Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Samuel Corum/Ritzau Scanpix
Foto: Samuel Corum/Ritzau Scanpix

Den republikanske nøglesenator Lamar Alexander ønsker ikke at indkalde vidner ved rigsretssagen mod USA's præsident, Donald Trump.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nøglesenator vil ikke indkalde vidner mod Trump

Længe har Alexander været i tvivl, men Ukraine-sagen er velbelyst, så der behøves ikke vidner, mener han nu.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den republikanske nøglesenator Lamar Alexander ønsker ikke at indkalde vidner ved rigsretssagen mod USA's præsident, Donald Trump.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP tidligt fredag dansk tid.

Meldingen ses som en foreløbig sejr for Trump.

Der skal nemlig et flertal på 51 senatorer til at stemme for at indkalde vidner i rigsretssagen, og Republikanerne, Trumps parti, har i øjeblikket 53 af 100 sæder i Senatet.

Hvis Demokraternes ønske om vidner skal opfyldes, skal fire af Republikanere således stemme med deres politiske modstandere, og Alexander var en af en af de republikanske senatorer, som på forhånd havde udtrykt usikkerhed og måske kunne stemme for.

Med Alexanders melding ser det ud til, at Demokraterne får svært ved at finde den nødvendige opbakning til at fortsætte sagen.

På fredag ventes hver side at præsentere deres afsluttende bemærkninger, hvorefter Senatet skal beslutte, om der indkaldes vidner.

Stemmer senatorerne for at høre vidner, kan sagen blive forlænget. Måske i månedsvis.

Afviser de forslaget, kan rigsretssagen, som startede 16. januar, være slut inden weekenden - med en frifindelse af præsident Trump.

»Der er ikke brug for flere beviser for noget, der allerede er blevet bevist, og som ikke lever op til den amerikanske forfatnings krav til at kunne afsætte en præsidet«, siger Lamar i en meddelelse ifølge Reuters.

Kan ende 50-50

Den republikanske senator Susan Collins fra Maine har dog sagt, at hun vil støtte op om at indkalde vidner, og Mitt Romney fra Utah sagt, at det er »meget sandsynligt«, at han også vil gøre det, skriver AFP.

En anden vaklende republikaner - Lisa Murkowski fra Alaska - har sagt, at hun vil offentliggøre sin beslutning fredag morgen lokal tid.

Hvis afstemningen om at indkalde vidner ender 50-50, kan formanden for USA's højesteret og leder for rigsretssagen, John Roberts, muligvis gribe ind, skriver Reuters.

Men embedsmænd i Senatet siger ifølge nyhedsbureauet, at det ikke er sikkert, hvad der vil ske i det tilfælde.

Afviser Roberts derimod at gribe ind, vil det ifølge Reuters betyde et nederlag for Demokraterne.

Anklagepunkterne mod Trump blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus før jul.

De går på, at præsidenten misbrugte sin magt ved at presse Ukraine til at undersøge hans politiske modstander Joe Biden.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden