Siden masseskyderiet i Las Vegas forleden har alle ledt efter svar på, hvad der drev den afdøde gerningsmand Stephen Paddock. Men ingen kendte tilsyneladende den menneskesky pensionist fra Nevada. Foto: AP
Foto: /AP

Siden masseskyderiet i Las Vegas forleden har alle ledt efter svar på, hvad der drev den afdøde gerningsmand Stephen Paddock. Men ingen kendte tilsyneladende den menneskesky pensionist fra Nevada. Foto: AP

USA

Las Vegas-drabsmand havde regnet ud, hvordan han kunne skyde flest

Betjente fandt et notat med beregninger af skudvinkler, da de stormede den formodede massemorders hotelværelse.

USA

Et håndskrevet notat indikerer, at den formodede gerningsmand bag et masseskyderi i Las Vegas sidste weekend, Stephen Paddock, havde til hensigt at dræbe så mange mennesker som muligt.

Politiet fandt et notat på Paddocks hotelværelse med beregninger af, hvor han skulle sigte for at øge sin præcision og antallet af drab.

Vi har stadig intet klart motiv eller en årsag

Det fortæller politibetjent David Newton i et interview med CBS-programmet '60 Minutes', skriver Ritzau.

Fandt notat

Notatet lå fremme på et natbord, og blev fundet af de politibetjente, der stormede skyderens hotelværelse på 32. etage, efter at den 64-årige pensionist havde dræbt 58 mennesker på en musikfestival på den modsatte side af Las Vegas' hovedgade, The Strip. Det var cirka 365 meter fra værelset.

Andre 489 personer blev såret.

Notatet lå nær det sted, Stephen Paddock stod med sine våben og affyrede skud mod mængden på 22.000 mennesker i omkring ti minutter.

»Jeg kunne se, at han havde skrevet afstanden, den højde, han befandt sig i, samt afbøjningen af kuglen mod menneskemængden. Dermed kunne han regne ud, hvor han skulle sigte for at ramme sine mål«, siger David Newton.

Intet klart motiv

Myndighederne står fortsat uden et motiv til det værste masseskyderi i nyere amerikansk historie.

»Vi har stadig intet klart motiv eller en årsag«, siger vicesherif Kevin McMahill ifølge Ritzau.

Myndighederne i Las Vegas har tidligere oplyst, at de mener, at Paddock muligvis havde planlagt andre angreb.

Han havde tidligere reserveret et hotelværelse med udsigt til Lollapalooza-festivalen i Chicago i august.

Det faldt mig aldrig ind, at han var i færd med at planlægge vold mod nogen

Derudover havde han reserveret et værelse med udsigt til Life Is Beautiful-festivalen i Las Vegas sent i september.

Det oplyser efterforskere ifølge nyhedsbureauet AP.

Da specialpoliti stormede hotelværelset, hvor Paddock havde opholdt sig, fandt de ham død. Han havde tilsyneladende dræbt sig selv.

Overførte penge til kæresten

Marilou Danley, der var kæreste med den formodede gerningsmand bag søndagens masseskyderi i Las Vegas, Stephen Paddock, havde ingen anelse om hendes partners planer, skriver AFP.

Hun ankom til USA tirsdag aften fra Filippinerne, hvor hun havde været på besøg hos familiemedlemmer.

Den foreløbige efterforskning har vist, at Stephen Paddock overførte 100.000 dollar til hende før angrebet.

»Mens jeg var der, overførte han penge til mig, som han sagde, jeg skulle bruge på at købe et hus til mig og min familie«, forklarede Marilou Danley.

Pengeoverførslen gjorde hende bekymret for, at Paddock ville slå op med hende.

»Det faldt mig aldrig ind, at han var i færd med at planlægge vold mod nogen«.

Marilou Danley siger, at hun er knust over søndagens massakre i Las Vegas. Hun sender sine bønner til ofrene og de pårørende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce