0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Mark Esper i midten fotograferet i mandags under den meget kritiserede tur, som Trump og hans ministre gik til en kirke, efter først at have skaffet lovlige demonstranter af vejen.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Racismens eksistens er en kendsgerning i USA«: Forsvarsminister afviser Trumps trussel om at sætte soldater ind

Forsvarsminister vil ikke sætte militæret ind for at bringe orden i byer, der er plaget af uroligheder.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret kl. 18.34.

USA's præsident, Donald Trump, må se langt efter støtten fra sin forsvarsminister, efter at Trump for nylig truede med at sætte militæret ind i byer, der de seneste dage har været plaget af voldsomme uroligheder.

På et pressemøde onsdag afviser forsvarsminister Mark Esper således at støtte præsidentens forslag.

»Muligheden for at sende aktive tropper ind i en håndhævende rolle skal kun anvendes som en sidste udvej i de mest akutte og alvorlige situationer«, siger Mark Esper ifølge CNN.

»Vi befinder os ikke i en af de situationer nu. Jeg støtter ikke et forslag om at aktivere oprørsloven (Insurrection Act)«, tilføjer forsvarsministeren.

Uro i flere byer efter sort mands død under anholdelse

Den seneste uge har adskillige amerikanske byer lagt gader til udbredte demonstrationer. Flere steder har demonstrationerne udviklet sig til sammenstød mellem demonstranter og politi.

Demonstrationerne brød ud, efter at en 46-årig sort mand i sidste uge døde i forbindelse med en brutal anholdelse i Minneapolis.

Mandag truede Donald Trump med at sende militæret ind i de uroplagede byer.

Det vil kræve, at den såkaldte oprørsakt fra 1807 bliver aktiveret. Akten blev senest aktiveret under raceurolighederne i Los Angeles i 1992.

Mark Esper benyttede onsdagens pressemøde til at fordømme politiets vold mod den 46-årige George Floyd, der mistede livet under en anholdelse i Minneapolis i sidste uge.

»Drabet på George Floyd er en forfærdelig forbrydelse. Politibetjentene skal stå til ansvar for drabet. Det er en tragedie, som vi har set gentaget alt for mange gange«, siger Mark Esper.

»Jeg sender mine dybeste kondolencer til George Floyds venner og familie. Racismens eksistens er en kendsgerning i USA, og vi skal gøre vores bedste for at erkende den, for at konfrontere den og for at udrydde den«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden