Amy Brighton fra Ohio var på gaden tidligere i år i protest mod republikanernes ændringer af Obamacare. Nu ser et kompromis-forslag ud til at komme forbi første store hurdle.
Foto: Charles Dharapak/AP

Amy Brighton fra Ohio var på gaden tidligere i år i protest mod republikanernes ændringer af Obamacare. Nu ser et kompromis-forslag ud til at komme forbi første store hurdle.

USA

Afstemning kan få Obamas store sundhedsreform til at vakle

I dag kan præsident Donald Trump komme et skridt nærmere sit løfte om at ophæve Obamacare.

USA

Repræsentanternes Hus i USA skal i dag stemme om et lovforslag, der skal erstatte tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Præsident Donald Trump tordnede under valgkampen mod Obamacare og garanterede sine tilhængere, at han som noget af det første efter sin indsættelse ville få ordningen skrottet.

Republikanerne sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus, og partiets leder i forsamlingen, Kevin McCarthy, regner med, af lovforslaget bliver godkendt.

»Den vil blive vedtaget. Det er en god lov«, siger Kevin McCarthy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen om en afstemning kommer efter et møde i går mellem midtersøgende lovgivere og Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ikke alle republikanere støtter dog Trumps ønske om fuldstændigt at skrotte Obamacare. I marts blev et lovforslag således trukket tilbage, fordi der ikke kunne findes et flertal for det.

Siden er lovforslaget blevet justeret flere gange, så det også tilgodeser de kongresmedlemmer, der ønsker at beholde flere elementer af Obamacare.

Reuters omtaler det nye forslag som et »kompromis«.

Hvis Repræsentanternes Hus godkender lovforslaget i går, skal det videre til Senatet, og her vil det møde modstand.

Republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, har flere gange sagt, at det kan blive vanskeligt at skaffe flertal til en reform af Obamacare.

Sundhedsreformen anses for at være Barack Obamas største bedrift på det indenrigspolitiske område i hans tid som præsident.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce