Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Senator Mitt Romney fortæller her, at han vil stemme for at kende Trump skyldig.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Romney siger, at Trump er skyldig i rigsretsanklager

Trump er skyldig i misbrug af den tillid, som befolkningen har vist ham, siger republikansk senator.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den republikanske senator Mitt Romney fra Utah siger, at han senere i dag vil stemme for, at præsident Donald Trump bliver dømt skyldig ved rigsretssagen i Senatet.

»Præsidenten har gjort sig skyldig i et dybt frastødende misbrug af den tillid, som befolkningen har vist ham«, siger Romney i en tale i Senatet.

Romney var selv republikansk præsidentkandidat i 2012.

» At bringe en korrupt adfærd ind i en valgkamp blot for selv at kunne blive på sin post er måske den groveste og mest ødelæggende måde at svigte sin ed på«, siger Romney og understreger, at han finder Trumps handling for 'dybt frastødende'.

Romneys udtalelser kommer få timer før en historisk afstemning skal finde sted i Senatet.

Svær beslutning

Romney siger, at beslutningen om at stemme imod en præsident fra sit eget parti er den sværeste, som han har stået over for.

»Jeg er klar over, at der er folk i mit parti, som er voldsomt uenige og som tager kraftigt afstand fra min beslutning - og nogle steder vil jeg blive fordømt«, siger den republikanske veteranpolitiker.

Man han tilføjer, at han må stemme i overensstemmelse med sin samvittighed og sin mormonske tro.

»Som senatsnævning svor jeg i en ed ved Gud, at jeg ville tjene retfærdigheden upartisk. Med min stemme viser jeg mine børn og deres børn, at jeg gjorde min pligt efter bedste evne«.

Opfordrer til at være modig

Demokratiske anklagere og republikanske forsvarere afsluttede mandag deres endelige procedurer i rigsretssagen mod Trump.

»Man kan ikke stole på, at denne præsident vil gøre det rigtige. Han har ikke forandret sig og han vil ikke forandre sig, og I ved det«, sagde demokraten Adam Schiff, der har fungeret som anklager under rigsretssagen.

Han mener, at Trump vil forsøge at få udenlandsk indblanding i det præsidentvalg, der skal finde sted 3. november.

»En præsident, der ikke holdes til ansvar, er en fare for det bankende hjerte i vort demokrati«, lyder det fra demokraten, som opfordrer senatorerne til at have 'modet til at gå imod præsidenten'.

Der er dog intet, der tyder på, at Senatet vil følge hans opfordring, når de 100 senatorer efter planen stemmer om spørgsmålet onsdag aften klokken 22 dansk tid.

Der skal to tredjedeles flertal til at kende Trump skyldig og dermed afsætte ham. Trumps republikanske partifæller sidder på 53 af de 100 pladser.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden