Foto: Evan Vucci/AP
USA

Referat fra Det Hvide Hus: Trump følte stort pres fra »tossede« Comey

Donald Trump har ifølge noter fra Det Ovale Værelse talt åbent om fyringen af FBI-chef Comey med russiske embedsmænd.

USA

Den fyrede FBI-direktør James Comey var »skør« og en »rigtig tosse«.

Det har USA's præsident, Donald Trump, ifølge avisen The New York Times udtalt til russiske embedsmænd under et besøg i Det Hvide Hus.

Da Donald Trump havde fyret Comey, var det en lettelse for præsidenten.

»Jeg var under et stort pres på grund af Rusland. Det er væk«, sagde han ifølge avisen, der har fået fat i et referat fra mødet.

Referatet er baseret på noter fra Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

Trump ville have efterforskning lukket

Kommentaren om Rusland henviser formentlig til en igangværende undersøgelse af Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg og et muligt samarbejde med Trumps kampagne.

Det var James Comey, der stod i spidsen for undersøgelsen.

Den tidligere FBI-chef har blandt andet skrevet i et notat, at Trump havde bedt ham afslutte en undersøgelse af præsidentens fyrede nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn.

Notatet er et af mange, som James Comey ifølge avisen skrev for at kunne dokumentere, at præsidenten udsatte ham for pres i forbindelse med FBI's undersøgelse af Ruslands indblanding i sidste års præsidentvalg.

Efter afskedigelsen, som fandt sted dagen inden mødet med russerne, er en ny særlig anklager blevet udpeget til at lede undersøgelsen. Valget er faldet på den tidligere FBI-chef Robert Mueller.

Det har fået Donald Trump til at påstå, at han er udsat for en heksejagt.

Midt i al postyret ligger opbakningen til præsidenten på det laveste niveau siden indsættelsen i januar.

Det viser en Ipsos-meningsmåling offentliggjort fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kun 38 procent af de amerikanske vælgere støtter præsidenten. 56 procent er imod ham, men de resterende seks procent har 'blandede følelser' omkring ham.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce