Arkivfoto.
Foto: Evan Vucci/AP

Arkivfoto.

USA

Medier: Trumps svigersøn og rådgiver mister sikkerhedsgodkendelse

Jared Kushner har ikke længere adgang til præsident Donald Trumps daglige briefing, oplyser embedsmænd.

USA

USA's præsident Donald Trumps svigersøn og højtstående rådgiver, Jared Kushner, har mistet sin sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau.

Det oplyser to unavngivne amerikanske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed har Jared Kushner, der er gift med Donald Trumps datter Ivanka, blandt andet ikke længere adgang til præsidentens daglige briefing.

Den daglige briefing betragtes generelt som det sted, hvor nogle af de dybeste amerikanske hemmeligheder deles.

De amerikanske medier CNN og Politico oplyser, at Kushner allerede i sidste uge mistede retten til at deltage i møderne.

Hidtil midlertidig godkendelse på topniveau

Jared Kushner har det seneste år haft en midlertidig sikkerhedsgodkendelse på topniveau. Men den er nu altså blevet nedjusteret til det niveau, der hedder 'hemmeligt' og ligger niveauet under 'tophemmeligt'.

Det Hvide Hus' stabschef, John Kelly, beordrede i sidste uge, at personer med midlertidige sikkerhedsgodkendelser skulle miste adgangen til de dybeste hemmeligheder, hvis ikke de fik en permanent tilladelse.

Det skulle senest ske fredag, og det er altså ikke sket for Kushner.

Kushner har generelt været en af Trumps mest betroede rådgivere. Men den seneste udvikling har sat gang i spekulationer om, at Kushners rolle måske bliver mindre i fremtiden.

Det afviser Kushners advokat Peter Mirijanian dog.

»Det er ikke usædvanligt, at det tager tid at få en permanent sikkerhedsgodkendelse i en ny administration«, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Interesse for Kushner i sidste uge

Jared Kushner kom også i søgelyset i sidste uge, da den særlige anklager Robert Mueller vendte interessen mod ham.

Mueller, der blandt andet undersøger Trump-lejrens tilknytning til Rusland, har således sat Kushner i forbindelse med en række nye internationale forbindelser.

Kushner skal således blandt andet have holdt et hemmeligt møde med kinesere i tiden mellem Trumps valgsejr og indsættelse.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce