Donald Trump har måttet erkende, at flere domstole har suspenderet hans dekret om indrejseforbud for borgere fra syv overvejende muslimske lande.
Foto: Alex Brandon/AP

Donald Trump har måttet erkende, at flere domstole har suspenderet hans dekret om indrejseforbud for borgere fra syv overvejende muslimske lande.

USA

Irak er på vej væk fra den sorte liste i Trumps dekret

Irak vil ikke optræde på liste over lande, hvis borgere forbydes at rejse ind i USA, siger kilde tæt på Trump.

USA

USA's præsident vil fjerne Irak fra en liste over lande, hvis statsborgere han vil forbyde indrejse.

Det siger en kilde i Det Hvide Hus til nyhedsbureauet Reuters.

Donald Trump ventes ifølge kilden at underskrive en revideret udgave af sit omstridte forbud mandag.

USA har soldater udstationeret i Irak, hvor amerikanerne rådgiver og leder en offensiv mod Islamisk Stat.

For over en måned siden præsenterede Trump første gang en præsidentiel ordre, der skulle forhindre statsborgere fra syv lande i at rejse ind i USA.

Ordren blev dog bremset af amerikanske dommere.

Hverken befolkningen eller de myndigheder, der skulle håndhæve de nye regler, blev varslet om dekretet.

Det indebar et midlertidigt indrejseforbud mod rejsende fra syv lande, hvor befolkningerne overvejende er muslimer.

Derudover indeholdt dekretet et indrejseforbud for alle flygtninge i 120 dage.

Indrejseforbuddet udløste store protester både i USA og flere andre steder i verden.

Det førte til kaos i flere lufthavne. Statsborgere fra de syv lande måtte tilbageholdes og i flere tilfælde sendes tilbage.

Forbuddet blev hurtigt suspenderet. Først blev det stoppet af en føderal domstol i Seattle og derefter ved en appeldomstol i San Francisco.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce