og peger på, at politiet faktisk har rigeligt med andre værktøjer, de kan bruge i kampen mod terror.

Han henviser til, at flere af gerningsmændene bag terrorangrebene i Paris og Bruxelles forinden havde været i myndighedernes søgelys. Men på grund af manglende ressourcer og ringe kommunikation mellem politimyndigheder slap de alle gennem nettet. Ifølge Giovanni Buttarelli beviser det, at politiet i forvejen har værktøjerne til at efterforske terrorisme og derfor ikke har brug for at svække den generelle datasikkerhed.

Ligesom at forbyde gardiner

Buttarelli står ikke alene med sit syn på kryptering. Sidste år skrev en bred koalition af tech-virksomheder, ngo’er og sikkerhedseksperter et åbent brev til den amerikanske præsident, Barack Obama. Underskriverne, der blandt andre talte Apple, Microsoft, Google, Facebook og Human Rights Watch, krævede af præsidenten, at amerikanske efterretningstjenester droppede kampen mod kryptering. Og i forbindelse med Apple-sagen i år meldte Amnesty International sig også på banen:

»Kryptering er en grundlæggende forudsætning for privatliv og ytringsfrihed i den digitale tidsalder. At forbyde kryptering er ligesom at forbyde konvolutter og gardiner. Det fjerner et grundlæggende værktøj til at holde sit privatliv privat«, sagde Amnestys vicedirektør for globale spørgsmål, Sherif Elsayed-Ali, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den pointe bakker Giovanni Buttarelli op:

»Vi lever i en verden, hvor vi er superconnected 24 timer i døgnet. Vi afgiver information, selv når vi sover – alt bliver sporet, og det fortæller faktisk en hel del om os. Vi kalder dem for ’personlige data’, fordi de handler om dig, og fordi du ejer dem. Jeg kan sagtens forestille mig politiets appetit for den slags data, men er det sådan et samfund, vi gerne vil skabe?«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden