0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Coronarestriktioner tvinger første debat mellem Trump og Biden til Cleveland

University of Notre Dame i South Bend, Indiana, har trukket sig som vært for den første debat mellem de to amerikanske præsidentkandidater, hvormed den flyttes til Cleveland i nabostaten Ohio.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jim Watson, Dominick Reuter/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Watson, Dominick Reuter/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA

Den første præsidentdebat i USA mellem Donald Trump og Joe Biden vil blive holdt i Cleveland 29. september. Det oplyser arrangøren bag, Kommissionen for Præsidentdebatter i USA, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at University of Notre Dame i South Bend i delstaten Indiana har trukket sig som vært for debatten. I stedet bliver Case Western Reserve University og hospitalet Cleveland Clinic i Cleveland i delstaten Ohio nu vært for den første debat mellem Demokraternes og Republikanernes præsidentkandidat.

Aflysningen fra universitetet i South Bend sker som følge af bekymringer over coronapandemien. Rektoren på University of Notre Dame, John Jenkins, har »truffet en svær beslutning, eftersom at de nødvendige forholdsregler ville have mindsket den undervisningsmæssige værdi af at være vært for debatten på vores campus«, oplyser universitetet i en erklæring ifølge CNN.

Der er planlagt yderligere tre debatter mellem Donald Trump og Joe Biden i henholdsvis Salt Lake City, Utah, 7. oktober, Miami, Florida, 15. oktober og Nashville, Tennessee, 22. oktober. Desuden er der lagt op til debat mellem vicepræsidentkandidaterne 7. oktober i Utah.

Joe Biden ventes omkring 1. august at meddele officielt, hvem der er hans vicepræsidentkandidat. Den tidligere vicepræsident Biden fører i de nationale meningsmålinger og har forspring i de store og vigtige svingstater Florida, Michigan, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin.

Tirsdag 3. november er valgdag i hele USA. Vinderen af flest valgmænd fra de enkelte stater indsættes eller genindsættes som præsident i januar 2021.

ritzau

Annonce


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce