Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Strømafbrydelse mørklagde Manhattans skyline i timevis

Flere end 45.000 var ramt af strømafbrydelse i New York, hvor mange tog holdt stille i undergrundsbanen.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den ikoniske skyline på Manhattan blev delvist henlagt i mørke, da et omfattende strømsvigt natten til søndag dansk tid ramte flere end 45.000 husstande og butikker i New York.

Elevatorer sad fast, butikker lå henlagt i mørke og flere metrostationer blev sat ud af drift.

Tidligt søndag morgen dansk tid er strømmen vendt tilbage i hele byen, meddeler energiselskabet Con Edison, der leverer strøm til New York. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Skyldtes brand i transformator

Strømmen gik tidligt på aftenen, og udfaldet ramte blandt andet området Upper West Side og Rockefeller Center, som er et stort kompleks af kontor- og forretningsbygninger i New York.

Strømafbrydelsen skyldtes en brand i en transformator. Branden startede ifølge brandvæsenet i New York på West 64th Street og West End Avenue.

Energiselskabet skrev tidligere natten til søndag på Twitter, at man arbejdede på at fikse 'en omfattende strømafbrydelse på den vestlige side af Manhattan'.

Størstedelen af teatrene på Broadway lukkede som følge af hændelsen, oplyser politiet i New York.

Brandvæsenet i byen oplyser, at det under strømafbrydelsen modtog flere anmeldelser fra folk, der sad fast i elevatorer og havde brug for hjælp.

Uacceptabelt

Guvernøren i New York, Andrew Cuomo, skriver i en meddelelse, at ingen er kommet til skade i forbindelse med strømafbrydelsen.

»Mens der heldigvis ikke er nogen, der er kommet til skade som følge af denne hændelse, så er det helt uacceptabelt, at det overhovedet kunne ske«, skriver han ifølge mediet NBC.

»Jeg beder myndighederne om at efterforske og identificere den præcise årsag til strømafbrydelsen for at undgå, at afbrydelser i denne størrelsesorden nogensinde kan ske igen«.

Lørdagens strømafbrydelse kom netop på årsdagen for en omfattende strømafbrydelse i 1977, hvor størstedelen af New York var uden strøm.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden