Senatorer. John McCain af en af de seks senatorer, der nu åbent kritiserer den nye gasledning fra Rusland til Tyskland.
Foto: Wong Maye-E/AP

Senatorer. John McCain af en af de seks senatorer, der nu åbent kritiserer den nye gasledning fra Rusland til Tyskland.

USA

USA advarer mod russisk gas gennem Danmark

Amerikanske senatorer opfordrer EU til at standse gasledning, der skal gå gennem Østersøen. Danmark mangler at miljøgodkende projektet.

USA

Amerikanske toppolitikere blander sig nu direkte i striden om en ny gasledning fra Rusland til Tyskland, der ifølge amerikanerne gør de europæiske lande sårbare over for »politisk afpresning« og hjælper Ruslands præsident Vladimir Putin med at »undergrave fred og sikkerhed i Europa«.

Gasledningen, Nord Stream 2, skal efter planen gå gennem dansk farvand og skal miljøgodkendes af den danske regering.

Hvis projektet kører uændret videre, så risikerer vi at underminere alt det arbejde, vi har lavet for at gøre os mere uafhængige af russerne

Tysklands kansler Angela Merkel er stadig ikke er kommet med nogen klar melding. Men hvis hun beslutter at gå efter det, kommer den danske regering i klemme mellem Rusland og Tyskland på den ene side, og på den anden side USA, der ser projektet som en bekymrende styrkelse af den russiske præsident.

På Nato’s topmøde forleden sagde præsident Barack Obama under et møde med den polske præsident Andrzej Duda, at Nord Stream 2 »er en dårlig idé«. Og seks af de tungeste amerikanske senatorer, der tæller både demokrater og republikanere, uddybede i sidste uge synspunktet i et brev til EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

»For Ruslands statsejede Gasprom er formålet at gøre EU mere afhængig af russisk energi og at udnytte denne afhængighed til at opnå geostrategiske resultater, herunder fortsat destabilisering af Ukraine«, hedder det i brevet, som blandt andre John McCain og Marco Rubio har underskrevet.

De amerikanske senatorer fremhæver muligheden for at blokere for Nord Stream 2 med henvisning til effekten på havmiljøet i blandt andet den danske del af Østersøen.

Nord Stream 2 leder gassen uden om Ukraine, som dermed kan miste indtægter for 15 milliarder kroner om året. Det er i sig selv et problem.

Potentielt endnu værre er, at det bliver muligt for Gasprom at lukke for gassen til Ukraine, uden at det går ud over Tyskland og andre aftagere i EU. »I betragtning af, at både USA og EU har investeret betydelige ressourcer i at stabilisere den ukrainske økonomi og mindske landets afhængighed af Rusland, er forslaget bekymrende for os«, skriver de amerikanske senatorer.

EU-kommissionen vil ikke kommentere opfordringen fra det amerikanske senat til at gå ind i sagen. Kommissionen er i forvejen under pres fra Polen og de øvrige østeuropæiske lande, der deler de amerikanske bekymringer, og fra Europaparlamentet.

»Hvis projektet kører uændret videre, så risikerer vi at underminere alt det arbejde, vi har lavet for at gøre os mere uafhængige af russerne«, siger næstformand i parlamentets energiudvalg, Morten Helveg Petersen (R)

Han opfordrer EU-kommissionen til at rejse sagen politisk og undersøge konsekvenserne af den nye ledning, der vil fordoble den nuværende kapacitet gennem Østersøen. Det vil klart være i dansk interesse at gøre det til en EU-sag, mener han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi risikerer at blive klemt mellem russiske og amerikanske interesser, og det er en ubehagelig situation at stå i. Vi skal finde et fælles svar i EU«, siger Morten Helveg Petersen.

På Nato's topmøde forleden sagde præsident Barack Obama under et møde med den polske præsident Andrzej Duda, at Nord Stream 2 »er en dårlig idé

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) anerkender, at der er store geopolitiske interesser i sagen, men har valgt at se tiden an og vente på, at der kommer en ansøgning om miljøgodkendelse af projektet. Og det gør han klogt i, vurderer Jens Worming, ruslandsekspert og partner i Policy Group.

»Beslutningen ligger måske to år ude i fremtiden. Der kan ske meget i den periode, og det er ikke til at vide, hvilken dagsorden der på det tidspunkt vil være dominerende«, siger han. Det kan være de amerikanske sikkerhedspolitiske bekymringer, men det kan også være europæisk forsyningssikkerhed – eller det kan handle om at understøtte en mulig tilnærmelse til Rusland.

»Europæerne er nødt til at se forholdet til Rusland i et bredere perspektiv end amerikanerne. På et eller andet tidspunkt skal de have normaliseret forholdet til Rusland til gavn for deres egen vækst. Den interesse er amerikanerne helt kolde over for«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce