Skyderier. Efter to politidrab blev 12 betjente skudt i Dallas. Fem af dem døde.
Foto: LM Otero/AP

Skyderier. Efter to politidrab blev 12 betjente skudt i Dallas. Fem af dem døde.

USA

Obama tændte håb hos de sorte - nu er det afløst af ny raceuro

Drab på betjente og sorte viser, hvor langt præsident Barack Obama er fra at indfri de håb, der blev tændt ved valget i 2008. Den sorte befolknings kvaler er ikke blevet mindre under Obama. Tværtimod.

USA
FOR ABONNENTER

De græd mange tårer den novemberaften i 2008, de sorte.

Den aften, hvor en sort mand indtog Det Hvide Hus. Så glade var de – så overvældede over det opgør med historien, som USA havde taget ved at vælge Barack Hussein Obama som præsident. Yes, we can!

De græder stadig mange tårer. Over familiemedlemmer, der bliver dræbt af politibetjente tilsyneladende uden grund. Af frustration over racediskrimination og et liv med få muligheder. Og efter en uge med to opsigtsvækkende politidrab på sorte og så en hadsk mands nedskydning af 12 hvide politibetjente i Dallas – 5 af dem døde – er det meste af USA i chok og gråd.

LÆS MERE

Valget af Obama var en milepæl for de sorte i USA, men vreden over systematisk forskelsbehandling er ikke blevet mindre. Tværtimod.

Bevægelsen #BlackLivesMatters er den største nyskabelse i debatten om borgerrettigheder i mange år. Den er født, fordi især mange unge er frustrerede over, at problemer blot får lov at eksistere.

»Jeg minder konstant unge, der er fyldt med engagement om, at jeg ønsker, at de skal bevare det engagement. Men de skal ruste sig til, at det tager lang tid at få ting igennem i vores demokrati«, sagde Obama selv, da radiostationen NPR for nylig spurgte ham, hvad han egentlig havde gjort for sorte som præsident.

Præsidenten er dog en stor fan af bevægelsens arbejde og resultater, siger han.

Had til hvide betjente

Mindst én mand begyndte torsdag aften lokal tid at skyde mod betjente med en riffel. Opflammet af had efter de nye sager om politidrab var hans mål at dræbe så mange hvide betjente som muligt, sagde han, inden han blev dræbt af politiet.

At han angreb betjente i en by, der netop er kendt for en godt samarbejde mellem politiet og lokalsamfundet, gør angrebet endnu mere meningsløst.

Betjentene var på gaden for at passe på en demonstration mod politivold mod sorte arrangeret af netop #BlackLivesMatters. Lignende protester så man i flere andre storbyer efter en uge, hvor videooptagelser af politidrab i Louisiana og Minnesota igen fik debatten om mulig racediskrimination til at blusse op.

BAGGRUND

Langt væk, på et Nato-topmøde i Polen, kunne Barack Obama følge med. Først lagde han striden med russerne til side for at tale om politidrabene.

Et døgn senere måtte han igen tale til nationen på afstand. På et podie i Warszawa stod manden, der bragte så store håb med sig ind i Det Hvide Hus, at han fik Nobels Fredspris for det.

Præsidenten, der blev kendt på budskabet om, at »der er ikke et rødt USA og et blåt USA (farverne for henholdsvis republikanere og demokrater, red.), men et Forenet Amerika«.

OBAMAS TALE

Præsidenten, der proklamerede, at USA kunne alt, hvis amerikanerne drømte stort og stod sammen. ’Yes, we can’.

Som i sin sejrstale den store novemberaften i 2008 erklærede, at amerikanerne – hvide som sorte – havde gjort op med kynismen og »lagt deres hånd på historiens bue og endnu en gang bøjet den mod håbet om en bedre dag«. Det var den dag, hvor tv-stationerne bragte interviews med lykkelige sorte vælgere, som fortalte historier om dengang, de end ikke havde ret til at stemme.

Foto: JAE C. HONG/AP

Hvad har han gjort?

Obama har stadig tid til at nå nye resultater for de sorte. Det største, de har opnået i hans præsidenttid, er formentlig hans sundhedsreform, som har betydet, at over 20 millioner især fattige amerikanere har fået sundhedsforsikring. De sorte er klart overrepræsenterede her. På den måde er reformen et eksempel på, hvordan det er strukturelle ændringer, der skal til for at hjælpe de sort.

Selv ser de det dog ikke som en håndsrækning til sorte. Til gengæld har de jævnligt kunnet se eksempler på sorte, der umiddelbart uden grund er blevet skudt af hvide betjente. I 2014 eksploderede debatten for alvor, efter en betjent skød den ubevæbnede 18-årige Michael Brown i Ferguson, Missiouri. Byen endte nærmest med at stå i flammer, og landets sorte præsident kunne intet gøre.

Senere spredte uroen sig til Baltimore. Her måtte Obama høre for, at han omtalte voldelige demonstranter, der raserede butikker, som 'bøller' - et udtryk, som politikere på højrefløjen som Donald Trump har for vane at bruge om sorte protestanter. Men som Obama påpegede: Plyndring er plynding - uanset hudfarve.

Historisk diskrimination

Raceuro og -diskrimination har været en del af USA’s historie lige fra fødslen. Selv de største øjeblikke virker til at have en aura af ambivalens. Det er muligt, at der i den berømte Uafhængighedserklæring står, at »alle er født lige«, men de bevingede ord gjaldt kun hvide mænd, hverken kvinder eller sorte.

Den dag i dag undrer historikerne sig over, hvordan erklæringens pennefører, Thomas Jefferson, selv kunne eje slaver, når han samtidig kunne forfatte så epokegørende en tekst.

Senere fulgte årtiers flammende strid om slaveri, og da slavemodstanderen Abraham Lincoln blev valgt som præsident, rev Sydstaterne sig løs, og en borgerkrig fulgte. Under den kom Lincoln med den berømte Emancipationserklæring, som gav millioner af sorte deres frihed, men det var aldrig Lincolns vigtigste mål: »Hvis jeg kunne redde unionen uden at give en eneste slave frihed, ville jeg gøre det«, som USA’s største præsident igennem tiderne formulerede det.

Amerikanere i splid med sig selv

Og nok fik de sorte deres frihed, men de var stadig – i bedste fald – andenrangsborgere i syden. Vi skal helt frem til 1965, før det blev sikret, at de rent faktisk kunne komme til at udøve deres stemmeret med den berømte valglov signeret af præsident Lyndon B. Johnson, men raceadskillelsen i syden var stadig massiv.

Sorte var længe forment adgang til restauranter og skoler og måtte sætte sig bagerst i bussen. I 2016 er der stadig massevis af sorte, som har svært ved at få lov til at stemme. Republikanske stater har strammet reglerne i et åbenlyst forsøg på at mindske antallet af sorte vælgere.

I 1992 var USA gennem voldsomme optøjer i Los Angeles, hvor fire hvide politibetjente blev frikendt for deres åbenlyse mishandling af den sorte Rodney King. Voldelige protester brød ud, og 55 var omkommet, inden soldater fra hæren og marinekorpset havde genvundet kontrollen over byen.

Et hus i splid

Alt dette er blot en del af konteksten for, hvorfor det var så historisk, at en sort mand – der oven i købet hed Hussein til mellemnavn – kunne indtage Det Hvide Hus.

Nu er den mand synligt frustreret. Talrige er de gange, hvor han har måttet tale til nationen. Om endnu et masseskyderi. Om sine forgæves forsøg på at stramme våbenlovene. Der er efterhånden langt mellem de optimistiske ’yes, we can’ fra præsidenten.

I en af sine mest berømte taler sagde Abraham Lincoln, at »et hus i splid med sig selv kan ikke bestå«. Det er blevet episke ord i amerikansk politik, men det virker, som om amerikanerne er stadigt mere i splid med sig selv.

Indvandring. Våbenlov. Forhold for minoriteter. Klimakamp. Atomaftale med Iran. Listen over ting, der splitter USA midt over, bliver stadig længere under præsidenten, der afviste, at der var et rødt og blåt USA.

Siden midtvejsvalget i 2014 har demokraterne ikke haft mange hvide kongresmedlemmer fra de fleste gamle sydstater, og i årets valgkamp er den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, kommet med en stribe udfald mod muslimer og mexicanere.

NYHEDSANALYSE

Han har antydet, at Obama sympatiserer med terrorister, og over halvdelen af de republikanske vælgere gav Trump ret i en måling forleden.

Politibetjente er beskyttere af vores fantastiske demokrati. Retten til at demonstrere, ytringsfrihed. Rettigheder, vi kæmper for med vores liv.

Det er arbejdsbetingelserne for en præsident, der ofte har forsøgt ikke at være for sort.

Til gengæld har Hillary Clinton lagt stor vægt på forhold for de sorte. Især hendes valgmøder med mødre til dræbte unge har vakt opsigt. I en måling forleden fik Clinton 90 procent af de sorte vælgere. Hun formår til gengæld næppe at få over halvdelen af de hvide vælgere bag sig, hvilket heller ikke lykkedes for Obama.

Politichef hylder demokrati

Da Obama i går kommenterede skyderierne, var der ikke med de vanligt bevingede ord. I går var det nærmere Dallas’ sorte politichef, David O. Brown, som bedst formåede at sætte ord på situationen.

»Politibetjente er beskyttere af vores fantastiske demokrati. Retten til at demonstrere, ytringsfrihed. Rettigheder, vi kæmper for med vores liv. Det er dem, der gør os til amerikanere, og vi vil ikke lade en kujon, der lægger sig i baghold på betjente, ændre vores demokrati. Vores by og vores land er bedre end det«, sagde politichefen, mens han så ud til at kæmpe for at holde tårerne tilbage.

Der er nok folk, der græder i forvejen.

-------------------------

Rettelse: Der stod i en tidligere version, at demokaterne siden midtvejsvalget i 2014 ikke har haft hvide kandidater valgt i de gamle sydstater. Det er ikke korrekt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce