0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trump vil nægte at gå, hvis han taber, siger amerikansk professor i ny bog. Og så starter nedsmeltningen

15. juni 2020
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Donald Trump indrømmer ikke nederlag og er den første præsident, som rutinemæssigt har stemplet USA’s valgsystem som svindel. Amerikansk professor påpeger i ny bog, at Trump ikke vil gå frivilligt, hvis valgresultatet bliver tæt. Og den amerikanske forfatning tager ikke højde for sådan en demokratisk nedsmeltning.

Forestil dig, at du natten mellem 3. og 4. november sidder klistret til tv-skærmen og venter på resultatet af det amerikanske præsidentvalg:

Kampen står mellem præsident Donald Trump og demokraternes Joe Biden. Og ligesom i 2016 er det svingstaterne Wisconsin, Pennsylvania og Michigan, der kan afgøre det hele.

Ud på natten er der breaking news: Trump vinder foreløbig knebent over Biden i de tre stater. Men resultatet er ikke endeligt. Mange vælgere har valgt at brevstemme på grund af coronaepidemien. Deres stemmer kan stadig tippe resultatet til Bidens fordel. Derfor ved USA først om nogle dage, når brevstemmerne er indsamlet og optalt, hvem der er vinderen.

Jeg vil jo helst ikke skræmme folk, men det er ret skræmmende

En time senere holder Trump pressemøde i Det Hvide Hus. Han udråber straks sig selv som endelig sejrherre, og vi kan jo forestille os, at han siger følgende:

»Gå for eksempel tilbage til mit tweet fra 26.maj, hvor jeg forudsagde, at demokraterne ville manipulere valget med brevstemmer. ’Sleepy’ Joe Biden og de korrupte demokrater prøver at stjæle valget fra det amerikanske folk. Jeg opfordrer de gode, republikanskledede parlamenter i de fantastiske stater Wisconsin, Pennsylvania og Michigan til at forkaste de falske brevstemmer og erklære valget afgjort i dag ved valgstederne. Jeg er jeres præsident. Tak, Amerika!«.

Ti dage senere viser optællingen, at Biden faktisk vinder valget. Men her er USA allerede nedsmeltet i den største politiske krise i moderne tid.

En nedsmeltning

Lyder skrækscenariet langt ude? Overhovedet ikke, hvis man spørger den anerkendte amerikanske juraprofessor Lawrence Douglas. Han har netop udgivet fagbogen ’Will He Go?’ med en undertitel, som kan oversættes som ’Trump og den truende valgnedsmeltning i 2020’.

»Der er nærmest intet i vores forfatning, der sikrer en fredelig magtoverdragelse og tager højde for en præsident, der nægter at gå. Den forudsætter bare, at det vil ske. Nu har vi et valg, som kan blive tæt ligesom i 2016, og en præsident, der helt systematisk gør klar til at afvise et valgnederlag ved at sige, at valgsystemet er korrupt og manipuleret, og som – hvilket vi senest har set under gadeprotesterne – er villig til at sætte militæret ind mod befolkningen«, siger Lawrence Douglas.

»Jeg vil jo helst ikke skræmme folk, men det er ret skræmmende«.

Allerede i august sidste år mødtes Lawrence Douglas og en række prominente forskere ved en konference i Washington, D.C., og diskuterede deres fælles frygt for det, som nogle beskrev som en orkan af Katrina-styrke, der kan hærge det amerikanske demokrati til november. Valgprofessoren Richard L. Hasen, menneskeretsadvokaten Vanita Gupta og politiske debattører advarer om det samme. Selv Trumps tidligere mangeårige rådgiver og advokat, Michael Cohen, sagde i januar 2019 under en høring i Repræsentanternes Hus:

»Ud fra min erfaring med at arbejde for Trump frygter jeg, at der, hvis han taber valget i 2020, aldrig vil blive en fredelig magtoverdragelse«.

Så sent som i sidste uge i talkshowet ’The Daily Show’ sagde demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, at han er sikker på, at Trump vil prøve at annullere valgresultatet, men at han regner med, at militæret vil fjerne Trump fra Det Hvide Hus, hvis præsidenten nægter at gå.

»Jeg er fuldkommen overbevist om, at de vil eskortere ham ud af Det Hvide Hus i en ruf«, sagde Biden.

Efterfølgende erklærede Trump på Fox News, at han vil gå, hvis han taber. Men spørgsmålet er selvfølgelig, under hvilke omstændigheder Trump vil erkende, at han har tabt.

Trump er den første præsident i amerikansk historie, der systematisk og rutinemæssigt har sagt, at den demokratiske proces er svindel

I sin bog opregner Lawrence Douglas stribevis af muligheder for valgkaos, som er tænkte eksempler, men ikke er mere fantasifulde, end at noget lignende er sket tidligere i amerikansk valghistorie. Forskellen var bare, at Donald Trump dengang ikke sad i Det Hvide Hus. Eller som professor Lawrence Douglas siger:

»Trump er den første præsident i amerikansk historie, der systematisk og rutinemæssigt har sagt, at den demokratiske proces er svindel. Og han erkender aldrig nederlag, så Trump går ikke frivilligt. Især ikke, hvis resultatet bliver tæt«.

Snyd og kaos

Allerede under de amerikanske primærvalg i 2016 anklagede Trump sin republikanske modkandidat Ted Cruz for snyd og krævede resultatet annulleret, da Cruz vandt over Trump i den første stat, Iowa. Og i den sidste tv-debat mod Hillary Clinton inden selve præsidentvalget chokerede Trump nationen, fordi han ikke på forhånd ville love at acceptere valgresultatet.

Trump vandt som bekendt, selv om han fik næsten tre millioner færre stemmer end Clinton på landsplan, fordi det amerikanske valgsystem går ud på at vinde hver stat enkeltvis. Alligevel erklærede Trump uden videre, at valget var manipuleret, og at han også havde fået flest stemmer sammenlagt, hvis man fraregnede »millioner af illegale stemmer«.

Siden har Trump igen og igen mistænkeliggjort det amerikanske valgsystem og især brevstemmer – så meget, at Twitter i sidste måned for første gang i historien forsynede et Trump-tweet med et faktatjek, der slog fast, at brevstemmer ifølge eksperter yderst sjældent fører til valgsnyd.

Til gengæld sker det jævnligt, at et valgresultat forskubber sig mod demokraternes side, når brevstemmerne bliver talt op, fordi mange demokratiske vælgere benytter muligheden for at brevstemme.

Ved midtvejsvalget i 2018 lå republikaneren Ron DeSantis til at blive ny guvernør i Florida på valgaftenen. Men brevstemmerne truede med at fjerne hans forspring, og Trump skrev dengang på Twitter:

»Et stort antal nye stemmesedler dukker op ud af det blå, og mange stemmesedler er blevet væk eller forfalsket. En ærlig optælling er ikke længere mulig – stemmesedlerne er massivt ramt. Valgaftenen må gælde!«.

Ron DeSantis vandt alligevel efter fintælling. Men tweetet gav en forsmag på Trumps taktik. Op til 7 af 10 amerikanere vil ifølge National Public Radio brevstemme ved dette valg på grund af coronavirussen. Inden alle stemmerne er modtaget og optalt, kan Trump erklære snyd og skabe det kaos, som er hans politiske yndlingstaktik.

»Man skulle tro, at der var taget højde for den situation i vores forfatning. Men desværre er der uendelige muligheder for at skabe kaos, og den politiske situation i svingstaterne gør det bare værre. Det er en perfekt storm«, siger Lawrence Douglas.

Bevæbnede Trump-folk

Før Kongressen i Washington 6. januar formelt kan erklære en vinder, skal hver enkelt stat indsende sit valgresultat. De tre svingstater Wisconsin, Pennsylvania og Michigan har demokratiske guvernører. Deres lokale parlamenter har til gengæld alle republikanske flertal.

Op til primærvalget i Wisconsin i april kæmpede den demokratiske guvernør Tony Evers allerede en spektakulær politisk kamp med det republikansk dominerede parlament om, hvorvidt den fysiske valghandling skulle gennemføres på grund af coronaepidemien. Og i Michigan var guvernør Gretchen Whitmer i så voldsom krig med konservative republikanere om statens coronarestriktioner, at sværtbevæbnede Trump-begejstrede demonstranter på et tidspunkt protesterede inde i regeringsbygningen.

I begge tilfælde opildnede Trump konflikterne med stribevis af tweets. Banen er allerede kridtet op til ballade i svingstaterne, hvis valgresultatet bliver snært. Den yderste konsekvens ville være, påpeger Lawrence Douglas, at guvernører og parlamenter indsender hver sit valgresultat. Noget lignende skete i 1876 og truede med at udløse en ny borgerkrig, indtil demokraten Samuel Tilden trak sig.

Desværre er der uendelige muligheder for at skabe kaos

Nogle år senere, i 1887, vedtog Kongressen en valglov for at undgå lignende konflikter. Den gælder stadig. Desværre er loven ifølge eksperter »tvetydig« og »fundamentalt uforståelig«. I 2000, da præsidentvalget mellem George W. Bush og Al Gore endte i den største amerikanske valgkrise i moderne tid, fordi resultatet i Florida var ekstremt tæt, måtte eksperter og kommentatorer opgive at blive enige om dens betydning.

Dengang afsagde den amerikanske højesteret efter 35 dage en kendelse, som stoppede fintællingen i Florida. Dermed var George W. Bush vinder. Men det var kun, påpeger Lawrence Douglas, fordi Al Gore valgte at trække sig for sit lands skyld. Al Gore kunne sagtens have valgt at føre konflikten videre til Kongressen, hvor højesteret ifølge forfatningen ikke spiller en rolle ved et præsidentskifte – hvad nogle af hans rådgivere da også mente, at han burde have gjort.

»Hvis der er én ting, Donald Trump har lært os, er det, at meget i vores demokrati bygger på normer og ikke på lovgivning. Forestil dig, hvad Trump ville have gjort i Al Gores situation«, siger Lawrence Douglas.

I sidste ende afhænger meget af Kongressen i Washington, D.C., hvis sammensætning også først vil være kendt efter valget. I øjeblikket er den delt i et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus og et republikansk flertal i Senatet. Begge skal godkende et valgresultat. Alene det kan føre til politisk dødvande, hvis valgresultatet er uklart.

Hvis dødvandet varer indtil 20. januar 2021, og der ikke er fundet en ny præsident eller vicepræsident, tiltræder lederen af Repræsentanternes Hus som fungerende præsident. I øjeblikket er det demokraten Nancy Pelosi, som om muligt er Trumps hadeobjekt nummer et. Hvordan han – og hans tilhængere – ville reagere på det, kan man kun gisne om.

Vil han gå?

Sådan behøver det selvfølgelig ikke at gå. For eksempel, hvis Donald Trump simpelthen vinder. Eller hvis han taber så klart, at det bliver umuligt for ham at tegne et billede af valgsnyd. Eller, selvfølgelig, hvis Det Republikanske Parti træder i karakter og godkender et valgresultat, der går imod Trump.

Hvad det sidste angår, giver rigsretssagen og andre erfaringer fra Trumps præsidentperiode ikke de mest lovende udsigter, mener Lawrence Douglas, selv om flere republikanere på det seneste har kritiseret Trump, fordi han truede med at sætte hæren ind mod demonstranter. Trumps klareste republikanske modstander er senator Mitt Romney, der som den eneste stemte imod ham under rigsretssagen.

»For bare otte år siden var Romney republikansk præsidentkandidat og bar partiets linje. Men nu er han marginaliseret, og det siger noget om, hvordan partiet er rykket sammen om Trump«, siger Lawrence Douglas.

Lawrence Douglas mener, at politikere, debattører og forskere nu må tale rent ud af posen og forberede befolkningen på en valgnedsmeltning.

Allerede ved valget i 2016 lagde den afgående Obama-regering en plan for, hvad der skulle ske, hvis Trump nægtede at acceptere et nederlag, har hans rådgiver og taleskriver Ben Rhodes senere fortalt til New York Magazine. Blandt andet skulle tidligere republikanske koryfæer som Colin Powell og Condoleezza Rice træde til og validere resultatet.

Vi skal allerede nu forberede nationen på en kaotisk magtoverdragelse

Nu er situationen langt mere alvorlig, fordi Trump allerede sidder i Det Hvide Hus, påpeger Lawrence Douglas.

»Trods alt forestiller jeg mig ikke, at det ender med, at Trump barrikaderer sig i Det Ovale Kontor med en sidste håndfuld trofaste agenter fra Secret Service. Og gud forbyde, at militæret bliver involveret, selv om vi lige har set, at også det ligger inden for Trumps rækkevidde«, siger Lawrence Douglas.

»Men vi skal allerede nu forberede nationen på en kaotisk magtoverdragelse. Det kan blive grimt. Og det kan efterlade det amerikanske demokrati svækket i lang tid«.

Læs mere:


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden