0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Scott Olson/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix

Ni personer mistede livet, mens 27 blev såret under et masseskyderi, der fandt sted søndag i Dayton, Ohio.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekskæreste til gerningsmanden bag masseskyderi: Jeg skulle selvfølgelig have kontaktet nogen. Men jeg holdt af ham. Jeg ville ikke såre ham

Adelia Johnson datede gerningsmanden bag søndagens masseskyderi i Dayton, Ohio, i foråret. Her, flere måneder efter, kan hun i bagklogskabens klare lys godt se, at hun burde have opfattet de mange faresignaler, der var forbundet med hans adfærd.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da de første gang mødte hinanden, fortalte han, at han havde en bipolar-diagnose – måske også OCD. Han har en fascination for seriemordere. Ligeledes for tragedier, når de blev portrætteret i nyhederne. Han var interesseret i, hvad der får forfærdelige mennesker til at gøre forfærdelige ting.

Inden de mødte hinanden, havde han taget en pistol i munden. Men det var vel normalt for en, der døjer med psykiske lidelser?

»Det skræmte mig ikke«, fortæller Adelia Johnson i et interview tirsdag til nyhedsbureauet AP.

I januar i år mødte hun for første gang ham, der søndag skød og dræbte ni personer i Dayton, Ohio, hvor han også selv mistede livet efter at have slået sin egen søster ihjel.

Få måneder efter det første møde begyndte de at gå ud sammen. På deres første date viste han en video af masseskyderiet i Pittsburg, Pennsylvania, der fandt sted i 2018, hvor 11 mistede livet. Han analyserede nærmest episoden for hende ved at bryde den op i små bider. Alligevel blev de ved med at date.

Du kan ikke gemme dig

Han boede hjemme hos sine forældre. Værelset var sort. Der var ingen farver, hvilket stod i skarp kontrast til resten af huset, der var iklædt et farvet og blomstret tapet. Han havde adgang til våben, og så drak han rigtig meget alkohol. Derudover spillede han med i et heavy metal-band. Bandmedlemmernes uniform var kendetegnet ved, at alle skulle bære elefanthuer.

Adelia Johnson fortæller, at de fleste omkring gerningsmanden så røde flag i kraft af hans adfærd. Flagene for hende var kun gule. Indtil han begyndte at stalke hende. Da det begyndte, slog hun op med ham. Det var i maj, tre måneder før masseskyderiet i Dayton.

Efter de havde slået op, modtog hun et brev fra ham. Han fortalte, at det var til en ven, der var flyttet fra byen. Men da hun læste det, kunne hun hurtigt gennemskue, at det var løgn. I brevet stod der, at »du ikke kan gemme dig fra din fortid«.

Hun forlangte svar på, hvad beskeden betød, og den nu afdøde gerningsmand fortalte, at han havde en »ustyrlig« trang til at gøre forskellige ting. Ting, der – måske – refererede til masseskyderiet i Dayton. Hun overvejede at fortælle det til nogen. Hun vidste bare ikke, om det overhovedet ville have gjort en forskel. Hun var bange for konsekvenserne.

»Det var kompliceret«

Når Adelia Johnson i dag kigger tilbage på alle flag, hun så som værende gule, men som meget mere end det, kan hun godt se, at hun burde have ringet til nogen og fortalt dem om ham.

»Selvfølgelig skulle jeg have gjort det. Men i øjeblikket var det kompliceret. Det var underligt, og jeg holdt af ham. Jeg ønskede ikke at såre ham«.

Om det var gerningsmandens psykiske tilstand, der fik ham til at trykke på aftrækkeren, vides ikke. Ifølge en psykiater og professor på Vanderbilt University, som AP har talt med, kan det være mange ting, der har gjort udslaget: adgangen til våbnet, finansielle problemer, misbrug, en følelse af at være afkoblet fra samfundet.

Adelia Johnson er sikker på, at det bunder i mere end de psykiske lidelser. Det rækker endda udover landets lempelige adgang til våben, tror hun. Men en ting, hun aldrig finder ud af – hvilket hun heller ikke tror, andre gør – er, hvad motivet bag mordene var.

Dagen inden masseskyderiet i Dayton mistede 22 mennesker livet, mens adskillige andre blev såret, da en mand lørdag gik ind i et Walmart-supermarked i El Paso, Texas, og begyndte at skyde omkring sig.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden