Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jim Watson/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Præsident Donald Trump er under mistanke for at have presset Ukraines præsident Volodimir Selenskij til at få snavs om den tidligere vicepræsident Joe Biden.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump deler kontroversielt citat, som sidestiller en afsættelse af ham med en borgerkrig

Præsident Donald Trumps deling af citatet om borgerkrig får offentlig kritik fra det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Adam Kinzinger.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s præsident, Donald Trump, har delt et opsigtsvækkende og kontroversielt citat på Twitter, som spår om, at USA kan ende i en uoprettelig borgerkrigslignende tilstand, hvis hans politiske modstandere får afsat ham.

»Hvis Demokraterne får held til at fjerne præsidenten (men det gør de aldrig), vil det skade nationen på samme måde som en borgerkrig, og det vil vores land aldrig komme over«, skriver han på Twitter.

Citatet stammer fra en af Trumps faste støtter, Robert Jeffress, der er baptistpræst og tv-vært. Jeffress udtalte sig i et interview i Fox News, hvor han er kommentator.

Trump har selv tilføjet parentesen med »men det gør de aldrig«.

Den demokratiske leder for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har indledt en efterforskning, som kan føre til en rigsretssag mod Donald Trump.

Han beskyldes for at forsøge at presse Ukraines præsident, Volodimir Selenskij. Det skulle Trump have gjort for at »få snavs« på den tidligere vicepræsident Joe Biden, som ønsker at blive Demokraternes præsidentkandidat. Det gør Biden til Trumps udfordrer ved næste præsidentvalg.

Anklagerne mod Trump er kommet, efter The Wall Street Journal har skrevet om telefonopkald mellem Trump og Selenskij, og efter en unavngiven whistleblower har advaret om sagen.

Præsident Donald Trump har kaldt processen for en »heksejagt« og benægter alle anklagerne.

Det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Adam Kinzinger, valgte at kalde præsidentens citering af borgerkrigs-referencen for »ud over modbydelig«. Det er ellers sjældent, at republikanere offentligt kritiserer Donald Trump.

Demokratisk flertal i underhuset

Donald Trump kan kun stilles for en rigsret, hvis et flertal i Repræsentanternes Hus, underhuset i det amerikanske parlament, stemmer for det. Der er 435 medlemmer. Det betyder, at 218 medlemmer skal stemme for.

Demokraterne har 235 medlemmer i Repræsentanternes Hus, så de har det nødvendige flertal for at starte en rigsretssag.

Er der et flertal for at indlede rigsretssagen, vil det være Senatet, overhuset i det amerikanske parlament, der fungerer som domstol.

Totredjedeles flertal i Senatet er påkrævet, hvis Donald Trump skal kendes skyldig. Senatet har 100 medlemmer. Det krævede flertal er derfor 67.

Demokraterne har 47 senatsmedlemmer (to af dem er uafhængige), så der er brug for minimum 20 republikanske stemmer.

Det er ikke første gang, at Donald Trump risikerer en rigsretssag. Tidligere i år kom Donald Trump i modvind, fordi han angreb fire demokratiske kongresmedlemmer på Twitter. Et stort flertal på 332 i Repræsentanternes Hus stemte imod en rigsretssag mod ham.

Flertallet af demokrater i Repræsentanternes Hus på 235 medlemmer kunne dengang ikke blive enige om en rigsretssag mod Donald Trump.

Trumps angreb mod de fire kongresmedlemmer blev dog fordømt og betegnet som »racistiske«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden