Ivanka Trump (t.h.) ser ud til at få en fin forretning ud af at blive droppet af butikskæden Nordstrom.
Foto: Pablo Martinez Monsivais (arkiv)/AP

Ivanka Trump (t.h.) ser ud til at få en fin forretning ud af at blive droppet af butikskæden Nordstrom.

USA

Ivanka Trumps mærke storsælger efter Donalds vredesudbrud

Efter præsident Donald Trump langede ud efter butikskæde, er salg af datterens modetøj eksploderet.

USA

Onlinesalget af Ivanka Trumps modetøj skød i vejret i februar, efter at den nordamerikanske butikskæde Nordstrom besluttede sig for at droppe salget af den amerikanske præsidentdatters tøj.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Salget af mærket over internettet steg således med 207 procent i februar, hvis man sammenligner med salget i januar.

Det siger analysefirmaet Slice Intelligence til dpa.

Alene salget på hjemmesiden amazon.com gik nærmest bersærk, da det steg med 332 procent.

Hos butikskæden Macy's steg salget online med 148 procent.

Trump: Elendigt!

Det stærkt stigende salgsmønster viser sig, efter at Nordstrom droppede Ivankas modelinje 3. februar. Forklaringen var et skuffende salg. Men den købte præsident Donald Trump ikke.

»Min datter Ivanka er blevet behandlet så uretfærdigt af Nordstrom. Hun er et fantastisk menneske, som altid skubber mig i den rigtige retning. Elendigt!«, skrev Trump på det sociale medie Twitter.

Efterfølgende bølgede debatten frem og tilbage. Spørgsmålet var, om Trump - som den mest magtfulde mand i USA - udnyttede sin position til at fremme sine egne og familiens økonomiske interesser.

Også Donald Trumps toprådgiver Kellyanne Conway gik på tv, hvor hun kaldte Ivankas tøj »et vidunderligt mærke« under et interview på Fox News.

Hun gik også endnu videre og bad seerne om at »gå ud og køb Ivankas sager«.

Medlemmer af Kongressen sagde efterfølgende, at kommentarerne stred mod etiske retningslinjer.

De bad derfor kontoret for regeringsetik om at kigge udtalelserne efter.

Det Hvide Hus oplyste i sidste uge, at Conway ikke vil blive straffet.

»Hun reagerede utilsigtet, og det er højst usandsynligt, at hun gør det igen«, lød det fra embedsværket i præsidentboligen.

Kontoret for regeringsetik kritiserede torsdag i skarpe vendinger den reaktion fra Det Hvide Hus.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce