Foto: Alex Brandon/AP
USA

Nej tak: Trump vil ikke vinde pris som årets person ... igen

Time Magazine ville ifølge præsidenten tildele ham prisen for andet år i træk. Det afviser magasinet dog.

USA

USA's præsident, Donald Trump, hævder, at han har takket nej til en pris som 'årets person', som hvert år uddeles af magasinet Time.

Årsagen til, at præsidenten ikke ønskede at tage i mod prisen, var ifølge hovedpersonen selv, at han ikke ønskede at stille op til interview og foto.

»Time Magazine ringede for at sige, at jeg FORMENTLIG ville blive udnævnt som 'årets mand' (person) som sidste år, men jeg skulle sige ja til et interview og en stor fotoseance«, skriver præsidenten fredag på Twitter.

»Jeg sagde, at det nok ikke ville gå og takkede nej, tilføjer han.

Time mener dog, at præsidenten må have misforstået et eller andet.

»Trump tager fejl af, hvordan vi udpeger årets person«, skriver magasinet fredag aften amerikansk tid på Twitter.

Vinder offentliggøres 6. december

Samtidig understreger Time, at magasinet ikke kommenterer udnævnelsen, før den bliver offentliggjort 6. december.

Time Magazine uddeler hvert år prisen til en person, der 'på godt og ondt' har påvirket verden i årets løb.

Sidste år modtog Donald Trump prisen, umiddelbart efter at han havde vundet præsidentvalget over Demokraternes Hillary Clinton.

Time bragte i den forbindelse en forside med Donald Trump under overskriften 'Præsident for Amerikas splittede stater.'

Den tidligere forretningsmand holder traditionelt nøje øje med Times uddeling af prisen.

Han har således på Twitter klaget over ikke at blive valgt i henholdsvis 2012, 2014 og 2015, skriver AFP.

I juni skrev Washington Post, at væggene i flere af præsidentens golfklubber er prydet med falske Time-forsider med positive overskrifter om netop Donald Trump.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce