0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mason Trinca/Ritzau Scanpix
Foto: Mason Trinca/Ritzau Scanpix

Senator Kamala Harris er blandt de varmeste navne her ved begyndelsen af demokraternes langstrakte primærvalgkamp.

Demokratisk profil indleder præsidentvalgkamp med angreb på Trump

Kamala Harris vil forsøge at forene et USA, der er plaget af dyb splittelse. Ikke mindst på grund af Trump.

USA

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den demokratiske senator Kamala Harris indledte i nat dansk tid formelt sin kampagne forud for det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Foran rådhuset i hjembyen Oakland lovede hun de mange fremmødte at forene et USA, der lider at dyb splittelse - både socialt, kulturelt og politisk.

Hun stiller således op for at kæmpe mod dem, der »prøver at indgyde had og splittelse«.

»Vi er her, fordi den amerikanske drøm er under angreb, og vores amerikanske demokrati er på spil som aldrig før«, lød det fra trappen på Oaklands rådhus.

»Vi er her på et tidspunkt, hvor vi må besvare et grundlæggende spørgsmål. Hvem er vi som amerikanere? Så lad os svare på det spørgsmål. Vi er bedre end dette«.

Kamala Harris nævnte i sin tale aldrig den amerikanske præsident, Donald Trump. Ikke desto mindre var det tydeligt, hvem hun henviste til.

»Når vi har ledere, der chikanerer og angriber den frie presse og underminerer vores demokratiske institutioner, så er det ikke vores USA«, sagde Harris og tilføjede:

»Når tilhængere af hvidt overherredømme marcherer og dræber i Charlottesville eller dræber uskyldige i en synagoge i Pittsburgh, så er det ikke vores USA«.

Kamala Harris har blot siddet i det amerikanske Senat i to år. Alligevel valgte hun for en uge siden at erklære sit kandidatur til valget, og hun begynder den over et år lange primærvalgkamp som en af bookmakernes favoritter.

Harris' kandidatur er fyldt med historiske perspektiver.

Hun kan blive den første sorte kvinde til at vinde nomineringen hos ét af de store partier. Hun kan blive første kvindelige præsident, og hun kan blive den første person af asiatisk afstamning, der bliver valgt som præsident.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?