0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Leah Millis/Ritzau Scanpix
Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix

»De vil bogstaveligt talt kunne gøre det i morgen«: Trump afslører planen for genåbning af USA

Natten til fredag præsenterede præsident Donald Trump en plan for, hvordan USA’s individuelle delstater kan genåbne deres økonomier og gav den endelig beslutning til guvernørerne. Tidligere har han ellers sagt, at den lå hos ham selv.

USA

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var ikke en plan, som indfriede præsident Donald Trumps ønskedrøm om en lynhurtig genåbning af USA. Det var heller ikke en stram ordre, som han med magt vil trække ned over hovedet på de amerikanske delstaters guvernører, som han tidligere på ugen ellers erklærede, at han havde absolut myndighed til at gøre.

Planen var, hvad Trump på en pressebriefing i Det Hvide Hus natten til fredag kaldte en »videnskabeligt baseret åbning«.

»Vores ekspertteam er nu enige om, at vi kan starte den næste front i vores krig, som vi kalder ’åbne Amerika op igen’. Og dette er, hvad vi gør«, sagde en sjældent stilfærdig præsident Trump.

Hvornår det sker, beslutter de amerikanske guvernører selv. Også, hvis de ønsker at være endnu mere forsigtige, end Det Hvide Hus lægger op til. Deres beslutning afhænger af, hvor hårdt deres stat er ramt. Trump sagde om nogle stater, at »de vil bogstaveligt talt kunne gøre det i morgen«.

»Hvis du kigger på Montana, Wyoming og North Dakota, er det meget anderledes end New York«, sagde Trump.

»Det bliver meget afhængigt af guvernørerne«.

Tre faser

Når en guvernør har taget beslutningen, kan en genåbning ifølge planen ske i tre faser, som hver mindst varer i 14 dage:

I fase 1 holder skoler stadig lukket. Medarbejdere vender tilbage til arbejde lidt efter lidt, selv om de bør arbejde hjemmefra, hvis det er muligt. Grænsen for forsamlinger bliver på 10 personer. Nogle restauranter, sportsarenaer, kirker og træningscentre kan genåbne, hvis de lever op til strenge krav til hygiejne og stor fysisk afstand mellem de tilstedeværende.

Rejser uden et vigtigt formål skal undgås, og mennesker med særlige risiko for corona-komplikationer skal helt holde sig hjemme. Og der skal gå mindst 2 uger uden en stigning i sygdomstilfælde, før en stat kan gå videre til næste fase.

I fase 2 åbner skoler og børnehaver. Grænsen for forsamlinger vokser til 50. Arbejdspladserne nærmer sig det normale, selv om hjemmearbejde stadig anbefales. Og det bliver tilladt at rejse. Folk i risikogrupper skal dog stadig isolere sig. Også i fase 2 skal der gå minimum 14 dage uden en stigning.

Det bliver meget afhængigt af guvernørerne

I fase 3 vender også de mere sårbare personer tilbage til samfundet. Men alle borgere bør stadig undgå store forsamlinger, hvis det er muligt. Og anbefalinger som hyppig håndvask, afspritning af overflader – og masker eller tørklæde for munden i det offentlige rum – gælder stadig.

»Det er i bund og grund at vende tilbage til vores nye normal med fortsat god hygiejne, fortsat respekt for afstand mellem mennesker. For vi ved, at vi stadig har et problem med folk, der spreder smitte uden at have symptomer«, sagde den lægefaglige corona-koordinator i Det Hvide Hus, dr. Deborah Birx på pressemødet.

Hun forklarede også, at hele planen forudsætter, at folk med symptomer straks bliver coronatestet, så det er muligt at standse en spredning. Og at der desuden skal testes bredere blandt folk uden symptomer – i første omgang, hvor der opholder sig sårbare grupper såsom ved plejehjem. Men også med stikprøver i bymidter og andre steder, hvor mange mennesker samles.

Firmaer bør eksempelvis også overveje politikker, hvor de tager deres medarbejderes temperatur eller på anden måde sikrer sig, at de ikke møder syge på arbejde.

»Bevidst vag« plan

I New York Times roser sundhedsprofessoren Barry Bloom tankegangen i planen, men kalder den »bevidst vag«. Det alvorligste kritikpunkt fra både eksperter og politikere handler dog om tests. Som den demokratiske senator Amy Klobuchar siger til Washington Post:

»Du behøver ikke være speciallæge i smitsomme sygdomme for at regne ud, at tests bliver nøglen til at få folk til at føle sig sikre og trygge nok til at gå ud og genåbne økonomien«.

Hendes egen mand var i marts indlagt med coronavirus og ventede i seks dage på at blive testet, men er nu kommet sig. Siden er situationen blevet bedre – ifølge The COVID Tracking Project er 3,3 millioner amerikanere nu testet – men både senatorer og guvernører har klaget til præsident Trump over, at der stadig mangler udstyr mange steder i USA trods præsidentens forsikringer om det modsatte.

»Det er virkelig svært for folk at vide, om de kan vende tilbage til arbejde, eller kunder kan gå ind i en butik, med mindre vi har mulighed for at teste«, siger Amy Klobuchar.

Du behøver ikke være speciallæge i smitsomme sygdomme for at regne ud, at tests bliver nøglen til at få folk til at føle sig sikre

Inden sit pressemøde orienterede Trump guvernørerne om planen, som minder om køreplaner, flere af dem allerede selv har lanceret.

Annonce

Californiens demokratiske guvernør Gavin Newsom, som tidligere har haft mægtige slagsmål med Trump om alt fra krav til bilers CO2-udledning til hjemløses forhold, sendte ifølge New York Times en sjælden ros til præsidenten, fordi planen anerkender, at situationen er meget forskellig fra delstat til delstat – og fordi guvernørerne får valgfrihed til at vente med at indfase de enkelte skridt, til de mener, at det er sikkert.

Staten Washington på vestkysten havde USA’s første store coronaudbrud, men bremsede smittespredningen gennem tidlige og strenge restriktioner. Guvernøren Jay Inslee påpeger dog i New York Times, at smittekurven i staten nu er flad, men ikke faldende, så han advarer imod at åbne hurtigt. Og guvernøren holder stadig præsident Trump ansvarlig for, at situationen fik lov at udvikle sig i hele USA.

»Vi mistede en måned på grund af hans mangel på at anerkende alvoren i det her«, siger han.

På sit pressemøde roste Trump guvernørerne – helt modsat hans tidligere melding, hvor han erklærede at have »total myndighed« over dem.

»Vi har haft et fremragende forhold. Demokrater, republikanere – forholdet har været godt«, sagde Trump og tilføjede:

»Strategien er baseret på hårde, verificerbare data«.

Foreløbig har coronavirussen ført til over 30.000 dødsfald i USA.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?