0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trump lider stort nederlag i højesteret

Højesteretsdommerne er gået imod præsidentens bestræbelser på at få afsluttet den såkaldte Daca-ordning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix

Greisa Martinez, som voksede op i USA uden opholdstilladelse, reagerer på afgørelsen i Højesteret.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's højesteret har tilføjet præsident Donald Trump et stort nederlag i hans hårde kurs over for indvandring til USA.

Højesteretsdommerne er gået imod præsidentens bestræbelser på at få afsluttet den såkaldte Daca-ordning.

Denne blev skabt under tidligere præsident Barack Obama. Målet var at beskytte migranter, der kom illegalt til USA som børn, eller som aldrig fik opholdstilladelse.

Højesteret har besluttet at opretholde en afgørelse ved en lavere domstol. Den fandt præsidentens indgreb mod programmet i 2017 for lovstridigt.

Fem stemmer mod fire

Under højesterets behandling af sagen er store ideologiske forskelle tidligere blevet tydelige blandt de i alt ni dommere, hvoraf fem er konservative.

Dommernes afstemning endte med at opretholde den lavere domstols afgørelse med fem stemmer for og fire imod.

Det var den konservative højesteretspræsident John Roberts, som stemte sammen med de fire liberale dommere i sagen.

Denne afgørelse betyder, at omkring 649.000 indvandrere er beskyttet mod udvisning og kan søge om om arbejdstilladelser for to år. Langt de fleste af indvandrerne er unge voksne, som er født i Mexico og andre latinamerikanske lande. En af dem er Greisa Martinez, der voksede op i Dallas, Texas, uden opholdstilladelse. Hun havde taget opstilling foran højesteret for at høre og fejre afgørelsen.

Daca står for 'Deferred Action for Childhood Arrivals' (udskudt handling for ankomne børn, red.).

Trump mener, at Obama overskred sine beføjelser

I 2017 tog Trump juridiske skridt for at annullere Daca. Men det blev bremset ved lavere domstole. Derfor er Daca fortsat i kraft.

Trump-administrationen har appelleret dommene. Det førte til sidste opgør i højesteret i den langstrakte proces om de såkaldte 'dreamers', som de unge migranter kaldes.

Trump selv har fremført, at Obama overskred sine beføjelser, da han gik uden om Kongressen og indførte Daca. Liberale dommere har blandt andet lagt vægt på de mange personer, forretningsdrivende og andre, der har fået noget ud af ordningen.

Den liberale dommer Sonia Sotomayor kaldte blandt andet Trumps annullering for en »beslutning om at ødelægge liv«.

To af dommerne i højesteret, Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh, er udpeget af præsident Trump.

Ritzau og Politiken

Annonce

Læs mere