Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Butiksejere forberede sig på orkanen lørdag, der kan føre til øget vandstand.
Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix

Butiksejere forberede sig på orkanen lørdag, der kan føre til øget vandstand.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vækker minder om Katrina: Louisiana forbereder sig på oversvømmelser og ødelæggelser

Med minder om orkanen Katrinas ødelæggelser i erindringen gør indbyggerne i Louisiana klar til ny mulig orkan.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Millioner af borgere i den amerikanske delstat Louisiana gør sig klar til, at den tropiske storm Barry går i land lørdag middag dansk tid.

De seneste dage har det floreret med advarsler om, at stormen risikerer at tage ødelæggende regnskyl og oversvømmelser med sig ind over delstaten.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Myndighederne har gjort klar til at evakuere indbyggere, flyselskaber aflyser afgange, og dæmninger er blevet lukket rundt omkring i den sydlige delstat.

Foranstaltningerne er truffet, efter at USA's nationale orkancenter (NHC) vurderer, at stormen kan stige til orkanstyrke, når den buldrer ind over staten.

Nødretstilstand

Fredag eftermiddag dansk tid meddelte USA's præsident, at der blev indført nødretstilstand i staten.

Reuters skrev, at myndighederne frygter, at uvejret kan blive lige så kraftigt som orkanen Katrina, der ramte i 2005 og tog hårdt på Louisiana.

Flere byer som Plaquemines Parish, der ligger lavt i landet, risikerer at blive isoleret, når vejene omkring lukkes som nødforanstaltning.

Nogle af byens borgere har søgt ly i det offentlige kulturhus. Andre har taget turen længere ind i landet for at være hos venner og familie af frygt for det, som NHC har kaldt 'livstruende oversvømmelser'.

Bør ikke tage let på storm

Byen New Orleans er velforberedt. Det meddeler John Bel Edwards, der er guvernør i Louisiana, og han opfordrer borgere i staten til at være på vagt.

»Ingen bør tage let på denne storm, og jeg opfordrer alle til at holde sig informeret«, siger han på Twitter.

Myndighederne opfordrer borgerne til at holde sig fra gaderne.

Katrina er den mest ødelæggende i USA's historie. Mindst 1.200 mennesker omkom. De fleste af dem mistede livet i New Orleans i Louisiana.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden