Gerningsmand. Gavin E. Long lagde videoer op på forskellige hjemmesider, hvor han udtrykte  vrede over, hvordan hvide politimænd behandler sorte borgere i USA og opfordrede til at slå tilbage.  Foto fra Youtube.

Gerningsmand. Gavin E. Long lagde videoer op på forskellige hjemmesider, hvor han udtrykte vrede over, hvordan hvide politimænd behandler sorte borgere i USA og opfordrede til at slå tilbage. Foto fra Youtube.

USA

Han var sort, han var vred, og han var klar til at gå i døden i sin kamp mod uretfærdighed

29-årige Gavin E. Long skød og dræbte søndag tre politimænd i Baton Rouge.

USA

Flere videoer på sociale medier er med til at skabe et klarere billede af, hvem 29-årige Gavin E. Long var.

Han skød og dræbte tidligt søndag morgen tre politibetjente i byen Baton Rouge i delstaten Louisiana.

Gavin E. Long havde på diverse hjemmesider, heriblandt på YouTube, lagt videoer op under pseudonymet Cosmo Setepenra.

Her udtrykker gerningsmanden vrede over, hvordan hvide politimænd behandler sorte borgere i USA. Han opfordrer også sorte til at slå tilbage mod politiet.

På Twitter ses også et opslag med et billede af Long, hvor han fremviser et papir, hvorpå der står, at han kræver »retfærdighed for alle sorte amerikanere«.

I en af videoerne siger han videre, at han ikke er del af nogen organisation, men at han er »knyttet til retfærdighed«.

Udsendt til Irak

Gavin E. Long stammede fra Kansas City i delstaten Missouri.

Han var tidligere udsendt gennem flere år som marineinfanterist i Irak og begik drabene i Baton Rouge på sin 29 års fødselsdag, rapporterer flere medier. Han havde modtaget flere medaljer undervejs i sin tid i det amerikanske militær, før han stoppede som soldat i 2010. Han havde desuden boet i San Diego og i Tuscaloosa i Alabama.

Krigsveteranen blev skudt søndag morgen, efter at han selv havde ramt seks politimænd. Tre af dem blev dræbt, en fjerde er fortsat hårdt såret.

Selve attentatet beskrives som et bagholdsangreb. Det foregik på motorvejen Airline Highway ikke langt væk fra politiets hovedkvarter i byen og varede blot syv-otte minutter fra klokken 8.40 søndag lokal tid.

Efterforskerne mistænker ifølge Reuters manden for at have ringet til alarmcentralen for at lokke politimænd ud til det sted, hvor han stod klar, klædt helt i sort og bevæbnet med et semiautomatisk våben.

De amerikanske myndighederne arbejdede umiddelbart ud fra den tese, at Gavin E. Long handlede på egen hånd, men siden søndag er to mennesker blevet anholdt under formodning om, at de er medsammensvorne.

Foto: Chris Granger/AP

Raceuro i USA

Stemningen i Baton Rouge har været betændt, siden en anden sort mand, 37-årige Alton Sterling, blev skudt og dræbt af politiet i byen for to uger siden. Drabet blev filmet og udløste store demonstrationer i Baton Rouge, samt flere andre steder i landet.

Optagelserne viser, at en betjent væltede Sterling omkuld og holdt ham nede, mens betjentens makker skød den ubevæbnede Sterling flere gange på klos hold.

Dette og andre drab på sorte i USA har angiveligt udløst Gavin E. Longs vrede mod politiet.

»Jeg har gjort mig mine egne tanker, jeg har taget mine egne beslutninger«, siger Gavin E. Long i en af videoerne, han har lagt ud under sit alias Cosmo Setepenra.

Ifølge flere amerikanske medier rejste han desuden til Dallas i kølvandet på snigskytteangrebet på fem politimænd i denne by i forrige uge.

I andre opdateringer på sociale medier rettede den nu døde krigsveteran sin vrede mod både hvide, asiater, arabere og indianere. Han beskrev også, at han havde været medlem af Nations of Islam.

»100 procent af alle revolutioner sker gennem blodsudgydelser. Ingen revolutioner sker gennem blot det at protestere«, skriver han et andet sted.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I endnu et opslag på nettet oplyste han på et tidspunkt, at han havde haft en spirituel vækkelse, at han havde foræret alle sine ejendele væk, og at han var rejst gennem Afrika, hvor han blandt andet besøgte Rwanda, Tanzania og Kenya.

Politimand beklagede livet som sort betjent

De tre politifolk, Gavin E. Long skød og dræbte, var henholdsvis 32, 41 og 45 år.

En af de afdøde politibetjente ved attentatet, Montrell Jackson, havde få dage før, han blev skudt, lagt en besked ud på Facebook. Her beklagede han sig over, at det var svært at være sort betjent i Baton Rouge.

»Jeg sværger på, jeg elsker denne by, men jeg ved ikke, om byen også elsker mig. Jeg er træt, fysisk og mentalt træt«, skrev han.

Angrebet på politibetjentene i Louisiana skete dagen før, at republikanernes konvent går i gang i Cleveland i Ohio. Her er det ulovligt at bære våben, men uden for selve konventet er det fortsat tilladt at gå rundt med synlige skydevåben.

Foto: Screendump fra Google Maps

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce