Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Donald Trump under sin tale, hvor han trak en avis frem med 'Frikendt' på forsiden.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump roser sine krigere efter frifindelsen

Mine allierede har været nogle »krigere«, siger præsident Trump i en tale efter afsluttet rigsretssag.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter at være blevet frifundet i en rigsretssag takkede USA's præsident, Donald Trump, torsdag sine politiske og juridiske allierede i en længere tale fra Det Hvide Hus.

En efter en blev republikanske senatorer og Trumps juridiske hold hyldet med stående ovationer og rosende ord fra præsidenten.

Præsidenten startede sin tale med tordne mod, hvad han karakteriserer som én lang uretfærdig heksejagt fra han blev valgt i 2016, indtil Senatet onsdag afsluttede en rigsretssag mod ham.

»Nogle her har været nogle fantastiske krigere«, lød det fra Trump om sine juridiske rådgivere.

»Det her var en politisk ting. Hver gang nogen har sagt, lad os trække dem i retten, har jeg sagt: det kan vi ikke. Det er politisk«.

Derefter blev en række republikanske senatorer en efter en hyldet af præsidenten, der startede med at hylde flertalslederen i Senatet, Mitch McConnell.

»Du har gjort et fantastisk stykke arbejde«, sagde Trump, hvorefter McConnell blev hyldet med stående ovationer.

Samtidig trak Trump en tråd tilbage til fyringen af James Comey.

»Havde jeg ikke fyret James Comey (tidligere FBI-leder, red.), stod jeg måske ikke her«, siger Donald Trump

Den tidligere præsident-kandidat Mitt Romney var den eneste republikanske partifælle, der stemte for, at Donald Trump skulle have misbrugt sin magt.

Trump har stået anklaget for magtmisbrug og for at modarbejde kongressen.

Anklagen om magtmisbrug gik på, at Donald Trump misbrugte sit embede til at presse Ukraines regering.

USA ville tilbageholde militærstøtte, hvis ikke præsident Volodimir Zelenskij annoncerede, at Ukraine ville undersøge Donald Trumps politiske modstander, Joe Biden, og dennes søn for korruption, lød anklagen.

Anklagen om at have modarbejdet kongressen gik på, at Donald Trump hindrede Kongressen i at lade retfærdigheden ske fyldest.

Præsidenten har nemlig - mens Demokraterne i Repræsentanternes Hus undersøgte ovenstående sag - forhindret embedsfolk og rådgivere i at vidne eller frigive dokumenter, lød det.

Nu er Donald Trump frifundet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden