0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Coronavirus får både Biden og Sanders til at aflyse valgmøder

For første gang aflyses større valgmøder i USA på grund af frygten for coronasmitte.

USA

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Både Joe Biden og Bernie Sanders aflyser vælgermøder i Cleveland, Ohio, tirsdag.

Det sker på grund af frygten for, at coronavirusset spredes, oplyser de to demokratiske kandidaters kampagner.

»Af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed aflyser vi aftenens valgmøde i Cleveland«, meddeler Bernie Sanders' kampagnestab.

»Vi lytter til de anbefalinger, der kommer fra myndighederne i Ohio, som har udtrykt bekymring for at holde store, indendørs arrangementer under udbruddet af coronavirus«.

Det er første gang, at større valgmøder aflyses på grund af frygten for coronasmitte.

Der er primærvalg i Ohio om en uge, hvor vælgerne skal pege på enten senator Sanders eller tidligere vicepræsident Biden som deres foretrukne kandidat ved præsidentvalget i november.

Tirsdag er der primærvalg i Idaho, Mississippi, Missouri og Washington samt vælgermøder - såkaldt caucus - i North Dakota.

ritzau


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts