Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mario Tama/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix

Guvernør i Texas, Greg Abbott, giver et trøstende kram til en kvinde efter masseskyderiet.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demokrater bebrejder våbenlobby og republikanere for skyderi

Flere demokratiske præsidentkandidater langer ud efter våbenlobbyen og republikanere efter skyderi i Texas.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I kølvandet på masseskyderiet i El Paso, Texas retter en stribe af demokratiske præsidentkandidater deres vrede mod våbenlobbyorganisation National Rifle Association (NRA) og dens republikanske allierede i kongressen.

Senator og præsidentkandidat Bernie Sanders angriber republikanske senatorer for 'at være mere optaget af at være gode venner med NRA end at lytte til flertallet af den amerikanske befolkning'.

»Over hele verden ser folk på USA og tænker: Hvad foregår der? Hvordan er den mentale tilstand i USA, hvor vi gang på gang er vidne til ubeskrivelig rædsel«, spørger Bernie Sanders.

Sanders mener også, at USA's præsident, Donald Trump, har et ansvar for at bakke op om en strammere våbenlovgivning.

Nok er nok

Den tidligere vicepræsident Joe Biden stemmer i og konstaterer, at 'nok er nok'.

»Denne sygdom rækker ud over alt, hvad vi bør tolerere. Vi kan vinde over NRA. Vi kan slå våbenproducenterne«, siger Joe Biden.

Skyderiet, der indtil videre har kostet 20 mennesker livet og efterladt 26 sårede, skete ved et butikscenter i byen El Paso i delstaten Texas lørdag aften dansk tid.

Masseskyderiet er det ottende dødeligste i nyere amerikansk tid og sker, blot en uge efter at en mand skød dræbte tre personer og sig selv ved en madfestival i det nordlige Californien.

Elizabeth Warren, senator fra Massachusetts og ligeledes præsidentkandidat, udtrykte sin vrede på Twitter efter skyderiet:

»Alt for mange lokalsamfund har lidt under tragedier som denne. Vi må handle nu for at stoppe vores lands våbenepidemi«, skriver hun.

Våbenkontrol

Ved et valgmøde lørdag lovede en anden kandidat, senator Kamala Harris, at hun vil indføre våbenkontrol, hvis hun bliver præsident.

Det bakker Pete Buttigieg, borgmester i byen South Bend i delstaten Indiana, op om:

»Vi er det eneste land i verden med flere våben end mennesker. Det har ikke gjort det mere sikkert«.

Senator i Minnesota Amy Klobuchar kritiserer, ligesom Joe Biden, også NRA.

»Jeg mener, at NRA længe har domineret amerikansk politik til et punkt, hvor den har forhindret fornuftige våbenlove, der ville have forhindret drab«, siger hun.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden