0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Topdemokrat overrasker og sætter rigsretssag på pause

Repræsentanternes Hus har besluttet sig for, at der skal være en rigsretssag mod Trump. Den skal gennemføres i Senatet. Men politikerne får ikke opgaven lige med det samme, har Nancy Pelosi besluttet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Demokraterne får den rigsretssag, de ønsker. Men de vil vente med at sætte den igang, indtil de føler sig sikre på, at den bliver rimelig og upartisk.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stemmerne var der. Beslutningen er truffet. Donald Trump skal stilles for en rigsretssag.

Alligevel vil lederen af Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, ikke bære beslutningen videre til Senatet.

Det er Senatet, der skal gennemføre sagen, når det får overdraget opgaven fra underhuset. Ikke før.

Og derfor retter alle lige nu blikket mod den demokratiske leder. Pelosi meddeler overraskende, at hun vil vente med at overbringe beslutningen fra Repræsentanternes Hus, indtil hun er sikker på, at sagen får en rimelig og upartisk behandling i Senatet. Hvornår det sker, er et åbent spørgsmål.

»Vi beslutter os, når vi ser, hvad de gør fra Senatets side. Indtil nu har vi ikke set noget, der ser fair ud«, erklærer hun efter afstemningen i nat dansk tid i Repræsentanternes Hus.

Hvis vi ikke handler nu, svigter vi vort ansvar.

Tilsyneladende frygter hun, at republikanerne i Senatet vil have lynbehandlet rigsretssagen - muligvis uden at høre vidner eller fremlægge nye beviser, sådan som demokraterne gerne ser det gennemført.

»De står med en håndgranat, hvor splitten er trukket i stedet for at se, hvad der sker, når de kaster den«, lyder det fra en rådgiver for senator Mitch McConell, der er leder af det republikanske flertal i Senatet.

Upartisk og rimelig rigsretssag

McConell har tidligere meddelt, at det ikke vil være hans opgave at fungere som en upartisk nævning og at han vil arbejde tæt sammen med præsidentens juridiske rådgivere under rigsretssagen, skriver New York Times.

Reaktionen fra den demokratiske leder har været, at hun vil sikre sig en retfærdig og rimelig behandling af spørgsmålet om Trumps eventuelle magtmisbrug, inden hun lader Senatet gå i gang med rigsretssagen.

Sagen skal være »fair over for præsidenten, ja, men også fair over for det amerikanske folk«, istemmer den demokratiske formand for efterretningsudvalget, Adam Schiff.

Af beslutningen om at rejse rigsretssag følger, at det står formanden for retsudvalget - det er demokraten Jerrold Nadler - frit for at bestemme tidspunktet for at overdrage sagen til Senatet. Der er ingen tidsfrist for, hvornår det skal ske. Om lidt lukker Washingtons lovmaskine ned for at holde juleferie. Det kan betyde, at der tidligst i januar kommer et svar på, hvornår Nancy Pelosi og hendes partifæller giver opgaven med at gennemføre rigsretssagen i Senatet videre.

»Hvis vi ikke handler nu, svigter vi vort ansvar«, sagde hun, da hun i Repræsentanternes Hus argumenterede for at rejse en rigsretssag mod præsidenten.

Kilder: New York Times, Washington Post, Politico og nyhedsbureauet AP

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter