Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix

Trumps planer om at købe Grønland lagde Det Hvide Hus ned, så det var svært at håndtere Ukraine-sagen.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ansatte i Det Hvide Hus var lagt ned: Trumps tanker om Grønland stjal fokus fra Ukraine

Trump-embedsmænd havde angiveligt så travlt med Grønland-spørgsmålet, at de ikke havde tid til Ukraine-møde.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Donald Trumps ansatte i Det Hvide Hus lagde Ukraine-krisen på køl, mens de havde travlt med at holde styr på sagen, hvor USA's præsident havde sagt, at han gerne ville købe Grønland af Danmark.

Det har den amerikanske topdiplomat Bill Taylor, der er fungerende ambassadør i Ukraine, fortalt i en høring i Kongressen.

Historien er viderebragt af britiske The Guardian og amerikanske CNN, efter at dokumenter fra Taylors vidneforklaring 22. oktober er blevet offentliggjort onsdag.

En del af Ukraine-sagen handler om, at Trump en overgang tilbageholdt militærbistand på mange millioner dollar til Ukraine.

Taylor forklarer, at man forsøgte at få genoprettet militærbistanden ved at skaffe et møde med topembedsmænd under Trump, beskriver CNN.

Fokus et andet sted

Men Taylor opdagede, at fokus i Trump-administrationen var et andet sted.

Dels var der logistiske udfordringer, og dels var der Grønland-sagen.

Således var embedsmændene på 'forskellige rejser på forskellige tidspunkter', forklarer Taylor ifølge udskriften.

»Jeg tror også, at det var på samme tidspunkt som spørgsmålet om Grønland - om at købe Grønland - der optog meget af energien i Det Nationale Sikkerhedsråd«, sagde Taylor ifølge CNN.

Den kortvarige dansk-amerikanske krise begyndte, da Trump i august meddelte, at han overvejede at købe Grønland.

Kort efter kaldte statsminister Mette Frederiksen snakken om et salg af Grønland for en 'absurd diskussion'.

Det fik Donald Trump til at aflyse et planlagt besøg i Danmark. Efterfølgende har de to statsledere dog talt i telefon og bedyret, at forholdet mellem de to lande er godt.

Af Bill Taylors forklaring fremgår det ifølge The Guardian også, at der i hans øjne lå en noget for noget-tankegang bag tilbageholdelsen af militærbistand til Ukraine.

En del af efterforskning

Topdiplomaten forklarer, at det på et tidspunkt stod klart for ham, at Trump med militærbistanden og gennem sin personlige advokat Rudy Giuliani søgte at få Ukraine til at indlede en undersøgelse af hans politiske rival Joe Biden og hans søn, Hunter.

De lukkede høringer i Repræsentanternes Hus har været en del af efterforskningen i den såkaldte rigsretsproces.

Næste uge indleder Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus de offentlige høringer, som går forud for en mulig rigsretssag.

Udtrykket 'rigsret' skal forstås anderledes end i Danmark.

På engelsk bruges 'impeachment'. I USA er det politikere, der beslutter om en præsident skal afsættes - ikke dommere og jurister, der dømmer.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden