0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trump beder Kina fjerne told på amerikanske varer

Oksekød, svinekød og andre varer fra USA's landbrug bør ikke være underlagt kinesisk told, mener Trump.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix
Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix

Donald Trump og Xi Jinping forlader forhandlingerne i Beijing i november 2017,

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, har bedt Kina om straks at fjerne al told på amerikanske landbrugsprodukter.

Det skriver han på Twitter.

Trump begrunder det med, at drøftelserne om handelsstriden mellem de to lande går godt, og at han ikke har øget toldsatserne på kinesiske varer til 25 procent fredag, som det oprindeligt var planlagt.

»Jeg har bedt Kina om omgående at fjerne alle toldsatser på vores landbrugsprodukter (inklusiv oksekød, svinekød etc.) ud fra den kendsgerning, at det går godt med handelssamtalerne«, skriver Trump.

Præsidenten påpeger, at han har undladt at hæve de toldsatser, der på nuværende tidspunkt er på ti procent, til 25 procent. Det havde han tidligere varslet ville ske fredag.

»Det er meget vigtigt for vores gode landmænd - og for mig!«, skriver præsidenten på Twitter.

Samtaler i både Kina og USA

Søndag meddelte Trump, at han udskyder en planlagt forhøjelse af tolden på kinesiske varer på ubestemt tid.

Forhandlere fra de to lande har i næsten tre måneder på skift haft samtaler i Beijing og senest i Washington.

Trump-regeringen begyndte i juli sidste år gradvist at lægge ekstra told på kinesiske varer på grund af utilfredshed med underskuddet på handelsbalancen.

De forhøjede toldsatser skulle også lægge pres på Kina, som ifølge USA truer amerikansk teknologi, skriver nyhedsbureauet AP.

Efter USA forhøjede toldsatserne på kinesiske varer, svarede Kina igen og indførte ligeledes told på en række amerikanske varer, især fra landbruget.

Det er uvist, hvor tæt de to lande er på at indgå en aftale.

ritzau

Annonce


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce