Paul Manafort under det republikanske partikonvent sidste sommer.
Foto: Carolyn Kaster (arkiv)/AP

Paul Manafort under det republikanske partikonvent sidste sommer.

USA

Trumps tidligere kampagnechef har meldt sig selv til FBI

Paul Manafort er den første anklagede i den særlige undersøgelse af forbindelser mellem Rusland og Trump-kampagnen.

USA

Den første anholdelse i den månedlange efterforskning af et påstået samarbejde mellem Rusland og præsident Donald Trumps kampagnehold fra præsidentvalgkampen er en realitet.

Det skriver blandt andre avisen The New York Times.

Donald Trumps tidligere kampaganechef Paul Manafort gik sammen med sin advokat mandag morgen ind i forbundspolitiet FBI's kontor i hovedstaden Washington, D.C., skriver avisen. Han og hans tidligere forretningspartner Rick Gates er de første, der bliver anklaget af den særlige undersøger, Robert Mueller og hans hold af power-advokater.

Den tidligere FBI-chef er blevet udpeget af USA's justitsministerium til at undersøge Ruslands angivelige påvirkning af det amerikanske præsidentvalg i 2016 og hvorvidt, der var tale om et samarbejde mellem russere og folk fra Donald Trumps valgkampagne.

Paul Manafort blev tilknyttet Trumps kampagne i marts, 2016 og Trump forfremmede ham hurtigt til kampagnechef. Præsidentkandidaten fyrede ham måneder senere efter rapporter om, at Manafort uden at oplyse det havde modtaget mere end 80 millioner kroner i kontanter i årene 2007 til 2012 fra den tidligere præsident i Ukraine, Viktor Janukovitj, der blev støttet af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Paul Manafort har arbejdet som rådgiver for Janukovitj.

Flere amerikanske medier skriver, at Paul Manafort er blevet efterforsket for skatteunddragelse og manglende oplysning af sin lobbyvirksomhed.

Donald Trumps advokat Ty Cobb har til The New York Times sagt, at præsidenten ikke er bekymret for, at Paul Manafort skal levere oplysninger til efterforskerne, der kan skade præsidenten.

Trump har afvist enhver påstand om samarbejde mellem Rusland og hans kampagne, og der er ikke kommet oplysninger frem, der beviser noget samarbejde.

Trump vil have fokus på Clinton

Det er endnu uvist, hvordan præsidenten vil reagere. Der har længe været spekulationer om, hvorvidt han på forhånd vil benåde nogen fra sit hold. Eller måske ligefrem få Robert Mueller fyret. Søndag sendte præsidenten fire vrede tweets afsted på kun 24 minutter og et femte kort efter.

GØR NOGET!

Trump krævede at få at vide, hvorfor hans kampagne efterforskes, når hans modstander i valgkampen, Hillary Clinton, ikke bliver det. Han gentog påstanden om, at den russiske efterforskning er en »heksejagt«, og antydede ligefrem, at Robert Mueller bevidst forsøger at sabotere Det Hvide Hus' politiske dagsorden.

»Al denne 'Rusland'-snak lige netop, når republikanerne lægger an til en historisk skattelettelse og -reform. Er det er tilfælde? NEJ«, tweetede præsidenten.

Han forsøger at samle republikanerne og få fokus flyttet til Hillary Clinton og demokraterne. Trump skrev, at han aldrig har set så megen republikansk »VREDE & SAMMENHOLD« som over manglen på efterforskning af Clinton og omtalte fire påståede misgerninger:

Et efterforskningsdossier om Trump og Rusland, som Trump kaldte »falsk« og påstod, at Clinton har »lavet«.

»Uran til Rusland«-aftalen.

»De flere end 33.000 slettede emails«.

»Comey-fixet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fakta vælter ud«, mente Trump og sluttede de fire sammenhængende tweets med en diffus opfordring uden at skrive præcis til hvem: »GØR NOGET!«

Dossieret er et 35-sider langt dokument med rå efterretninger, hvoraf nogle er voldsomt kulørte, omstridte og ubekræftede. Det konkluderer overordnet, ligesom amerikanske efterretningstjenester, at de russiske myndigheder forsøgte at påvirke det amerikanske valg til fordel for Donald Trump, hvilket præsidenten aldrig helt har anerkendt.

Det blev udarbejdet af den tidligere britiske efterretningsofficer Christopher Steele på vegne af  firmaet Fusion GPS, der blev betalt af både Clintons kampagne og det demokratiske parti. En række ledende demokrater har bedyret, at de ikke kendte til aftalen.

Uran-aftalen henviser til en aftale i 2010 under præsident Barack Obama, mens Hillary Clinton var udenrigsminister. Et russisk energiagentur fik tilladelse til at købe i et canadisk selskab, der havde licens til at udvinde uran. Selskabet kan ifølge avisen Washington Post ikke eksportere uranen.

Emailene refererer til Hillary Clintons tid som udenrigsminister, hvor hun oprettede en privat email-server uden for ministeriet. Det blev undersøgt af tidligere FBI-chef James Comey, der kritiserede Clinton alvorligt, men konkluderede, at der ikke var belæg for at anklage hende for noget.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce