President Donald Trump speaks during the Celebrate Freedom event at the Kennedy Center for the Performing Arts in Washington, Saturday, July 1, 2017. (AP Photo/Carolyn Kaster)
Foto: Carolyn Kaster/AP

President Donald Trump speaks during the Celebrate Freedom event at the Kennedy Center for the Performing Arts in Washington, Saturday, July 1, 2017. (AP Photo/Carolyn Kaster)

USA

Overblik: Se Trumps vildeste Twitter-angreb på medierne

USA

Debatten om Trumps angreb på etablerede medier er blusset op igen efter en serie udfald fra præsidenten på Twitter de seneste dage.

Siden han overtog præsidentembedet, har Donald Trump skrevet flere end 60 tweets om ’falske nyheder’, hovedsagelig rettet mod CNN, men også andre medier. Det viser en søgning på trumptwitterarchive.com.

Under sin valgkampagne tweetede Trump indimellem om de »uærlige medier«, men begrebet fake news (falske nyheder) introducerede han først 10. december, en måned efter sin valgsejr.

Her er et udpluk af Donald Trumps hårdeste Twitter-angreb på medierne det seneste halve år:

10. december 2016: »CNN’s historie om, at jeg vil arbejde på ’The Apprentice’, mens jeg sidder som præsident, selv på deltid, er latterlig og usand – FAKE NEWS!«.

10. januar 2017: »FAKE NEWS – EN TOTAL POLITISK HEKSEJAGT!«.

17. februar 2017: »De falske nyhedsmedier (New York Times, NBC News, ABC, CBS, CNN) er ikke mine fjender. De er det amerikanske folks fjender«.

30. maj 2017: »Russiske embedsmænd må grine af USA, og hvordan en lam undskyldning for Demokraternes valgnederlag har overtaget de falske nyheder«.

6. juni 2017: »Beklager, folkens, men skulle jeg have troet på CNN, NBC, ABC, CBS, Washington Post eller New York Times og deres falske nyheder, ville jeg ikke have haft en chance for at vinde valget«.

13. juni 2017: »De falske nyhedsmedier har aldrig været så galt afmarcherede eller så beskidte. Bevidst usande historier og falske kilder for at køre deres hadefulde agenda. Trist!«.

27. juni 2017: »Wow, CNN måtte trække en stor historie om ‘Rusland’ tilbage og tvinge tre ansatte til at trække sig. Hvad med alle de andre falske historier, de laver? FAKE NEWS!«.

29. juni: »Skøre Joe Scarborough og tomhjernede Mika (værtspar på morgensshowet 'Morning Joe') er ikke dårlige mennesker, men deres dårligt ratede program er styret af deres NBC-chefer. Surt show!

29. juni: »Jeg har hørt, at det dårligt ratede ‘Morning Joe’ taler grimt om mig (ser det ikke længere). Men hvordan kan det så være, at ubegavede Mika og Psycho Joe kom til Mar-a-Lago tre aftener i træk omkring nytårsaften og insisterede på at mødes med mig. Hun blødte kraftigt efter et ansigtsløft. Jeg sagde nej!«

2. juli 2017: »Jeg overvejer at ændre navnet falske nyheder CNN til bedrageriske nyheder CNN!«.

2. juli 2017: »DE FALSKE & BEDRAGERISKE NYHEDSMEDIER arbejder hårdt på at overbevise republikanere og andre om, at jeg ikke burde bruge sociale medier - men husk nu, jeg vandt .... (i et nyt tweet) valget i 2016 med interview, taler og sociale medier. Jeg var tvunget til at slå FalskeNyheder, og det gjorde jeg. Vil vil fortsætte med at VINDE!«.

Oversættelse: Helle Albeck

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce